Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mamma siccata 626 Mandler faas iøvrigt fra forskellige græske Øer, Ma- deira, Azorerne, Teneriffa, Sardinien, Sicilien og Spanien. Ogsaa fra Sion (Sitten), Briég, Coquembay o. fl. St. i Kanton Wallis faas for- trinlige røde Malvasirvine. Mamma siccata se organoterapeuti- s k e Midler. Mammeitræ er Vedet af den overalt i det tropiske Amerika dyrkede Mammea ame- r i c a n a. Det cr hvidt eller rødligt og finder udstrakt Anvendelse, da det er meget hold- bart baade i Jorden og under Vand. Foruden Vedet benyttes ogsaa de, indtil 10 cm store, rødliggule Stenfrugter, der har et meget vel- smagende, guldgult Kød indenfor en bitter Skal; de spises baade raa og syltede. Mammuttænder se Elfenben. Man, M æ n, B a t m a n, er en i Persien og Tyrkiet benyttet Vægt af noget forskellig Størrelse. Den egentlige persiske Man er = 40 S i r = 640 M i s k a 1 = 2,944 kg. 1 Miskal inddeles igen i 24 Nachod å c. 0,1917 g, der igen inddeles i 4 Qendan å c. 0,0479 g. Denne af den persiske Regering antagne Man er den s. k. gamle Tebrizer-Man, medens man i Tebriz benytter den nye Tebrizer-Man = 100 Miskal = 4,6 kg. Iøvrigt gives der paa de forskellige Steder mindst 12 forskellige Størrelser af Manen. Den tyrkiske Batman er = 6 Oka = 7,68622 kg. — Man kaldes ogsaa undertiden A b a s s i (s. d.). Manchester se Fløjl. Manchesterbrunt se V e s u v i n. Manchestergult se Martiusgult. Mandarin se Appelsiner og Tropæ- ° 1 in. . Mandarintrykkede kaldes Tøjer, ved hvilke Mønstret er trykket paa det indigofarvede Tøj, sædvanlig Silketøj, med en Reservage af Harpiks og Fedt, hvorpaa det hele behandles med Salpetersyre. Denne vil farve de Steder gule, der ikke er dækkede af Reservagen, saa- ledes at der efter dennes Fjærnelse fremkom- mer et blaat Mønster paa gul Bund. Mandel 1) benyttes i Tyskland og Østrig som Talmaal for forskellige Varer, nemlig for et Antal af 15 Stykker; undertiden bruges dog ogsaa en stor Mandel, som er = 16 Stykker. 4 Mandler udgør 1 Schock. 2) se Mandler. Mandelklid se M a n d e 1 o 1 i e. Mandelmælk. Mandelemulsion, Al- mindelig Emulsion, Emulsio Amyg- dalæ, E. communis, kaldes en Emulsion af fint knuste, afskallede, søde Mandler og Vand. Den benyttes dels i Medicinen som Vehikel for adskillige Medikamenter, dels blandet med Sukker som en Drik, dels tilbe- redes den under Anvendelse af Rosenvand i Stedet for Vand og ofte med Tilsætning af Borax og Glycerin som Toiletmiddel. Man- delsaft, Mandelsirup. Syrupus A m y g d a 1 æ, faas ved, at man støder 18 Dele afskallede, søde Mandler og 2 D. afskal- lede, bitre Mandler med Vand, til det hele danner en fin Grød, hvortil sættes 4 Dele Po- meransblomstvand og saa meget almindeligt Vand, at man efter Frapresningen faar 37 D. Mandelmælk, hvortil der endelig sættes 63 D. hvidt Sukker. Den anvendes i Medicinen som Smagskorrigens, medens en lignende Vare og- saa benyttes i Konditorierne. Mandelolie. Oleum Amygdalæ, er en fed, ikke tørrende Olie, der fremstilles ved Udpresning af søde eller bitre Mandler. Før Presningen bliver disse rensede og belriede for Brudstykker, der giver harsk Olie, knuste og pakkede i Sække. Presningen sker først to Gange i Kulden, og Presseresterne under- kastes derefter en tredje, varm Presning. Sædvanlig holdes de søde og bitre Mandler adskilte, navnlig naar Presseresterne skal be- nyttes, se ndf. Søde Mandler giver gennem- snitlig 45 %, bitre Mandler kun 38 % Olie. Olien af begge Slags Mandler har omtrent den samme Værdi, idet dog Olien af bitre Mand- ler noget lettere bliver harsk. Mandelolie er en klar, lysegul eller straagul Olie af en me- get behagelig Smag og næsten uden Lugt. Den er noget mere tyndflydende end Olivenolie, bliver uklar ved Afkøling til 16° og stiv- ner ved 20°. Den har en Vægtfylde ved 150 = 0,9190, bestaar næsten af rent Olein og indeholder kun ganske smaa Mængder faste Fedtsyrer. Den er let opløselig i Æter og Kloroform og bliver hurtigt harsk, naar den udsættes for Luften. Mandelolie forfalskes hovedsagelig med Valmuefrøolie. Sesamolie,. Nøddeolie, Bomuldsfrøolie samt Fersken- og Abrikoskærneolie; de to sidstnævnte, som i enhver Henseende staar Mandelolien meget nær, fremstilles i det store i Italien og Syd- frankrig og sælges ofte under Navn af sød Mandelolie. De andre Forfalskninger kan let opdages ved en kemisk Undersøgelse. Ægte Mandelolie fremstilles i større Maalestok kun i England, navnlig af nordafrikanske bitre og ostindiske Mandler. Mandelolie benyttes til forskellige kosmetiske Midler og i Medicinen, i ringere Mængde i Sæbefabrikationen. Presseresterne af de søde Mandler, der endnu indeholder en ringe Mængde Olie, be- nyttes under Navn af M a n d e 1 k 1 i d, Fa- rina eller Furfur Amygdalæ, udrørte med. Vand og undertiden efter at være par- fumerede som Vaskemiddel til at blødgøre Huden. Presseresterne fra de bitre Mandler benyttes til Fremstilling af Bittermandelolie (s. d-)- „ . Mandelsyre er Glykolsyre, hvori et Brint- atom er erstattet med Radikalet Fenyl; den danner farveløse, i Alkohol og Æter letopj- løselige Krystaller, der smelter ved 118 - Mandelsyr e-F enetidin, Amygdofe- n i n, et Kondensationsprodukt af Mandelsyre og Fenetidin, danner bladede Krystaller, der smelter ved 140,50 og let opløses i Alkohol, vanskeligere i Vand, Æter og Benzol. Det benyttes mod Leddegigt. Antipyrin- amygdala t. mandelsurt Antipyrin, se Anti- pyrin. . Mandelsæbe bruges dels som Betegnelse for en meget fast, hvid Sæbe, der er fremstil- let af Mandelolie, dels som Betegnelse for al- mindelig Toiletsæbe, som er parfumeret med Bittermandelolie eller Nitrobenzol. Mandiok se Manihot. Mandler (M andeln; Almonds; Ama n- des; Amygdalæ dulces og A. amaræ) er Frugterne af Mandeltræet, Amygdalus communis, der sandsynligvis stammer n a Mellemasien og Nordafrika, og som nu dyrkes i stor Udstrækning i Italien, paa Sicilien, i Sydfrankrig samt i Spanien. Portugal og Paa de baleariske Øer. Iøvrigt kan det under hel- dige Omstændigheder give moden Frugt i det sydøstlige Norge. Hvor meget end Mandlerne varierer i Størrelse, Form og i Skallens Be-