Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Materialprøvning 640 Materialprøvning der skal foretages med Jærnet, og hvilke Be- tingelser det skal opfylde ved disse Prøver. Af saadanne Betingelser kan nævnes de tyske: »Vorschriften flir Lieferung von Eisen und Stahl aufgestellt vom Verein deutscher Eisenhiittenleute«, »Normalbedingungen fur die Lieferung von Eisenkonstruktionen filt Brucken und Hochbau« samt »Wurzburger Normen« for Prøvning af Dampkedeljærn og de engelske: »British standard specification for structural steel for bridges and general building construction«. Endvidere kan nævnes Bureau Veritas’ og engelsk Lloyds Regler for Prøvning af Jærn til Skibsbygning og Damp- kedler. Af danske Betingelser findes »Betin- gelser for Levering af Støbejærnsrør til Gas- og Vandledninger og Rør af smedeligt Jærn til Damp-, Gas- og Vandledninger, vedtagne af Dansk Ingeniørforening 8. Decbr. 1904«. I Sverige findes »Normalbestammelser for ma- terialier och arbeten vid Jarnkonstruktioner for bro- och husbyggnader, antagna af svenska teknologforeningens afd. for vag och vatten- byggnadskonst« offentliggjorte i det svenske »Teknisk Tidsskrift« 19. Januar 1901. Af Prøver, som foretages med Jærn, skal nævnes: Trækprøver. Trykprøver, Bøjeprø- ver, Stukkeprøver, Smedeprøver, Lokkeprø- ver, Svcjseprøver samt Slagprøver. Angaa- ende de kemiske Fordringer, der stilles til Jærn, s. d. Trækprøver. Som oftest foretages kun den simple Trækprøve, som bestaar i Bestem- melse af Brudgrænsen og Forlængelsen ved Brud. For at udføre Trækprøven maa man af Materialet tildanne en Prøvestang. Da denne skal have de samme Egenskaber som Mate- rialet selv, hvis Prøven -skal være fyldest- gørende, maa man sørge for ved Udtagelsen o£ Tildannelsen, at disse ikke forandrer sig. Ved Rundjærn, Fladjærn og Firkantjærn er det som Regel tilstrækkeligt, naar Tværsnit- dimensionerne ikke er for store, at afsave Stykker af passende Længde. Ved større Stykker Gods, f. Eks. Plader, Profiljærn o. s. v... maa man udtage og tildanne Prøvestæn- gerne paa anden Maade. I de fleste Leverings- betingelser er der bestemte Regler for, hvor- dan dette skal gøres, idet man ikke hertil maa benytte Bearbejdningsmetoder, som kan for- andre Egenskaberne eller svække Materialet. Saaledes bør Prøvestængerne skilles koldt fra Jærnet og yderligere Tildannelse foretages koldt ved Savning, Fræsning, Høvling, Drej- ning, Filing eller Slibning. Hvis der ved Stan- gens Adskillelse fra Jærnet er benyttet Lok- ning, Klipning eller Mejsling, bør den Svæk- kelse, som derved kan indtræde, gøres uska- delig ved, at Materialet borttages i en Ud- strækning af c. 5 mm fra det lokkede, klippede eller mejslede Sted. Er Prøvestykket krumt, maa det rettes koldt eller i mørk Rødvarme med en Træhammer eller en Kobberhammer. Prøvestængerne maa ikke udglødes før Prø- ven, med mindre dette særlig forlanges, hvad undertiden sker, f. Eks. ved Prøvestænger af Dampkedeljærn. Man bør ved Udtagning af Prøvestænger af svært Gods, f. Eks. Profiljærn, tage Hensyn til, at Styrkeegenskaberne kan være noget for- skellige paa forskellige Steder af Profilet. Ved Prøvestænger af Plader, Profiljærn o. 1. skal Valsehuden saa vidt muligt bibeholdes. Ved Prøver med Støbejærn bliver der som Regel af Jærnet, brugt til Støbning af Brugs- genstanden, i en særlig Form støbt en Prøve- stang; i Leveringsbetingelserne opgives da som Regel dennes Dimensioner samt den Vin- kel, den skal danne med den vandrette Plan under Støbningen. Prøvestænger af Staalstøbegods fremstilles enten ved, at man paa hvert Stykke Gods til- støber en Talon, hvoraf saa senere uddrejes en Prøvestang, eller man udtager en Prøve- stang af Godset selv.' hvis der f. Eks. alligevel ved Godsets yderligere Tildannelse skal bort- tages Materiale. Hvad selve Formen af Prøvestangen an- gaar, da skal den ved Enderne være tilpasset saadan, at den kan indspændes i Prøvemaski- nen, og her vil Stangens Form altsaa være af- hængig af Maskinens Indretning. Paa den midterste Del maa Stangen overalt have sam- me Tværsnitsareal, og paa dette Stykke maa- les Forlængelsen. Forinden Forsøget afsættes her to Mærker med en bekendt indbyrdes Af- stand, »Maalelængden«, og efter Brud maales Afstanden mellem de samme to Mærker. Den Længdeforøgelse, Afstanden mellem de to Mærker har faaet, er da den totale Forlæn- gelse. Forlængelsen opgives i % af Maale- længdens oprindelige Størrelse. Maalelængdens Størrelse har stor Indfly- delse paa den procentvise Forlængelse, hvil- ket navnlig viser sig ved seje Materialer. Som tidligere omtalt vil jo en Stang af et Mate- riale, der viser en kendelig Indsnøring ved Brud, forlænge sig særlig stærkt paa dette Sted, hvorimod Forlængelsen aftager, naar man fjærner sig derfra. Maaler man nu For- længelsen paa en Maaleiængde, der f. Eks. kun er lidt større end Udstrækningen af Ind- snøringen, vil man faa den procentvise For- længelse betydelig større, end hvis man maalte den paa en dobbelt saa stor Maaleiængde. Derfor er det altid i Leveringsbetingelserne opgivet, hvilken Maaleiængde der skal benyt- tes. Den tidligere nævnte internationale For- ening for Materialundersøgelser anbefaler at anvende en Maaleiængde = 11,3 ^F, hvor F er Tværsnitsarealet. For runde Stænger sva- rer dette til en Maaleiængde = 10 Gange - Diameteren. ■ Til Udførelse af selve Trækprøven har man Prøvemaskiner, der som Regel er konstruerede saaledes, at de baade kan anvendes til Træk- os Trykprøver. Saadanne Prøvemaskiner be- staar væsentlig af to Dele; den ene Del tjener til Frembringelsen af Trækket, den anden Del tjener til at maale den ahvendte Kraft. Der er selvfølgelig konstrueret en Mængde for- skellige Prøvemaskiner; men hovedsagelig kan de dog inddeles i to Grupper. Ved de hydrauliske Maskiner pumpes Olie ind i en ■Cylinder, hvorved et deri siddende Stempel bevæges. Til dette Stempel er da fastgjort den ene Ende af Prøvestangen, medens den anden er befæstet enten til et ubevægelig Stativ eller til Kraftmaaleren. Kraften maales enten ved et Manometer eller ved HiælP a‘ Vægtstangsforbindelser. Ved den anden Ar Maskiner frembringes Trækket ved Hjælp a Tandhjul og Skruer, og Kraften maales ve Hjælp af Vægtstangsystemer. I hosstaaende Tabeller II og III er an" givet de Fordringer i Retning af Styrke moa I Træk, som de tyske »Normalbedingungen i'11