Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Malabarlalg 6' Bombax malabaricum og B. pen- ta n d r u m. Malabartalg se Vateriafedt. Malagavine er Likørvine, der dyrkes paa Bjergene omkring Byen Malaga i Granada i forskellige lysere og mørkere Sorter. Man skelner mellem følgende Sorter: 1) Pedro Jimenes, likøragtig, fin, meget buketrig. 2) Almindelig Malaga er som ung mørk ravfarvet og meget sød, men mister med Al- deren sin Sødme, bliver mere tør og faar en meget fin Buket Det er den Sort, der sæd- vanlig gaar i Handelen under Navn af Malaga. 3) Muskatvine eller La c r i m a, af hvil- ke man navnlig skelner mellem to Sorter: Malagamuskat og Draabe- eller Taaremuskat, der er gullig, meget bu- ketrig, navnlig sidstnævnte, der er den lyse- ste. 4) Quino la, almindelig Vin, som har været hensat i Fade af Weichselkirsebærtræ, af hvilke den tager Smag. 5) Tørre, lyse Vine, der nærmer sig Sherry, og som sælges under dette Navn. 6) M a 1 v a s i r. mindre holdbar. 7) Vin o di t in t o, en meget mørk- farvet, sød. og pikant Vin, der fremstilles af tørrede Druer, idet man trykker disse itu, ud- rerer dem med lidt Vand og presser dem. Sidstnævnte Vin benyttes til Indblanding i andre Malagavine, ligesom den s. k. Vin o maestro, der faas ved Tilsætning af c. 15 % Alkohol til Mosten, der netop er begyndt at gære, hvorved Gæringen standses. Den mørke Malaga fremstilles af den tørre eller søde, lyse Vin med Tilsætning af »Arrope« og .»Color«, af hvilke førstnævnte fremstilles ved Inddampning af Mosten til Vs af dens Rum- fang, medens Color faas ved Inddampning til Siruptykkelse; dog fremstilles disse Produkter nu ogsaa ved Inddampning af Saften af Fig- ner, Johannesbrød o. 1., ofte med Tilsætning af Sirup. De i Handelen under en Mængde forskellige Navne gaaende Malagavine faar netop deres forskellige Karakter ved Varie- ring af de her nævnte Tilsætninger. Hvad der sælges som rød Malaga er ofte Alicantevine, men iøvrigt er Malagavine i overordentlig høj Grad udsatte for Forfalskninger. Fra Velez Malaga, der ligger noget øst for Malaga, faas ligeledes megen Vin, der sælges som Malaga, men er af betydelig ringere Kvalitet. Malajisk Kamfer sc Borneol. Malakin. et Kondensationsprodukt af Fene- tidin og Salicylaldehyd, anvendes mod Feber og Rheumatisme. Det danner gullige, naale- formede Krystaller, der er uopløselige i Vand, tungt opløselige i Alkohol og smelter ved 92°. Malakit er et af basisk Kuprikarbonat be- staaende Mineral af grøn Farve og med Glas- eller Silkeglans. Haardheden er c. 4, noget større end Kalkspatens; ved Ophedning bli- ver den sort og opløses af Syrer (under Brus- ning) og Ammoniak. Den er opstaaet ved For- vitring af andre kobberholdige Mineraler og findes ofte som Skorpedannelser i tætte eller traadede Masser paa Kobbermalmgange. — Stenen egner sig især for kunstindustriel Be- arbejdelse, Mosaikarbejder, ornamentale Va- ser o. s. v. Forekomster findes i alle Verdens- dele; foruden i Queensland og New South Wales er det dog navnlig i Ural, at den findes udviklet paa en saadan Maade, at den egner sig til det nævnte Brug. Man træffer der (i Kløfter i Kalksten) saa tykke Stykker, at man ved Savning kan faa Plader med agatagtig !2 Malt Tegning og over 10 cm lange og brede. Disse Plader benyttes senere ligesom Træfinér til Beklædning af Flader, der i Forvejen er til- dannede, til Mosaikarbejder, ofte saa kunst- færdigt sammensat, saa de ser ud, som om de bestod af et eneste Stykke Malakit. Alle de kostbare Bordskiver og store Malakitv.a- ser m. m., der tilvirkes i Rusland, er frem- bragte paa den Maade, ligesaa de seks, 10 m høje Malakitpiller i Isakskirken i Petrograd. Mens smaa Stykker kun har en mindre Værdi, kan store Stykker af god Kvalitet stige til en høj Pris. Saaledes skal et 1 m langt og bredt Stykke, der opbevares paa et Museum i Pe- trograd, være vurderet til 525 000 Rubler (c. 1 Mill. Kr.). Malakitgrønt, Bi tterm and e! 1 o 1 i e g r ø n t, Viktoriagrønt, Solidgrønt, Dia- mantgrønt, Ny grønt, B r i 11 a n t g r ø n t, Æg t e grøn t, er Fællesbetegnelse for flere forskellige Tjærefarvestoffer. Det gaar i Han- delen enten som grønne, metalglinsende Blade eller gule Krystaller, der opløser sig i Vand med en blaaliggrøn og i Alkohol med en pragt- fuld grøn Farve. Det bruges til Qrønfarvning af Bomuld, Silke, Uld, Jute, Læder og Træ. — Se ogsaa Bjerggrønt. Malakkarør se Spanskrør. Malanhang se A u k a 1 a k i. Malas, den latinske Benævnelse for et M a- 1 a t, et Salt af Æblesyre. Malediviske Nødder, Havkokos, kaldes de, indtil 25 cm lange og indtil 25 kg tunge Stenfrugter af en paa Sechellerne voksende Palme, Lodoicea Sechellarum. De kendtes tidligere kun fra Ceylon, paa hvis Kyster de skylledes i Land, og antoges for Frugter af en undersøisk Plante, og vel væ- sentlig af denne Grund stod de i høj Anseelse som Lægemiddel, men efter at deres Oprin- delse er bleven bekendt, spiller de ikke mere nogen Rolle. Det er de største af alle eksiste- rende Træfrugter. Malerfarver se Farver. Malerguld se Bladmetaller. Malescot se Bordeauxvine. Malletbark er den i de senere Aar til Garv- ning benyttede Bark af den vestaustraliske Eucalyptus occidentalis. Handels- varen, der er befriet for det ydre Korklag, har en stærkt furet Kødside og er, naar Varen er god, lysebrun, naar Varen har lidt af Fug- tighed mørkere brun men aldrig rødlig. Den indeholder c. 42 % Qarvestof, der let kan eks- traheres, ogsaa uden Anvendelse af Varme, c. 7 % andre Ekstraktivstoffer og giver et smukt, lyst og blødt Læder, der dog let bliver noget mørkere ved i længere Tid at udsættes for Lyset. __ Mallotus se Kamala. Malm bruges dels ensbetydende med E r t s (s. d.), dels som Betegnelse for Kunstbro n- z e (se Bronze). Maloo se A p t a. Malossol se Kaviar. Malt (Malz; Malt; Malte), er Korn,, næsten altid Byg, som er bragt til at spire, idet man har udsat det for en passende Fug- tighed og Varme, hvorefter Spiringen er af- brudt, naar Bladkimen, som ligger under Skal- len, har naaet omtrent 1/s—2/a af Kornets Længde. Malt finder hovedsagelig Anvendelse i 01- og Alkoholfabrikationen og har herved især den Betydning, at der ved Spiringen i