Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mandler 627 Mangan skaffenhed, kan man dog højst finde ganske ubetydelige Forskelle mellem de Træer, fra hvilke de stammer; selv ikke mellem de Træer, der leverer bitre og søde Mandler, kan der paavises nogen konstant Forskel. Selve Træet bliver 6—8 m højt og har meget smukke, hvidlige eller røde Blomster, hvorfor det hyppigt dyrkes som Prydplante. Frugten, sc Fig. 267, er en Stenfrugt med et tørt, sejt, graagrønt, loddent Frugtkød, der aabner sig ved Modningen, og som omslutter den meget haarde, med uregelmæssige Fordybninger for- synede Sten. Indenfor denne findes et af en brun Frøhinde omgivet, fladt, tilspidset ægfor- met Frø. Frøet bestaar af to let fra hinanden adskillelige Kimblade, der ved den ene Ende omslutter en lille Kim. Hos en'særlig Gruppe af Mandeltræet, A. f r a g i 1 i s. er den haarde Stenskal erstattet af en tynd, skør Skal, og saadanne Træer giver de s. k. Krakmand- ler, J o r d a n m a n d 1 e r. Disse kommer navnlig i Handelen med Skallerne og faas især fra Kalifornien, i ringe Mængde ogsaa fra Pro- vence, hvorfra de udføres over Marseille, fra Spanien, navnlig over Valencia, og fra Ma- Fig- 267. Mandel, hel og med den ene Halvdel af Frugt- kødet borttaget. iorca. Napoli og Sicilien. Andre Mandler for- sendes sædvanligt uden Skal. Saadanne ™dler indeholder 40—55 % fed Olie og c. 25 % kvælstofholdige Stoffer og er saaledes meget nærende. Derimod indeholder de ingen otivelse. I de bitre Mandler, der ikke inde- holder saa meget Olie, findes endvidere to Karakteristiske Stoffer, E m u 1 s i n (s. d.) og Amygdalin, et Glykosid, der under Paa- virkning af Emulsinet spaltes under Dannelse at Benzaldehyd og fri Blaasyre. Denne Om- Mn?,e finder Sted, naar de knuste, bitre Mandler udrøres med Vand. I Handelen skelner man af søde Mandler Ufvn j? mellem følgende Sorter: 1) Span- de Mandler: Valencia er store, brede og nar en behagelig ren Smag; de har en brun- S „.et Hild og er sædvanligt dækkede æa gulligt Støv; indvendigt er de rent hvide, e torsendes dels i Sække paa c. 50 kg, dels asser e^er Fustager. Malaga er ofte do f s^0rre og flade, tilspidsede og anses for nneste. Majorca er en ringere Kvalitet _s anvendes mest til Oliepresning. Alicante nftop i?n ^ignende Vare som Valencia, dels ,]pr ræ“esbetegnelse for alle spanske Sorter, p væsentligt udføres fra denne Plads. — 2) P i +V11 § i s i s k e Mandler, O p o r t o- eller tet handler, er sædvanligt af god Kvali- L e kommer især fra Provinsen Algarve og forsendes navnlig over Faro, oftest i ovale Pakker i Bastfletninger. —- 3) Af franske Mandler er Provence den bedste Sort med en meget fast og sød Kærne, mindre, tyndere og mere aflange end de spanske. Af ringere Kvalitet og mindre holdbare er Comtat- og Dauphinémandler, større, tykkere og niere ægformede end de fra Provence. Andre Sorter faas bl. a. fra Languedoc. — 4) Blandt italienske Mandler skelner man sædvanlig mellem 2 Sorter a) Puglieser- mandler fra Apulia er runde og tykke, men mindre end de spanske og deles i 3 Sorter, Bischellia (prima), (sekunda) og B a r i (tertian b) Sicilian s?k e Mand- ler ligner Provencerjlandler, er velsmagende som disse og staar. i Henseende til Størrelsen imellem dem og Val'enpiamaadlerne. De vokser ved Foden af ÆtnæW^jtøtdfteles i Avola (prima), Mosculi (sekunda/jfe'attulp fRulm a og G i r g e n t i (tertia). — 5) B er be r i sk e Mandler fra Nordafrika er smaa, oftest bitre, af ringe Kvalitet og indeholder mange sønder- brudte Kærner; der udføres ogsaa mange søde Mandler, der dog næsten altid indeholder en større eller mindre Mængde bitre Kærner. De benyttes ligesom M o g a d o r fra Vestkysten af Marokko næsten udelukkende til Fremstil- ling af Mandelolie. — 6) Tyske Mandler, der navnlig dyrkes i Nedre-Østrig og Rhin- Bayern, er af ringe Kvalitet og forbruges fuld- stændig paa Produktionsstederne. — Am- brosiamandler er udsøgte, tykke, vel- smagende Mandler fra forskellige Lokaliteter, baade italienske og franske. — Bitre Mand- ler faas hovedsagelig fra Sicilien og Nord- afrika, medens de bedste Sorter kommer fra Valencia os Provence. Gode Mandler skal være rene, hele, søde med en behagelig fed, ikke harsk Smag, hvide, haarde og ikke brudte. De maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted og maa ofte renses ved Sigtning, da de let angribes af Midder. Ved omhyggelig Behandling kan de holde sig i flere Aar. Indiske Mandler er ikke Mandler, men Frugterne af et i Sydasien hjemmehøren- de, men nu overalt i Troperne dyrket Træ. Terminalia Catappa. Frugten er en noget kødet, sammentrykt Stenfrugt, der i den meget haarde Sten indesluttet et lang- agtigt, ægrundt, velsmagende, olieholdigt Frø, som bestaar af to om hinanden rullede Kim- blade, der indeslutter den lille Kim. Frøene smager som Mandler og spises ligesom disse. Træets Bark og Blade indeholder Garvestof og benyttes til Garvning og Sortfarvning. (Smlgn. Myrobalaner). Af Mandler indførte Danmark før Krigen c. 360 t og udførte c. 30 t, N o r g e indførte c. 245 t og Sverige c. 775 t. Mangan er et Metal, der hører til Jærn- gruppens Metaller, og som i fri Tilstand kun findes i yderst ringe Mængde i Naturen, navn- lig i Meteorjærn, medens det forekommer me- get udbredt, navnlig i Form af Oxyderne Brunsten, Pyrolusit, Braunit, Manganit og Hausmannit, samt som Karbonat. Mangan- spat, ligesom det ledsager Jærnet i næsten alle dets Malme. Det har tidligere været ret vanskeligt at fremstille i metallisk Tilstand, men faas nu temmelig let, idet man blander Oxyderne med metallisk Aluminium og an- tænder Blandingen, der da under en meget 40*