Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Manila 632 Mankutu hamp, Plantainfibre, Banantræv- ler, Siamhamp, Menadohamp, Græs- reb m. m., benyttes som Betegnelse for et Trævlestof, der faas af forskellige Bananarter, navnlig af M u s a t e x t i 1 i s fra Filippinerne. Planten dyrkes nu ogsaa paa Java, Sumatra, Celebes, Borneo, Martinique og i Australien, men alle Steder udenfor Filippinerne kun med ringe Udbytte. Planten naar en Højde af 6 m, og den Del af den, der sædvanlig kaldes Stammen, men som i Virkeligheden bestaar af de hinanden omsluttende Bladskeder, naar en Højde af 3,5 m. Det er af disse Bladskeder, at Manilahampen udvindes paa den Maade, at Planten omhugges, og Stammen henlægges nogle Dage til Tørring, hvorved den visner, og hvorved den brune, garvestofholdige Saft, der ved sin Forbliven vilde farve Taverne brune, flyder ud. Bladskederne bliver derpaa skaarne i c. 10 cm brede Striber, som bear- bejdes med Træhamre, vaskes og trækkes Fig. 271. Nedre Stængeldele med Knolde af Manihot, c. Vio nat. Størr. gennem halvstumpe Jærn, indtil de enkelte Basttrævler ligger blotte, og derpaa tørres i Solen. De tørrede Trævler bliver derpaa sor- terede, idet de grovere Trævler, der faas fra de ydre Dele af Stammen, giver en Sort, som kaldes Ban dala, medens den næstfineste Sort kaldes Lu pi s. og den fineste, fra de in- derste Bladskeder stammende Sort kaldes Tupoz. Gennemsnitlig faas c. 0,5 kg Træv- ler af en Plante. De grovere Taver har en Længde af indtil 2—5 m og oftest en Tykkelse af c. 0,25 mm, de finere Sorter naar kun en Længde af 1—2 m og er ofte kun 0,015 mm i Tværsnit. De har en mere eller mindre stærk, silkeagtig Glans, er aldrig rent hvide, men har en gullig eller lysbrunlig Farve; de bestaar hovedsagelig af Bastceller, se Fig. 272, der er indtil 2,7 mm lange og 0,012—0,046 mm tykke. Meget lig- nende er Bastcellerne af de ligeledes benyt- tede Taver af Musa paradisiaca, se Banan, men selve Trævlerne naar hos denne kun en Længde af højst 0,5 m. Anvendelsen af Manilahamp retter sig efter Finhedsgraden; til Europa kommer næsten kun de grovere Sorter, der udelukkende benyttes til Reb, Pa- pir og til Possementmagerarbejder. Rebene af Manilahamp udmærker sig ved en meget stor Modstandsdygtighed mod Vand og ved en stor Lethed og Bærekraft i Vandet, hvorfor de ogsaa benyttes i flere Landes Mariner og bl. a. er obligatorisk paabudte i den engelske Marine til alt Tovværk, som ikke behøver at tjæres; det er nemlig en ubehagelig Egenskab hos Manilahamp, at de deraf fremstillede Reb ikke lader sig gennemtrænge af Tjære. Den fineste Sort (Tupoz) og de finere Varieteter af Lupis benyttes til Vævning af Stoffer, til- dels sammen med andet Garn, men saadanne Stoffer, f. Eks. S inn am a y, af Silke og fin Manilahamp, eller Sinnamay de Sinu- 1 i t, af Manilahamp, Silke, Bomuld og Ananas- trævler, der er meget smukke og holdbare, kommer saa at sige ikke udenfor Øerne. De grovere Sorter væves paa Øerne til et Stof, G u i n a r a, der i Midten af forrige Aarh. eks- Fig. 272. Manilahamp. ff’ Stykker af Midten og~<? Ender af Bastceller; q q’ Tværsnit gennem Cellebundter, i en fyldt Celle. I Asken findes kiselsyrefyldie, med Gruber, g, for- synede Celler, der er viste sete fra oyen, s, og fra Siden, s\ C. 290 Gange forstørret. porteredes i stor Mængde til Europa, hvor det anvendtes til Krinoliner, men som for Ti- den ingen Rolle spiller. En ringe Mængde af den fine Manilahamp udføres til Frankrig, hvor den bruges til Fremstilling af- Sjaler, Dame- hatte og andre Luksusgenstande, medens en betydelig Mængde i Japan forarbejdes paa samme Maade, særlig til Border til Dame- hatte, s. k. T a g a 1 b o r d e r. Manilahamp bliver ikke sjældent forfalsket ved Tilsætning af mindre værdifulde Agavetrævler (s. d-)> sjældnere med ny-zeelandsk Hør eller almin- delig Hamp. Eksporten sker navnlig fra Lu- zon og Visayasøerne, især over Manila og Cebu. Manilapapir kaldes Indpakningspapir, der er fremstillet af ubleget Sulfitcellulose. »M a- n il a« er en lignende Vare, fremstillet af Jute- affald. Manilahamppapir fremstilledes tidligere udelukkende af Manilahamp, nu og- saa med forskellige Erstatninger for dette. Maniok se M a n i h o t. Mankutu se B a t a t.