Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Marmor 636 Marseillesæbe Omraader ganske ubrugeligt, saaledes til Byg- ningssten, Bordplader og mange andre Møbel- arbejder. Tyndtflydende Blæk, hældt paa en frisk Brudflade, vil altid frembringe nogen Farv- ning. selv om denne f. Eks. ved Carraramar- mor kun trænger ganske faa mm ind. Paa en poleret Marmorplade bør derimod det indtørrede Blæk kunne vaskes bort uden at efterlade sig ringeste Spor af Farve. Porøsi- teten er uafhængig af Marmorets Kornstør- relse. Det Marmoromraade, der uden Sammenlig- ning er det vigtigste i Verden, findes i de Apuanske Alper ved Byerne Carrara, Massa og Seravezza, omtrent midtvejs mellem Genova og Firenze. Marmorlagene naar her en Mægtighed af over 1000 m og strækker sig over c. 202 km2. De mest be- kendte Marmorsorter herfra er: S t a t u a r i o, det berømte Statuemarmor, der dog højst ud- gør 1—2 % af Carraras hele Produktion. Blanc clair (Bianco chiaro, ordi- nal- i o), der er finkornet og ikke rent hvidt. Det udgør 90—95 % af Carraras Produktion og benyttes til almindelige Møbelarbejder, Bord- og Scrvanteplader o. s. v. En finere Sort af dette er det jævnt lysegraa Ravaz- z o n e, der bliver hvidt ved at henstaa i Luften og som anvendes til de haandværksmæssige Billedhuggerarbejder, der udføres paa Stedet. Videre kan nævnes det hvide og ganske tætte Blanc P. (Forkortning af Firmanavn Puis- sant fréres), der benyttes til finere Inskrip- tionsplader, Gravkors o. 1., samt det smukke, lysegraa B a r d i g I i o. Carraramarmoret, der er et Kalkspatmarmor, var kendt mindst 2 Aarhundreder før Kristi Fødsel. I Oldtiden spillede Marmor fra Grækenland en be- tydelig Rolle for Arkitektur og Billedhugger- kunst, baade det grovkornede, lysgennem- skinnelige, p ar i sk e Marmor og det mere finkornede og delvis tætte penteliske Marmor. I Nutiden spiller græsk Marmor der- imod ingen Rolle. Ved Laas og enkelte andre Steder i Tyrol er der Marmorbrud. Laa- s e r er et udmærket Statuemarmor, med en ganske svag, gullig Farvetone og noget gro- vere end Carrara statuario. Det er benyttet en Del i Wien. Andre Marmorarter fra Tyrol er lyst graalige og meget anvendte til Byg- ningsbrug i Wien. Norge er temmelig rigt paa ægte Marmorarter, der navnlig i Nord- land forekommer mange Steder og bliver til- godegjorte. De største Marmoromraader fin- des ved Ofoten, Salten, Rauen, Vef- s e n o. fl. St. De norske Marmorarter er af meget forskellig rarve; ogsaa ganske hvidt Marmor forekommer. I Amerika findes mange Steder store og gode Marmorbrud. Foruden de egentlige Marmorarter, der her er omtalte, forekommer der i Handelen meget saakaldt Marmor, som vel har Politur- ævnen fælles med det egentlige Marmor, men som derimod ikke som Marmor har under- gaaet den Omdannelse, Metamorfose, der har givet dette dets krystallinske Karakter. Det Land i Europa, der besidder den største Indu- stri i slige Marmorarter, er Belgien, hvis væsentligste Produktionssted herfor er Namur og Omegn. De belgiske Marmorer er at be- tegne som smukt farvede, tætte Kalksten, der gaar under Navne som: Rouge royal (rød- brun), Be.lge n o i r (kulsort), Bleu beige (stribet), Sainte Anne (sort, hvidaaret Brecciemarmor) og den saakaldte Granit beige eller Petit granit, en graalig Sten med et granitagtigt Udseende. — Gule Kalk- sten, der benyttes som Marmor, faas fra Tu- nis (G i a 11 o a n t i c o) og Italien (Q i- allo di Verona og G i al lo di Siena).. Blandt røde Marmorer kan nævnes Griotte,. der har hvide Pletter og Striber og stammer fra Narbonne i Frankrig. Endvidere er der flere Breeder eller breccieagtige Kalksten,, der benyttes som Marmor, saaledes den ita- lienske Brocatello o. fl. a., ligesom ogsaa det saakaldte Muslingmarmor, Lumachel- 1 o, og Ophicalcit. der er en med Serpen- tin gennemtrængt Kalksten og danner en Del af den antikke Verde antic o, som ogsaa benyttes i vore Dage. Det saakaldte Onyx- marmor eller M exik an sk Onyx (s. d.) er hverken Marmor eller Onyx, men en Kalk- sten, afsat af varme Kilder, der tager udmær- ket Politur. — Den samlede Værdi af den aar- lige Marmorbrydning (raa Blokke) beløber sig til 35—40 Mill. Kr. Deraf bidrager Italien med 15—18 Mill., De forenede Stater med 8—12 Mill., Belgien 1,5—2 Mill, og Mexico med 0,5 —1 Mill. Kr. Marmorhvidt er en sjælden benyttet Beteg- nelse for fint slemmet Kridt. Marmorimitationer, der navnlig benyttes til Vægbeklædning o. 1., fremstilles paa en Mæng- de forskellige Maader, hvorved Hovedsagen er, at den færdige Masse skal have en tæt, haard Overflade, der kan modtage en smuk Politur. Hertil anvendes en Del af de under Gips omtalte Gipsblandinger, Magnesiacement o. 1., idet man søger at efterligne Marmorets Farver og de i dette forekommende Aarer ved at sammensætte Fladerne af forskelligt farvet Grundmasse. Marmorpapir se B un t p ap i r. Marmotter se Hamsterskind. Maroquin se Safian. Maroquinpapir, Safianpapir, er Papir, der ved Farvning, Glitning og Indpresning af Mønstre har faaet lignende Udseende som Safian. Marquis d’Alesme-Becker, Marquis de T herme s, seBordeauxvine. Marron, Handelsbetegnelse for forskellige brune Tjærefarvestoffer, særlig urent Fuksin. og Fosfin. Marrubeurt, Her b a Mar rubi i, er den tørrede, blomstrende Stængel med paasid- dende, rundagtig ægformede Blade og tilsyne- ladende kransstillede, hvide, læbekronede Blomster af den i største Delen af Europa voksende Urt Marrubium vulgar e, Kransburre (Weisser Andorn; Ho- rehound; Marrube blåne). Den inde- holder c. 2 % Fedt, Spor af æterisk Olie, Gar- vestof og et Bitterstof, Marrubin, og anven- des undertiden som Middel mod Mavelidelser. Marsala er en meget bekendt siciliansk Li- kørvin; der i Smagen minder noget om Ma- deira, men er betydeligt sødere. Den er mør- kegul, sjældnere rød, og indeholder sædvanlig 17—18 % Alkohol. Marsdenia se Kondurangobark. Marseillesæbe er en gullighvid, indtil grø11' ligfarvet Sæbe, der oprindelig kun fremstille- des af Olivenolie, men som nu fremstilles at alle mulige Fedtstoffer, ofte med Tilsætning at Harpiks og Vandglas. Man bør til Marseille- sæbe kunne stille de Fordringer, at den hai