Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Manquittabark 634 Margarin Marekanit se Obsidian. Maretin. Karbaminsyremetatolylhydrazid, anvendes som Antipyretikum. Det er et hvidt, krystallinsk Pulver, uden Lugt og Smag, tem- melig tungt opløseligt i Vand og Alkohol. Mareuil se Champagnevine. Margarin. K u n s t s m ø r, er et Surrogat for Smør, der fremstilles ved, at man kærner dyriske Fedtstoffer, særlig Neutral lard og Premier jus, sammen med sur Mælk, forskel- lige Olier og Smørfarve. løvrigt fremstilles ogsaa Margarin alene af vegetabilske Fedt- stoffer. Af Olier benyttes navnlig Jordnød- olie, Bomuldsfrøolie, Sesamolie og Kokosnød- olie. Kærningen foregaar i Varmen og maa udføres meget omhyggeligt, og idet Blandin- gen forlader Kærnen, afkøles den samtidig saa hurtigt som muligt, saaledes at den dannede Margarin straks stivner. Naar den er helt kold, æltes den til Bortskaffelse af Vand og Kærnemælk; samtidig indæltes Salt og under- tiden Smør, og Æltningen gentages derpaa flere Gange. Foruden det, der oprindeligt for- stodes ved Oleo, benyttes ogsaa ofte andre Fedtblandinger af lignende Konsistens, idet iøvrigt Konsistens og Smag varieres ved for- skellige Tilsætninger af Planteolier og Smør, ligesom man, for at faa Margarinen til at ligne Smør ved Stegning, tilsætter noget Ægge- blomme, Lecitin eller Hjærnemasse. Viserens Bevægelser opskrives paa en Cylin- j der, der bringes til at rotere ved Hjælp af et Urværk, hvilket f. Eks. har Betydning, naar , det gælder .om at kontrollere, hvilket Tryk! der til enhver Tid af Døgnet har været paa en Dampkedel e. 1. Manquittabark se Garvematerialer. Marabufjer se Fjer. Maracaibobalsam, Maranhambalsam, se Kopaivabalsam. Maranta se Arrowroot. Maraschino, egentlig Rosoglio di Ma- raschino, er en Likør, der fremstilles af sure Kirsebær, oprindeligt kun af den i Dal- matien voksende Prunus acida, idet Ste- nene tages ud af de halvmodne Bær, der der- efter enten hele eller blandede med en ringe Mængde Hindbær hensættes til Gæring, og mod Slutningen af Gæringen tilsættes yder- ligere noget Vand og en Del af Træets Blade. Den dannede Alkohol, der er stærkt aromati- seret, bliver derpaa afdestilleret og faar en Tilsætning af Sukker. Naar de knuste Sten ikke fraskilles, faas en anden, bittermandel- oiieholdig Likør, Rosoglio di Ossa di M ar as ch e. Foruden den egentlige Mara- schino gaar ogsaa meget i Handelen, der er fremstillet ved Sammenblanding af Alkohol, Sukker, Bittermandelolie, Nerolieolie, Rosen- olie, Kanelolie, Nellikeolie e. 1. I Danmark stillede Produktionen, Overskudsindførselen og Forbruget af Margarin si'g i nedennævnte Finansaar saaledes, idet Tallene angiver t: Produktion 1893/94-96/07 gennemsnitlig 8375 1898/99 13990 1900/01 18495 1905/06 23965 1913 42260 Overskudsindførsel 1370 2285 3075 2685 2120 Forbrug 9745 16275 21570 26650 44240 I Norge indførtes og udførtes følgende Mængder, idet Tallene angiver t, hvorhos der kun ør regnet med hele t: 1890 1895 1905 1913 Indførsel ,. 398 122 32 37 Udførsel af indenlandsk Margarin . 1334 1818 817 599 I Sverige androg Ind- og Udførsel, idet Tallene her har samme Betydning: 1890 1895 1900 1905 1913 Indførsel •.. 597 1005 400 7 368 Udførsel — 48 12 456 16 Marcelline er et tæt, lærredsvævet, taft- agtigt Silkestof med dobbelte Kædetraade og enkelte, dobbelte eller tredobbelte Islættraade. Det er tyndere, blødere og mindre glinsende end Taft og bruges især som Forstof i Dame- kjoler, til Lampeskærme o. 1. Marcipan er en Konditorvare, der fremstil- les af meget fint revne, søde Mandler og Suk- ker med. en ringe Mængde bitre Mandler, un- dertiden ogsaa med en Tilsætning af lidt Ro- senvand. Blandingen, hvis Velsmag, foruden af det rette Blandingsforhold, i høj Grad er afhængig af, hvor fint revne og hvor godt blandede Raastofferne er, bliver efter Form- ningen tørret i en Ovn ved svag Varme. I Skandinavien fremstilles fortrinlig Marcipan, men fra gammel Tid har den s. k. Liibecker- marcipan, der imidlertid ikke altid kommer fra Lubeck, et særlig godt Navn. En meget be- tydelig Eksport til hele Verden finder før Jule- tid Sted fra Konigsberg. Fremstillingen af Margarin opfandtes 1870 af en fransk Kemiker, men først c. 10 Aar senere begyndte Fabrikationen at faa nogen Betydning, og den er i de siden da forløbne Aar stegen i en ganske overordentlig Grad, ikke alene knyttet til store Fabrikker, men paa Grund af den simple Indretning, der ud- fordres, ogsaa til en Mængde ganske smaa Fabrikker. Salget af Margarin er nu i næsten alle Lande, ogsaa i Danmark og Norge, strængt reguleret ved Paabud om Indpakningsmate- rialets Form og Paaskrift og paa forskellige andre Maader, ligesom man i de fleste Lande har bestemte Regler for, hvorledes Undersø' gelsen af Margarin eller dettes Paavisning } Smør skal finde Sted. Ved Lov af 23. Juni 1905 er det endvidere paabudt, at Margarine skal ineholde saa meget af et »Røbestof« — Sesamolie — at dette, der, undersøgt paa bestemt Maade (jfr. Bekendtgørelse af & Juli 1905), giver en karakteristisk FarvereaK-