Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Arnikagult 55 Arrak len af Mellem- og Nordeuropa, dog ikke i Storbritanien; i Danmark er den ret alminde- lig i Jylland paa Heder, Skovbakker, Enge og i Kratskove; sjældnere findes den paa Øerne. Planten er urteagtig med opret, klæbrig, haar et og udelt Stængel; Bladene er aflange, helrandede og haarede. Blomster- kurvene dannes af tungeformede 3-tandede Randblomster, 3,5—5 cm lange og 4—6 mm brede (efter Tørringen er Dimensionerne om- trent Vs mindre) og rørformede Skiveblom- ster; Frugtknuden er haaret med ru Fnug. Farven er brandgul, Lugten aromatisk og Smagen noget bitter og skarp. Ved Indsam- lingen af Blomsterne, der i Danmark fore- tages i Slutningen af Juni og Juli, undgaar man at medtage Kurvelejet, der som oftest er opfyldt med Larver af en Bore- flue. Blomsterne tørres omhyg- geligt enten i Solen eller i Ovn og opbevares i Beholdere af Blik, der er godt tillukkede. Stø- vet af den tørrede Vare, der især bestaar af Brudstykker af den stive Fnug, fremkalder let en hæftig Nysen Blomsterne mister ved Tørringen omtrent 80 % i Vægt. De indeholder æterisk Olie (c. 0,5 pro mille) og Arnicin, der anses for de virksomme Bestanddele, endvi- dere Harpiks, Voks, Qarvestof og et gult Farvestof. Som For- vekslinger og Forfalskninger kan forekomme Blomsterne af Mor- genfrue (Calendula of- ficinalis), Farve-Gaase- u r t (An t h e m i s tinetoria) og Qemserod (Doroni- cum pardalianches), af hvilke den sidste ikke vokser i Danmark; de adskiller sig navn- lig fra Arnikablomster ved at mangle den ru Fnug, og ved at Fungeblomsterne er kortere og smallere. Gulblomstrende Ar- ter af Cichoriegruppen saasom Skorsoner (Scorzonéra), Kongepen (Hypochoeris) og Qede- skæg (Tragopogon) har lutter tunge- dannede, ingen rørformede Kroner. Arnika- blomster anvendtes tidligere ofte, nu sjæld- nere til indvendig Brug ved nervøse Lidelser, udvendig bruges de i Form af et vandigt Af- kog eller Tinktur, Arnikatinktur, Ar- nikadr aaber, til Badning af Huden og Udvaskning af Saar. En Vare, der ikke er befriet for Kurvelejerne, anvendes til Veteri- nærbrug. Ved Destillation af Blomsterne og af Roden faas to forskellige æteriske Olier, Arn ikablomstolie og Ar nik a r o d- olie, der ikke har synderlig Betydning. Arnikagult se K u r k u m i n. Arnotte se O r 1 e an. Aroma kaldes de flygtige Stoffer, som Plan- ter og Plantedele og de deraf tilberedte Stof- fer skylder en eller anden karakteristisk, be- hagelig Lugt. Sædvanlig er Aromaen af sam- mensat Natur, idet den baade bestaar af æte- riske Olier, Alkylsalte o. 1. Aromatisk Eddike, Acetum aromati- c u m, A. benzoardieum, fremstilles ved iblanding af forskellige æteriske Olier med Alkohol og svag Eddike eller ved Udtrækning af de tilsvarende Vegetabilier (Kanel, Ene- bær, Lavendler, Pebermynteblade, Rosmarin, Citronskaller og Nelliker) med Eddiken. Den anvendes til Vaskning af Hænder og Ansigt. Aromatiske Forbindelser eller Benzol- derivater kaldes i Kemien en Række For- bindelser, der kan afledes af Kulbrinten Ben- zol, og som væsentlig fremstilles af Stenkuls- tjære. Aronrod se A r u m r o d. Arracacia er en Planteslægt af de skærm- blomstredes Familie, hvortil hører Arraca- cia esculenta, en i Venezuela vildtvoks- ende Urt, der ogsaa dyrkes af Hensyn til den Hg. 17. Ostindisk Arrowroot. underjordiske, opsvulmede Stængel, Ar aca- c h a. Saa vel denne, der naar en Længde af 20—-25 cm, som de paa Siderne af den dan- nede mindre Knolde, er rige paa Stivelse og spises baade stegte og kogte. De talrige For- søg, der har været gjort paa at akklimatisere den i Europa, er hidtil mislykkedes. Arrak, Rak, Al Rak, kaldes i Ostindien enhver spirituøs Drik; i Europa forstaar man derved kun den i Ostindien af Ris og Palme- saft, ofte med Tilsætning af Melasse eller Sukker og undertiden af forskellige Plante- stoffer ved Gæring og Destillation fremstil- lede Drik. Sædvanlig fremstilles den af uskal- lede Ris, Arekanødder og Palmesaft, der hen- stilles til frivillig Gæring. Efter Afdestilla- tionen lagres den i et eller flere Aar, ofte ned- gravet i Jorden i store, godt tillukkede Kruk- ker. Jo længere den paa denne Maade be- skyttes mod Luftens og Varmens Paavirk- ning, des bedre bliver den. Man skelner mel- lem enkelt, dobbelt og tredobbelt Arrak, af hvilke den sidste med et Indhold af 50—60 % Alkohol er den, der næsten udelukkende kom- mer til Europa. Af de forskellige Sorter kan