Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Manila
632
Mankutu
hamp, Plantainfibre, Banantræv-
ler, Siamhamp, Menadohamp, Græs-
reb m. m., benyttes som Betegnelse for et
Trævlestof, der faas af forskellige Bananarter,
navnlig af M u s a t e x t i 1 i s fra Filippinerne.
Planten dyrkes nu ogsaa paa Java, Sumatra,
Celebes, Borneo, Martinique og i Australien,
men alle Steder udenfor Filippinerne kun med
ringe Udbytte. Planten naar en Højde af 6 m,
og den Del af den, der sædvanlig kaldes
Stammen, men som i Virkeligheden bestaar af
de hinanden omsluttende Bladskeder, naar en
Højde af 3,5 m. Det er af disse Bladskeder,
at Manilahampen udvindes paa den Maade, at
Planten omhugges, og Stammen henlægges
nogle Dage til Tørring, hvorved den visner,
og hvorved den brune, garvestofholdige Saft,
der ved sin Forbliven vilde farve Taverne
brune, flyder ud. Bladskederne bliver derpaa
skaarne i c. 10 cm brede Striber, som bear-
bejdes med Træhamre, vaskes og trækkes
Fig. 271. Nedre Stængeldele med Knolde af Manihot,
c. Vio nat. Størr.
gennem halvstumpe Jærn, indtil de enkelte
Basttrævler ligger blotte, og derpaa tørres i
Solen. De tørrede Trævler bliver derpaa sor-
terede, idet de grovere Trævler, der faas fra
de ydre Dele af Stammen, giver en Sort, som
kaldes Ban dala, medens den næstfineste
Sort kaldes Lu pi s. og den fineste, fra de in-
derste Bladskeder stammende Sort kaldes
Tupoz. Gennemsnitlig faas c. 0,5 kg Træv-
ler af en Plante.
De grovere Taver har en Længde af indtil
2—5 m og oftest en Tykkelse af c. 0,25 mm,
de finere Sorter naar kun en Længde af 1—2
m og er ofte kun 0,015 mm i Tværsnit. De har
en mere eller mindre stærk, silkeagtig Glans,
er aldrig rent hvide, men har en gullig eller
lysbrunlig Farve; de bestaar hovedsagelig af
Bastceller, se Fig. 272, der er indtil 2,7 mm
lange og 0,012—0,046 mm tykke. Meget lig-
nende er Bastcellerne af de ligeledes benyt-
tede Taver af Musa paradisiaca, se
Banan, men selve Trævlerne naar hos denne
kun en Længde af højst 0,5 m. Anvendelsen
af Manilahamp retter sig efter Finhedsgraden;
til Europa kommer næsten kun de grovere
Sorter, der udelukkende benyttes til Reb, Pa-
pir og til Possementmagerarbejder. Rebene
af Manilahamp udmærker sig ved en meget
stor Modstandsdygtighed mod Vand og ved
en stor Lethed og Bærekraft i Vandet, hvorfor
de ogsaa benyttes i flere Landes Mariner og
bl. a. er obligatorisk paabudte i den engelske
Marine til alt Tovværk, som ikke behøver at
tjæres; det er nemlig en ubehagelig Egenskab
hos Manilahamp, at de deraf fremstillede Reb
ikke lader sig gennemtrænge af Tjære. Den
fineste Sort (Tupoz) og de finere Varieteter
af Lupis benyttes til Vævning af Stoffer, til-
dels sammen med andet Garn, men saadanne
Stoffer, f. Eks. S inn am a y, af Silke og fin
Manilahamp, eller Sinnamay de Sinu-
1 i t, af Manilahamp, Silke, Bomuld og Ananas-
trævler, der er meget smukke og holdbare,
kommer saa at sige ikke udenfor Øerne. De
grovere Sorter væves paa Øerne til et Stof,
G u i n a r a, der i Midten af forrige Aarh. eks-
Fig. 272. Manilahamp. ff’ Stykker af Midten og~<? Ender
af Bastceller; q q’ Tværsnit gennem Cellebundter, i en fyldt
Celle. I Asken findes kiselsyrefyldie, med Gruber, g, for-
synede Celler, der er viste sete fra oyen, s, og fra Siden, s\
C. 290 Gange forstørret.
porteredes i stor Mængde til Europa, hvor
det anvendtes til Krinoliner, men som for Ti-
den ingen Rolle spiller. En ringe Mængde af
den fine Manilahamp udføres til Frankrig, hvor
den bruges til Fremstilling af- Sjaler, Dame-
hatte og andre Luksusgenstande, medens en
betydelig Mængde i Japan forarbejdes paa
samme Maade, særlig til Border til Dame-
hatte, s. k. T a g a 1 b o r d e r. Manilahamp
bliver ikke sjældent forfalsket ved Tilsætning
af mindre værdifulde Agavetrævler (s. d-)>
sjældnere med ny-zeelandsk Hør eller almin-
delig Hamp. Eksporten sker navnlig fra Lu-
zon og Visayasøerne, især over Manila og
Cebu.
Manilapapir kaldes Indpakningspapir, der er
fremstillet af ubleget Sulfitcellulose. »M a-
n il a« er en lignende Vare, fremstillet af Jute-
affald. Manilahamppapir fremstilledes
tidligere udelukkende af Manilahamp, nu og-
saa med forskellige Erstatninger for dette.
Maniok se M a n i h o t.
Mankutu se B a t a t.