Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Materialprøvning 639 Materialprøvning Kraften P bevirker nu. at Legemet under- gaar en Formforandring, det bliver strakt, og samtidig vil der foregaa en Tværsnitsformind- skelse. Da Spændingerne er de samme over- alt, maa Formforandringerne, forudsat at Le- gemet er homogent, ogsaa være de samme overalt. Er Legemets Længde L, og faar hele Legemet en Længdeforøgelse 1. vil hver Læng- deenhed faa en Forlængelse Z = j-. Forholdet mellem Kraften paa Arealenhed og Længdeforøgelsen paa Længdeenhed kal- des »E 1 a s t i c i t e t s koe f f i c i e n t e n«; be-' nævnes den E, har man altsaa p = E. Å eller h r Ved mange Materialer, f. Eks. det meste smedelige Jærn, har man fundet, at naar Kraf- ten holdes indenfor en vis Grænse, vil For- holdet mellem Spændinger og Formforandrin- ger være konstant, det vil altsaa sige, at E er en konstant Størrelse indenfor denne Grænse. Den Grænse, indenfor hvilken denne Lov gæl- der, kaldes »Proportionalitetsgræn-’ sen«. Naar Proportionalitetsgrænsen er over- skredet, stiger Formforandringerne i stærkere Forhold end Spændingerne. Ved seje Mate- rialer, som f. Eks. Svejsejærn og blødt Staal, vii der, kort efter at Proportionalitetsgrænsen tabel i. Regel ikke holde sig, naar Kraften ophører at virke. Kun de saakaldte »plastiske« Legemer vil bibeholde den ved Paavirkningen bibragte Form. De »elastiske« Legemer vil, efter at Kraften har ophørt at virke, derimod vende tilbage til den oprindelige Form. Imidlertid er der kun faa Legemer, som er fuldstændig ela- stiske, Formforandringerne vil ikke fuldstæn- dig forsvinde. Men mange Legemer vil, naar Kraften ikke overstiger en vis Grænse, for- holde sig som elastiske Legemer. Denne Grænse, indenfor hvilken Formforandringerne er elastiske, kaldes »Elasticitetsgræn- s e n«. Ved Materialer, som anvendes til Bygnings- eller Maskinkonstruktioner, er det nødvendigt at holde Paavirkningerne indenfor Elasticitets- grænsen, da Konstruktionen ellers vilde kunne miste sin oprindelige Form. Nu er det imid- lertid forbundet med en Del Vanskelighed at bestemme Elasticitetsgrænsen, og da der of- test ikke er stor Afstand mellem denne og Proportionalitetsgrænsen, som er lettere at bestemme, ligesom de blivende Forlængelser ved denne Grænse er uden Betydning for Praksis, gaar man i Reglen ud fra denne sid- ste og maa da sørge for. at denne ikke over- skrides. Og for at være fuldstændig sikker,.. belaster man kun Materialet med en Belast- ning, som er en Brøkdel af Proportionalitets- Jærnsort Elasticitets- koefficient kg pr. cm2 Proportiona- litetsgrænse kg pr. mm2 Flydegrænse kg pr. mrn2 Brudgrænse Træk kg pr. mm 2 Tryk kg pr. cm2 Svejsejærn 2000000 13-17 18-28 33— 40 Blødt Staal 2150000 18 -24 20—35 34— 50 Haardt Staal 2200000 25-60 28 og mere7 i Støbejærn 750000-1050000 findes ikke 25 7000—8000 er naaet, komme et Tidspunkt, hvor Formfor- andringerne pludseligt begynder at stige stærkt, Materialet begynder at »flyde«; den saakaldte »Flydegrænse« eller »S t r æk- grænse« er naaet. Lader man stadig Kraf- -en P stige, vil Legemet tilsidst sønderrives, »H r udgrænsen« naas. Samtidig med at Længdeforøgelsen vokser, yil 1 værsnitformindskelsen ogsaa vokse, og indenfor Proportionalitetsgrænsen ligeledes Proportionalt med Spændingerne: I Nærheden at Brudgrænsen vil Længdeforøgelsen og 1 værsnitsformindskelsen ved seje Legemer Svejsejærn og blødt Staal, paa et enkelt af Legemet, der tilfældigvis er det sva- blive særlig store, der vil komme en oetydelig Indsnøring af Materialet paa dette og tilsidst vil der ske Brud her. 1 roportionalitetsgrænse, Flydegrænse og fnUd^rænse angives som oftest i kg pr. mm2 Her kg pr. cm2 af det oprindelige Tværsnit, • vs. det Tværsnit, Legemet havde, forinden R begyndte at virke. Som Brudgrænse, luabelastning, regner man altid den største S0F1 har virket paa Legemet, uanset om <.a+attun.,j selve Brudøjeblikket er sunket no- S ( hvilket f. Eks. er Tilfældet ved seje Le- v;J^er’ d,er som Svejsejærn og blødt Staal -ei en kendelig Indsnøring. K-nfV d Legeme været udsat for en ydre Hav ■S ^aavirkning, saaledes at det har un- gaaet en Formforandring, vil denne som grænsen, d. v. s. man med en bestemt »Sikkerhedsgrad«. 1 Havde det ovenfor omtalte Sfe'def for Træk været udsat for forandringerne have været henholdsvis en Længdeformindskelse og en Tværsnitsfor- øgelse. Proportionalitetsloven gælder ogsaa i dette Tilfælde for de samme Legemer som ved Træk. I Tabel I findes nogle Værdier af Elastici- tetskoefficient, Proportionalitetsgrænse, Flyde- grænse og Brudgrænse for forskellige Slags Jærn. Som det ses af Tabellen, har Støbejærn ikke nogen konstant Elasticitetskoefficient, den af- tager nemlig, naar Kraften vokser. Støbejærn har da heller ikke nogen Proportionalitets- grænse. Forlængelserne vokser fra Begyndel- sen af i stærkere Forhold end Kraften. End- videre kan det bemærkes, at haardt Staal ofte ikke viser nogen tydelig Flydegrænse. Sprøde Materialer, som Sten, har heller ikke nogen Proportionalitetsgrænse, de har ikke nogen konstant Elasticitetskoefficient. Me t a 11 e r. Jærn er det Metal, som anvendes i størst Mængde i Industrien, og man har derfor navn- lig til dette opstillet visse bestemte Fordrin- ger, der retter sig efter Brugen, der skal gøres dermed. Der findes saaledes i de fleste Lande »Leveringsbetingelser« tildels af officiel Ka- rakter, hvori gives Regler for. hvilke Prøver