Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Marsgult 637 Mastiks et meget højt Fedtindhold, er fri for Harpiks og Vandglas, og at den ikke indeholder frit Alkali, hvilket har Betydning ved dens Be- nyttelse til Vask af Silke- og Uldstoffer, en Betingelse, som imidlertid kun sjældent op- fyldes af det, der gaar i Handelen under dette Navn. Marsgult se Jærnorange. Marsrødt se Engelskrødt. Marsvin bruges som Betegnelse dels for 1) ■en Art Delfin, dels for 2) et til Gnaverne hø- rende Dyr, der i de senere Aar spiller en be- tydelig Rolle som Handelsvare. 1) Mars vin et, Tumleren, norsk: Nis e Phocæna communis, er en lille, sjæl- aent over 2 m lang Delfin, der bl. a. fanges i betydelig Mængde, gennemsnitlig c. 3000 om Aaret, ved Danmarks Kyster., navnlig ved Middelfart, i Issefjorden og i Koldingfjord. Af Spækket udvindes I ran, Kødet benyttes til Gødning, og Skindet kan give et udmærket Læder. 2) Marsvinet, Kavien eller Guinea- svinet, C a v i a c o b ay a, er en lille Gna- ver, der stammer fra Sydamerika, men som nu holdes tam overalt i Europa. Det er et lille, lavbenet, c. 25 cm langt Dyr med en trind, haleløs Krop, smaa, afrundede Øren og en stærkt broget Pels. Dyret benyttes navn- is, i saa stor Mængde som Forsøgsdyr paa de bakteriologiske Laboratorier, at det under- tiden vanskeligt kan fremskaffes i tilstrække- lig Mængde, skønt det formerer sig meget stærkt. Martilla bruges som Benævnelse for jærn- Jioldige Lægemidler. Martillac se Bor deaux vine. Martinjærn se J æ r n. Marthisgult, Manchestergu.lt, Sa- fran g u 11, N a f t y 1 a m i n-, N a f t o 1-, Naf- t a i i n g u 11, er Betegnelser, der i Flæng bru- ses om forskellige, i Vand opløselige, gule farvestoffer, der alle afledes af Dinitronaftol, og som benyttes til Gulfarvning af Uld og bilke. Martucci se Lakrissaft. Martørv. der betyder Ha v tør v, er en fast sammenpresset, næsten., brunkulagtig Tørv, som opstaar. idet en Vandreklit bevæger sig nen over en Tørvemose og Tørven presses sammen ved Sandmassernes Tryk. Navnet hentyder til, at Tørven atter kommer tilsyne, nvor Havet æder sig ind og blotter den klit- aækkede Mose. Paa denne Maade forekom- mer den f. Eks. i stor Mængde ved Kande- stederne S. V. f. Skagen. Marv 1) det i Plantestænglernes Indre væ- rende, ofte løse Væv, i hvilket f. Eks. hos Suk- kerrøret Sukkerdannelsen finder Sted, medens cer hos forskellige Palmer i Marven opsamles store Mængder af Stivelse, smign. Sago. - ,en Masse, der udfylder Hulrummene i Hvirveldyrenes Knogler, og som i de store Rørknogler for den langt overvejende Del be- ntar Fedtvæv. Betydning har navnlig u K s e ni a r v (Ochsenmark; O x-m a r- ° w; Moélle de Boeuf; Medulla 3»VozS ' ^enne indeholder i frisk Tilstand 7 ° % Vand, c. 0,5 % Cellemembraner samt ainge Benstumper og er sædvanlig svagt rød- TTrJet Den renses ved Smeltning g Udvaskning med Vand, hvorefter den dan- er en fast, gullighvid Masse, hvis Sammen- 'C tmng og Smeltepunkt varierer, eftersom den stammer fra yngre eller ældre Dyr. Den har en mild, behagelig Smag og benyttes en Del til Fremstilling af Pomader. Marvolie, Oleum medullæ, er egentlig den flydende Del af Marven, der kan faas ved Frapresning. men hvad der i Handelen gaar under dette Navn, er ofte den flydende Del af Benfedt (s. d.) eller af Svinefedt (s. d.) eller en Blanding af Planteolier eller af Planteolier og Benfedt (s. d.). Den benyttes som Smø- relse og i Uldspinderierne. Masha er en i Ostindien benyttet Vægt for ædle Metaller og Juveler, d'W^^ucldeles i 8 R u 11 e e, og som paa de forskellige Steder varierer lidt til begge Ståer af Mask kaldes den Del af Maltet, s&rC^ver tilbage, naar den ved . 'Mæskningen dan-nedé'c Urt, der skal oparbejdes- videre til 01, er fra- skilt. Tørstoffet i Masken b.(staar hovedsage- lig af Byggets Skaller, de ved- Maltninger, dannede Bladkim. en Del kvælstofheldigt og uopløst Stivelse samt af en ringe Mængde, af Skallerne tilbageholdt Urt. Gennemsnitlig indeholder Masken 5 % kvælstofholdigt Stof, 10—11 % Kulhydrater o. 1. og c. 1,5 % Fedt og udgør derfor i Forhold til sin Pris et meget værdifuldt Kvægfoder, naar Forbrugsstedet ikke ligger altfor langt fra Bryggeriet. For at formindske Transportomkostningerne og for ikke at være tvungen til at sælge Masken, efterhaanden som den produceres, underkaster man den ofte en Tørring. Maskelak se A s f a 111 a k. Maskinelle se Smøreolier. Masret Træ kaldes Ved, der paa et Snit viser Aarringene forløbende efter bugtede og foldede Linier. Grunden hertil kan undertiden være sygelige Forhold hos Træet, eller saa- dan Vækst kan være normal for Træet, navn- lig da ved Rodenden, eller endelig kan Mas- ringen ogsaa skyldes det Forhold, at Grenene i større Antal er anlagte og udvoksede fra den inderste Del af Stammen. For i Møbel- snedkeriet at faa saa stor Nytte som muligt af Tegningerne i saadant Træ, bliver dette som oftest skaaret op til Finér. Massa se M e r sk u m. Masse kaldes det til Støbeforme for Metal- ler, navnlig Jærn, benyttede fede .Sand. Massikot se Bly oxyd, Mastiks 1) se Asfalt. 2) en Harpiks, ResinaMastix, af en Art Pistache, Pistacialentiscus, der vokser langs Sydeuropas og Nordafrikas Kyster. Imid- lertid kommer al den Mastiks, der gaar i Han- delen, udelukkende fra Øen Kios, hvor en sær- lig bredbladet, træagtig Varietet al denne Plante dyrkes i Omegnen af c. 20 Landsbyer, de s. k. »Mastichochoria«. Den almindelige, smalbladede Pistache vokser ogsaa paa Øen, men giver ikke nogen brugbar Harpiks. Har- piksen flyder i ringe Mængde frivilligt ud af Stammen og stivner i saa Tilfælde i Form af smaa Draaber paa Grenene. For at udvinde større Mængder forsyner man Stammen fra Rodenden og op til Grenene med talrige skraa- nende eller korsvis anbragte Indsnit, og af disse flyder hurtigt derefter Harpiksen ud i store Mængder, idet den dels stivner paa selve Stammen, dels falder ned paa Jorden og stivner der. For at faa en saa ren Vare som muligt, anbringer man Stenflader paa Jorden rundt omkring Træerne. Efter 2—3 Ugers Forløb er Harpiksen saa vidt stivnet, at den