Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Masut
638
Materialprøvning
kan indsamles. Den bedste Sort faas fra Gre-
nene og indsamles i Kurve, der er udforede
med Papir eller Bomuldstøj. Indsamlingen be-
gynder midt i Juni og fortsættes i Løbet af to
Maaneder, i hvilken Tid hvert Træ kan give
4—5 kg Mastiks. Mastikskornene er lang-
agtige eller runde med et Gennemsnit af 0,5
—2 cm, en gullig eller grønlig Farve og en
ejendommelig Lugt og Smag, der baade min-
der om Roer og om Qalbanumharpiks. Kor-
nene er -mere eller mindre gennemsigtige og
altid bedækkede med et hvidt Støv. Ved Tyg-
ning danner Mastiks en dejagtig Masse, hvor-
ved den kan kendes fra den ellers ofte meget
lignende Sandarak, der ved Tygning henfalder
til en kornet Masse. Den er kun delvis opløse-
lig i Alkohol, men let opløselig i Æter og
Kloroform.
Foruden denne Sort kommer ogsaa den s. k.
Bombaymastiks i den europæiske Han-
del. Den faas af andre Arter Pistache fra
Afganistan og Beludsjistan og udføres over
Bombay til London. De bedste Sorter af denne
ligner Kiosmastiks, men er sædvanlig ikke saa
rene som denne.
Kiosmastiks kommer i Handelen over Triest,
Marseille og London og benyttes noget i Me-
dicinen, til Fremstilling af Tandkit, en Opløs-
ning af Mastiks og Sandarak i Æteralkohol,
og i Lak- og Fernisfabrikationen. Den benyt-
tes saaledes meget til Fremstilling af. Fernis
for Træforgyldning, som Tilsætning til foto-
grafisk Negativlak og som Dæklak ved Frem-
stilling af Zinkætsninger, idet den formindsker
den ved Anvendelsen af flere andre Harpikser
frembragte Sprødhed. I Orienten benyttes den
meget til Tygning for at frembringe vellug-
tende Aande og som Tilsætning til forskellige
Spirituosa. Den aarlige Produktion beløber sig
til gennemsnitlig 125 000 kg. Som den bedste
Slags anses den farveløse, medens Værdien af-
tager med Farvens Styrke; søgt er dog ogsaa
den grønne Mastiks, som man undertiden har
forefundet fremstillet ved Farvning af en
stærkt gul Vare med Indigo.
Masut se Petroleum.
Mataderos se Huder.
Matamoros se Agavetrævler.
Mataperro se Kondurangobark.
Maté. Paraguayte, Missionste, Ac-
cis, er Bladene af den til Kristtornfamilien
hørende Ilex paraguayensis, en Busk
eller et lille Træ, der vokser i Paraguay, Uru-
guay og Parana. Bladene er ægformede eller
langagtigt ægformede, c. 8—10 cm lange,
grove, savtandede paa den noget indrullede
Rand, nøgne, stive, fra lysegrønne til brun-
grønne, kiledannet tilspidsede henimod Stil-
ken. I Handelen gaar disse Blade efter at
være svagt ristede og stødte til et groft Pul-
ver, blandede med grovere og finere Stumper
og Pulver af Grene og indeholder altid Blade
af andre Arter Ilex, sædvanlig ogsaa af andre
Planter. De har en ejendommelig aromatisk,
men samtidig ludagtig Lugt og en stærkt sam-
mensnærpende, noget bitter Smag. Det van-
dige Udkog er brunliggult og smager som Te
med en noget stram og bitter Bismag, som
man imidlertid let skal kunne vænne sig til,
og som hovedsagelig kan dækkes ved Tilsæt-
ning af Sukker og Mælk. Bladene indeholder,
foruden en Del Qarvestof, indtil 3 % Kaffern
og kan derfor afgive et fortrinligt og billigt
Surrogat for Te og Kaffe. En Del Maté for-
bruges i England og Spanien, mindre Mæng-
der i Tyskland. Den kaldes ogsaa undertiden
Yerba (s. d.), hvilken Betegnelse imidlertid
ogsaa bruges om en anden Slags Blade.
Materialprøvning er Undersøgelse af Mate-
rialernes Egenskaber og da navnlig de Egen-
skaber, som betinger deres Anvendelighed til
den Brug, hvortil de er bestemt, og Material-
prøvningen omfatter derfor saavel kemiske,
fysiske og mikroskopiske som mekaniske Un-
dersøgelser. Her skal dog kun omtales de
mekaniske Undersøgelser, der gaar ud paa at
bestemme et Materiales Styrke, Sejhed,.
Haardhed o. s. v. Angaaende de andre Un-
dersøgelser henvises til de særlige Artikler.
Materialprøvningen er i de sidste 20—30 Aar
blevet meget almindelig. Ved større Ingeniør-
og Byggearbejder foregaar Materialleveringen
nu saa at sige altid efter Leveringsbetingelser,,
der stiller bestemte Fordringer til Materialet
i Retning af Styrke, Sejhed o. s. v. Og for at
faa Vished for, at Materialerne opfylder de
stillede Fordringer, bliver der af hver Leve-
ring udtaget Prøver, der saa bliver under-
kastede en Materialprøvning; men for at man
skal kunne sammenligne Resultaterne af Prø-
ver foretagne paa forskellige Prøveanstalter,
er det nødvendigt, at Prøvemetoderne er ens-
artede, og man har derfor gennem en i Slut-
ningen af forrige Aarhundrcde dannet inter-
national Forening for Materialundersøgelser
gjort et stort Arbejde for Indførelsen af ens-
artede Metoder.
Før der gaas over til en Beskrivelse af de
Metoder, hvorefter Materialprøvningen sker,
skal kort omtales, hvorledes Materialerne for-
holder sig overfor Paavirkning af simple, ydre
Kræfter som Træk og Tryk.
Enhver ydre Kraft, der virker paa et Le-
geme, vil i dette frembringe en Formforan-
dring. Bliver f. Eks. et cylindrisk Legeme
paavirket til Træk af to lige store og mod-
satte Kræfter P, som tænkes ensformig for-
delte over Endefladerne, da vil dette Legeme
blive strakt, og det siges at blive strakt af
Kraften P. Er Legemets Tværsnitsareal A, vil
der paa Arealenhed af Endefladerne, som tæn-
kes at staa vinkelrette paa Cylinderens Akse.
P
virke en Kraft P = Hvis Kraften P er min-,
dre end den Kraft, der skal til for at sønder-
rive Legemet, maa de to Kræfter holde hin-
anden i Ligevægt, og for at dette kan være
muligt, maa Paavirkningerne, hidrørende fra
de to Kræfter P, fra Endefladerne fortsætte
sis gennem hele Legemet, d. v. s., der maa i
Legemet findes indre Spændinger, som mod-
sætter sig Kraften P’s Virkninger. For at be-
stemme disse Spændinger tænker man sig Le-
gemet overskaaret et vilkaarligt Sted ved et
Snit, som staar vinkelret paa Legemets Akse.
Betragtes nu det til den ene Side for Snit-
fladen liggende Stykke af Legemet, maa man,
for at der skal være Ligevægt til Stede, tænke
sig tilføjet i Snitfladen en Kraft P ensformigt
fordelt over denne, altsaa paa Arealenhed en
Kraft p. Som det ses, vil det være ligegyldigt,
hvor man lægger dette Snit, idet der overal-’
hvis Ligevægten skal opretholdes, maa tæn-
kes tilføjet den samme Kraft p. Spændingerne
i Legemet maa da overalt paa Arealenheci.
P
være p =