Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Manna 633 Manometer Manna, Manne, er den ved Indsnit i Stam- men af Mannaasken, Fraxinus O r nu s, vundne, indtørrede Saft. Træet, der hører hjemme i Lilleasien og paa Balkanhalvøen, og som ret almindelig dyrkes som Prydplante i Mellem- og Nordeuropa, er indtil 10 m højt og bærer uligefinnede Blade og lysegule, i store, topformede Stande ordnede Blomster. Frugten er en 3,5 cm lang, vinget Nød. Manna vindes saa godt som udelukkende af de paa Nordkysten af Sicilien i Plantager (»Frasi- netti«) dyrkede Træer, der tages i Arbejde, naar de er 8—10 Aar gamle, idet man i Au- gust og September om Morgenen gør vand- rette Indsnit i Barken lige til Vedet, hvorefter der udflyder en gulbrun, blaat fluorescerende Vædske, der smager bittert og sødt, men som i Løbet af nogle Timer stivner til hvide Skor- per og samtidig mister den bitre Smag. Ind- snittene gentages daglig, idet man begynder nederst paa Stammen og efterhaanden stiger opad, og den stivnede Manna aftages efter 6 —8 Dages Forløb, medmindre der indtræder Regnvejr eller Taage. I saa Fald bringes hur- tigst mulig al den udstrømmede Saft i Hus, ikke uden betydelig Forringelse af Kvaliteten. Finest er den af unge, skraatstillede Stammer udflydte, drypstensagtig stivnede Manna, og den, der vindes ved i Indsnittene at anbringe Straa eller smaa Pinde, om hvilke Saften kan • samle sig og stivne (Manna a can n al o); ældre Træer og Indsnit, der foretages paa Stammernes nederste Parti, giver en mør- kere, klæbrig og i det hele mindre god Vare. I Handelen skelner man mellem 2 Hovedsor- ter. 1) Rørmanna eller Stangmanna (Manna canellata eller cannulata), der i Palermo kaldes M. Geraci, og som bestaar af hvidgule, rendeformede eller flade, undertiden trekantede St Længde, eller flere cm b , krystallinsk Konsistens \pg. ren Brudstykker af denne delen under Navn af M t i s ell. M. r o 11 a m e. Skorper af sprø Desuden indeholdes Sukker (mindst i god, mere i simpel Vare), Dekstrin, Harpiks og Glykosidet Fraksin. der navnlig kan findes i de simplere Sorter, fremkaldende blaa Flu- orescens i vandige Opløsninger af disse. — Manna anvendes i Medicinen som afførende Middel, men benyttes i Reglen kun i Blandin- ger, f. Eks. i Hamburgerte eller andre Præpa- rater af Sennesblade. Mannasaft, Syru- pus Sennæ mannatu s, fremstilles ved Opløsning af Manna i et sukkerholdigt, van- digt Udtræk af Sennesblade. Mannit benyttes af Diabetikere som Erstatning for Sukker. Manna er iøvrigt Fællesbenævrielse for en Del sødtsmagende vegetabilske og animalske Stoffer, der oftest er Udsondringsprodukter. Den Manna, som omtales i Bibelen, har mu- ligvis været den af Tamariskbusken, Tama- r i x mann i fe r a, afsondrede Saft, der, efter at være stivnet, falder til Jorden, undertiden i store Masser, eller muligvis en nordafri- kansk, spiselig Lavart, Lecanora escu- lent a, Mannalav. Brian ? o n er- eller Læ rketræmanna fremkommer om Som- meren paa ældre Lærketræer ved Brianøon i Departementet Hautes-Alpes; den bestaar af hvidlige Korn, der indeholder Kulhydratet Melezitose. Lignende Produkter faas af den persiske Eg, Quercus Vallonea, frem- kaldt ved Stik af et Insekt, af den ligeledes persiske Pileart Salix fragilis og af den afghanske Salsola foetid a. Mannagryn se Manna og S ø d g r æ s. Mannesmannsrør se R ø r. Mannheimerguld eller fransk Guld, Si- mi 1 o r, Talmi, er en Legering af Kobber med c. 10 % Zink og ofte indtil 10 % Tin, der benyttes, ofte forgyldt, til Fremstilling af Ur- kæder o. 1. Mannit se Manna. Manometer eller Try km a al er kaldes et Apparat, der anvendes til Maaling af Væd- 'skers . eller Luftarters Tryk. Man skelner navnlig mellem to Slags, nemlig Kviksølv- tfianømetre og Fjedermanometre. Kviksølv- manometre er saalcdes indrettede, at den Væd- skc eller Luftart, hvis Tryk man vil maaler kommer til at virke paa den ene Ende af en i et Rør indesluttet Kviksølvsøjle, saaledes at dennes anden Ende vil stige des højere, jo større Trykket er, medens Trykket i Fjeder- manometret paavirker en Fjeder, der enten kan være flad eller have Form af et bøjet Rør; i førstnævnte Tilfælde virker Trykket paa Undersiden af en flad Fjeder, der paa Oversiden bærer en lodret Stang, som enten gennem en Tandudveksling eller ved Hjælp af Vægtstænger overfører Fjedrens Bevægelse til en Viser, der peger paa en inddelt Skive. Naar Fjedren har Form som et bøjet Rør, er dette lukket for den ene Ende og er her frit bevægeligt, medens den Luftart, hvis Tryk man vil maale, føres ind i Røret ved dettes anden, fastgjorte Ende. Jo større Trykket er, des mere vil Røret søge at rette sig ud, og den derved foraarsagede Bevægelse af dets fri Ende kan da ved et Vægtstangsystem over- føres til en Viser. Man kalder sædvanlig saa- danne Apparater for Manometre, naar de bru- ges til at maale Damptryk eller Vædsketryk, medens de samme Apparater, naar de benyt- tes til Maaling af den almindelige Lufts Tryk, kaldes Barometre. Man indretter ofte baade Manometre og Barometre saaledes, at re-gaar ogsaa i Han- n a i n f r a g m e n- -------------- niis er en meget fin, af løse'Korn eller Taarér bestaaende Vare, der meget sjælden forhand- les. 2) Almindelig Manna (M. com- munis, M. s i c i 1 i a n a), der i Handelen og- saa kaldes »G e r a c e«, bestaar af en blød, smudsiggul Masse, i hvilken findes lysere og isstere Stykker af førstnævnte Sort. Denne Manna haves i flere Kvaliteter, af hvilke de bedste benævnes M. electa og M. C a 1 a- a’ medens M. pinguis, M. sordida • di Puglia er langt ringere, savner luldstændig Indhold af de hvide Partier, sma- ger bittert °g slimet og er stærkt forurenede med iræstumper, Jord og Smaasten. M. de- ft.1;1 rata er en ved Opløsning af almindelig aiina i Vand og Klaring ved Rystning med G Pu ,er og Filtrering fremstillet Vare, hvis '°clned dog først lader sig bestemme efter astsættelse af dens Indhold af Man nit, annasukker. Dette Stof, i kemisk Henseende r! ?° jVa^en^ Alkohol, er Mannaens vigtigste estanddel. Det fremstilles af Manna ved Ud- Fed Alkohol. Filtrering og Afkøling af rækket. Mannit vil da udskilles i Form v lne> hvide, silkeglinsende, i Vand opløselige v ystalnaale, der smager sødt, og hvis Vægt SnLdeng?de Sorter udSør 75~90 % af den hne I behandling tagne Manna, medens den ae simplere Sorter kan naa ned til 35 %.