Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Margarinost 635 Marmor tion, kan røbe Margarinens Tilstedeværelse ved Indblanding i Smør. Undersøgelsen af Margarin gaar dels ud paa at konstatere, om det indeholder den fornødne Mængde Sesam- olie, dels paa at paavise, om det indeholder andre Konserveringsmidler end Salt, hvorved maa erindres, at et Spor af Borsyre meget hyppigt forekommer, uden at man derfor kan tale om nogen ulovlig Tilsætning af Konser- veringsmidler. En anden hyppigt udført Un- dersøgelse gaar ud paa at konstatere, om Mar- garinen virkelig indeholder den Mængde Smørfedt, som den udgives for at indeholde. Margarinost se Ost. , Margarita, en Træsort af ubekendt Oprin- delse, der bl. a. kommer fra Østafrika, er me- get haard, tungere end Vand, med en mat rød- brun Kærne og lys Splint. Den bruges til Stokke og Drejerarbejder. Margaux se B o r d e a u x v i n e. Margosaolie. Cedracholie, Nim b-o i 1, Kohombaolie, er en fed Olie, der faas ved Presning af Frøene af den i Ostindien voksende, ogsaa paa Ceylon, Java og i Øst- afrika dyrkede Azadirachta indica (Melia Az a d e r a ch). Olien har en svag grønlig Farve, en meget bitter Smag og en ejendommelig Lugt og bliver allerede fast ved + 7°. Den benyttes, ligesom Træets Bark og Blade, paa forskellig Maade i Medicinen, navn- lig som ormedrivende Middel. Det meget smukke, mahognilignende, stærkt duftende Ved, Margosatræ ell. Cedrach- t ræ, er meget haardt og modstandsdygtigt og finder udstrakt Anvendelse til Snedkerarbej- der, Vognmagerarbejder og i Skibsbyggeriet. Marieglas, G la c i es Marie, Lapis spec u laris, Frueglas, Gipsspat, Se- lenit (Frauen eis; Sparry Gypsum; Glace de Marie), er Gipsplader, frem- komne ved Spaltning af Gipskrystaller; de kan have en Fladeudstrækning af flere cm og anvendes til Ruder, Lampehætter m. m., lige- som den lyse, storbladede Glimmer (s. d.), der fejlagtig kaldes Marieglas. Marienbaderpiller se Ca s car a-s ag r a- d ab ark. • - Marienbadervand eksporteres fra Badesfå^ tæt Marienbad i Bøhmen. Det indeholder eh stor Mængde Natriumsalte, navnlig Sulfat l'Og KJorid, desuden Magniumsulfat, Ferrosulfat; Silikater og Spor af Mangan og Litium. Det anvendes især mod Mavesygdomme og frem- stilles .kunstigt i Mineralvandsfabrikkerne. Marie Nøglebaand se Ko dr iver. Marinelim se Kit. Marineret 1) Betegnelse for Fisk, der er nedlagte i en Lage af Eddike med forskellige Krydderier. 2) Betegnelse for saadanne havarerede Va- re»i sorn har lidt Skade af Søvandet. Alark er Møntenheden i Tyskland og Fin- Å's/ I Tyskland er 1 Mark = 100 Pfennig = oo/s Øre, idet der gaar 2790 Mark paa 1 kg nnt Quid. I Finland er 1 Mark = 100 Pennigæ -- 72 Øre. Markasit, S t r a a 1 k i s, B 1 a d k i s, Kam- k 1 s, Vandkis, rhombisk Svovlkis, er et af Jærn og Svovl bestaaende Mineral af samme Sammensætning som Svovlkis. Den øi messinggul. lysere end Svovlkis, krystalli- serer i andre Former end denne (rhombisk) og forvitret noget lettere. Den har Vægtfylden og Haardheden 6—6,5. Den forekommer i Form af Druer eller Nyrer, der paa Brudfla- derne viser sig radialstraalede, eller som kam- eller spydlignende Tvillingkrystaller. Den forekommer paa flere Steder i Tyskland og England og anvendes især til Fremstilling af Ferrosulfat og Svovlsyre. Markeieri se Mosaik. Markgråfler se Badensiske Vine. Markobrunner se Rhinskvine. Marlenheim se Elsasservine. Marly se Gaze. Marmaroscher Diamanter eller D r a gom i- t e r er farveløse, klare Bjergkrystaller (s. d), der forekommer ved Marmaros i Ungarn og slibes til Smykkestene. Marmelade kaldes en med Sukker indkogt Frugtmasse, der tilberedes af en Mængde for- skellige Frugter. Marmor er, efter den almindeligste Sprog- brug, Navnet for enhver Kalksten, der kan modtage Politur. I snævrere Forstand omfat- ter Betegnelsen Marmor derimod kun krystal- linske, kornede Aggregater af Kalkspat (Kalk- spatmarmor) eller Dolomit (Dolomit- marmo r), hvis krystallinske Karakter er fremkommen ved en Omdannelse (Metamor- fose) af Kalksten, idet disses Bestanddele efter Dannelsen er opløste eller smeltede og der- efter paany udskilte i krystallinsk Form. Kry- stalkornene er uregelmæssigt begrænsede og liggende uden Orden imellem hverandre, men sædvanlig af temmelig ensartet Størrelse i samme Stykke. Marmor kan være grovkornet eller finkornet, sukkeragtigt og vise Overgang til fuldstændig tæt Kalksten. Kun sjældent er der Hulrum i Marmoret, men det er altid po- røst, selv om det ofte kun er i meget ringe Grad. Dets Brud er glinsende, og det er gen- nemskinnende til kantgennemskinnende. Mest fremtrædende er denne Egenskab ved det antike, pariske Marmor, der i 35 mm tykke Stykker lader et Lys skinne igennem sig, og dets gamle græske Navn, Lychnitas Lithos (Lampesten), skyldes maaske denne Egenskab, medens dog Plinius hidleder Navnet fra, at Stenen blev brudt ved Lampelys i underjor- 'cntRe Brud. Ben, fuldstændig rene og hvide, gennemskinnende Sten, der leverer Statuemar- mor, forekomme? kun\.faa Steder. Oftest er •Karven vel hvid, m^n f lange Nuancer: graa- lig, blaalig, gullig og rødlig; sjældnere er Ste- nen farvet: gul, jød; blaa og selv sort og kan være plettet eller aar^'-'&aa mange varierende Maader, hidrørende fra, at der findes andre Mineraler end Kalkspat eller Dolomit i Bjerg- arten. Den sorte eller blaaliggraa Farve skyl- des især fint fordelt Grafit og undertiden Ån- thracit. Blaa Farve stammer snarest fra or- ganisk Stof, da den kan tabes ved Stenens Henliggen. Rødt Marmor indeholder en Del Rutilnaale, som dog næppe er det, der for- aarsager den røde Farve, da de ogsaa kan findes i hvide Marmorsorter. En Ting af stor Betydning er Marmorets Politurævne og Po- røsitet. Alt rent Marmor tager Politur, Do- lomitmarmor langsommere end Kalkspatmar- nior. Dette sidste har derved et ikke uvæ- sentligt Fortrin, hvor Poleringen helt eller del- vis udføres for Haand, som f. Eks. ved Møbel- marmor. Fremmede Mineraler kan underti- den vanskeliggøre eller ødelægge Polituren; dette er Tilfældet baade med Glimmer, Straal- sten og større Kvartskorn. Er Marmoret po- røst i højere Grad, er det paa de allerfleste