Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Masut 638 Materialprøvning kan indsamles. Den bedste Sort faas fra Gre- nene og indsamles i Kurve, der er udforede med Papir eller Bomuldstøj. Indsamlingen be- gynder midt i Juni og fortsættes i Løbet af to Maaneder, i hvilken Tid hvert Træ kan give 4—5 kg Mastiks. Mastikskornene er lang- agtige eller runde med et Gennemsnit af 0,5 —2 cm, en gullig eller grønlig Farve og en ejendommelig Lugt og Smag, der baade min- der om Roer og om Qalbanumharpiks. Kor- nene er -mere eller mindre gennemsigtige og altid bedækkede med et hvidt Støv. Ved Tyg- ning danner Mastiks en dejagtig Masse, hvor- ved den kan kendes fra den ellers ofte meget lignende Sandarak, der ved Tygning henfalder til en kornet Masse. Den er kun delvis opløse- lig i Alkohol, men let opløselig i Æter og Kloroform. Foruden denne Sort kommer ogsaa den s. k. Bombaymastiks i den europæiske Han- del. Den faas af andre Arter Pistache fra Afganistan og Beludsjistan og udføres over Bombay til London. De bedste Sorter af denne ligner Kiosmastiks, men er sædvanlig ikke saa rene som denne. Kiosmastiks kommer i Handelen over Triest, Marseille og London og benyttes noget i Me- dicinen, til Fremstilling af Tandkit, en Opløs- ning af Mastiks og Sandarak i Æteralkohol, og i Lak- og Fernisfabrikationen. Den benyt- tes saaledes meget til Fremstilling af. Fernis for Træforgyldning, som Tilsætning til foto- grafisk Negativlak og som Dæklak ved Frem- stilling af Zinkætsninger, idet den formindsker den ved Anvendelsen af flere andre Harpikser frembragte Sprødhed. I Orienten benyttes den meget til Tygning for at frembringe vellug- tende Aande og som Tilsætning til forskellige Spirituosa. Den aarlige Produktion beløber sig til gennemsnitlig 125 000 kg. Som den bedste Slags anses den farveløse, medens Værdien af- tager med Farvens Styrke; søgt er dog ogsaa den grønne Mastiks, som man undertiden har forefundet fremstillet ved Farvning af en stærkt gul Vare med Indigo. Masut se Petroleum. Mataderos se Huder. Matamoros se Agavetrævler. Mataperro se Kondurangobark. Maté. Paraguayte, Missionste, Ac- cis, er Bladene af den til Kristtornfamilien hørende Ilex paraguayensis, en Busk eller et lille Træ, der vokser i Paraguay, Uru- guay og Parana. Bladene er ægformede eller langagtigt ægformede, c. 8—10 cm lange, grove, savtandede paa den noget indrullede Rand, nøgne, stive, fra lysegrønne til brun- grønne, kiledannet tilspidsede henimod Stil- ken. I Handelen gaar disse Blade efter at være svagt ristede og stødte til et groft Pul- ver, blandede med grovere og finere Stumper og Pulver af Grene og indeholder altid Blade af andre Arter Ilex, sædvanlig ogsaa af andre Planter. De har en ejendommelig aromatisk, men samtidig ludagtig Lugt og en stærkt sam- mensnærpende, noget bitter Smag. Det van- dige Udkog er brunliggult og smager som Te med en noget stram og bitter Bismag, som man imidlertid let skal kunne vænne sig til, og som hovedsagelig kan dækkes ved Tilsæt- ning af Sukker og Mælk. Bladene indeholder, foruden en Del Qarvestof, indtil 3 % Kaffern og kan derfor afgive et fortrinligt og billigt Surrogat for Te og Kaffe. En Del Maté for- bruges i England og Spanien, mindre Mæng- der i Tyskland. Den kaldes ogsaa undertiden Yerba (s. d.), hvilken Betegnelse imidlertid ogsaa bruges om en anden Slags Blade. Materialprøvning er Undersøgelse af Mate- rialernes Egenskaber og da navnlig de Egen- skaber, som betinger deres Anvendelighed til den Brug, hvortil de er bestemt, og Material- prøvningen omfatter derfor saavel kemiske, fysiske og mikroskopiske som mekaniske Un- dersøgelser. Her skal dog kun omtales de mekaniske Undersøgelser, der gaar ud paa at bestemme et Materiales Styrke, Sejhed,. Haardhed o. s. v. Angaaende de andre Un- dersøgelser henvises til de særlige Artikler. Materialprøvningen er i de sidste 20—30 Aar blevet meget almindelig. Ved større Ingeniør- og Byggearbejder foregaar Materialleveringen nu saa at sige altid efter Leveringsbetingelser,, der stiller bestemte Fordringer til Materialet i Retning af Styrke, Sejhed o. s. v. Og for at faa Vished for, at Materialerne opfylder de stillede Fordringer, bliver der af hver Leve- ring udtaget Prøver, der saa bliver under- kastede en Materialprøvning; men for at man skal kunne sammenligne Resultaterne af Prø- ver foretagne paa forskellige Prøveanstalter, er det nødvendigt, at Prøvemetoderne er ens- artede, og man har derfor gennem en i Slut- ningen af forrige Aarhundrcde dannet inter- national Forening for Materialundersøgelser gjort et stort Arbejde for Indførelsen af ens- artede Metoder. Før der gaas over til en Beskrivelse af de Metoder, hvorefter Materialprøvningen sker, skal kort omtales, hvorledes Materialerne for- holder sig overfor Paavirkning af simple, ydre Kræfter som Træk og Tryk. Enhver ydre Kraft, der virker paa et Le- geme, vil i dette frembringe en Formforan- dring. Bliver f. Eks. et cylindrisk Legeme paavirket til Træk af to lige store og mod- satte Kræfter P, som tænkes ensformig for- delte over Endefladerne, da vil dette Legeme blive strakt, og det siges at blive strakt af Kraften P. Er Legemets Tværsnitsareal A, vil der paa Arealenhed af Endefladerne, som tæn- kes at staa vinkelrette paa Cylinderens Akse. P virke en Kraft P = Hvis Kraften P er min-, dre end den Kraft, der skal til for at sønder- rive Legemet, maa de to Kræfter holde hin- anden i Ligevægt, og for at dette kan være muligt, maa Paavirkningerne, hidrørende fra de to Kræfter P, fra Endefladerne fortsætte sis gennem hele Legemet, d. v. s., der maa i Legemet findes indre Spændinger, som mod- sætter sig Kraften P’s Virkninger. For at be- stemme disse Spændinger tænker man sig Le- gemet overskaaret et vilkaarligt Sted ved et Snit, som staar vinkelret paa Legemets Akse. Betragtes nu det til den ene Side for Snit- fladen liggende Stykke af Legemet, maa man, for at der skal være Ligevægt til Stede, tænke sig tilføjet i Snitfladen en Kraft P ensformigt fordelt over denne, altsaa paa Arealenhed en Kraft p. Som det ses, vil det være ligegyldigt, hvor man lægger dette Snit, idet der overal-’ hvis Ligevægten skal opretholdes, maa tæn- kes tilføjet den samme Kraft p. Spændingerne i Legemet maa da overalt paa Arealenheci. P være p =