Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mauritiushamp 648 Mel Faktori-Maund = 8 Bombay-Maund = 2 cwt og 10 Standard-Maund = 11 Faktori-Maund, men iøvrigt varierer Bazarvægten ret hyppigt for de forskellige Varer. Mauritiushamp bruges ofte fejlagtigt som Benævnelse for Aloehamp eller Agavatrævler, men er i Virkeligheden et, ganske vist meget lignende Trævlestof, der faas af Bladene af den til Narcisfamilien hørende Fourchroya g i gant e a, der i det ydre har en stor Lig- hed. med Agaven, se Fig. 273, og som foruden i sit Hjemland, det tropiske Amerika, i den senere Tid også dyrkes i stor Mængde i Øst- afrika. Fibrene har stor Lighed med Agave- trævler og benyttes paa samme Maade som disse, men anses ikke for fuldt saa gode. Mauritiuspalmen er en Palmeslægt, af hvis i Vestindien og det nordlige Sydamerika voks- ende Arter flere leverer Gavntræ og Sago (s. d.), ligesom den søde Saft, der faas ved An- boring af Stammen af Mauritia vini- iera, ved Gæring giver en Slags Palmevin. Frugten af denne og andre Arter, der er et haardskallet Bær, omtrent paa Størrelse som et Æg, spises. Mauvéin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som en rødviolet Dej eller Pulver, der er uopløselig i Vand, men opløselig i Al- kohol med blaaviolet Farve. Det er et af de ældste Tjærefarvestoffer og benyttes nu næ- sten kun til Trykning af engelske Frimærker. Et nærstaaende Farvestof er Ro sol an. Mawele se D u r r a. Mayuaygutnmi se Chagualgummi. Mazy se Bourgognevine. Meal se Hermitagevine. Median se Papir. Medicago se Lucerne. Medicinalvin kaldes navnlig forskellige søde, mildt smagende Vine, naar disse benyt- tes som Styrkningsmiddel for syge. Der maa selvfølgelig stilles den Fordring til disse, at de er fuldstændig rene og fri for Konserve- ringsmidler o. 1., ligesom man flere Steder har fastsat et Maksimumsindhold af Svovlsyre i saadanne Vine, smign. Vin. Medina! se Diætylbarbitursyre. Mediotwist se Bomuldsgarn. Medocsten er Navnet for nogle Bjergkry- staller, der findes i Nærheden af Byen Medoc i Frankrig og undertiden slibes som Diamanter. Medocvitie se Bordeauxvine. Medulla se Marv. Megohmit, Megotalc, se Glimmer. Meis er den norske Benævnelse for en Kurv, der er indrettet til at kunne bæres paa Ryggen. Meissener Probersten se Stolpener- sten. Meissenervine er sachsiske Landvine af en ret tarvelig Kvalitet. Mejsel er et kileformet tilskærpet Staal- værktøj, som ved Hjælp af Hammerslag dri- ves mod det Stykke, navnlig Metaller og Sten, der skal bearbejdes. Til Mejsler med lige Eg kan henregnes de til Bearbejdning af Træ be- nyttede Stemmejærn samt Fla dm ej s- len med en bred, indtil 36 mm lang Eg, og Krydsmejslen, hvorved enten forstaas en Mejsel med en ganske kort Eg, indrettet til at bearbejde Stykket i Dybden, eller en Mejsel, som foruden Hovedeggen har to paa denne vinkelrette, mindre Sideegge. Foruden disse benyttes ogsaa halvrunde Mejsler med bueformet Eg, Lokmejsler, der benyttes til at danne en Split i Metallet, som siden ved Hjælp af en Dorn e. 1. kan drives op til et Hul, o. a. Mekkabalsam. O p o b a 1 s am, Gilead- balsam, er en Slags Balsam, der udvindes af det i Arabiens Kystegne voksende, til Bal- samtræfamilien hørende Commiphora gi- le a d e n s i s. Den i den europæiske Handel forekommende Vare faas ved Udkogning af Grenene med Vand, medens en bedre Sort, der imidlertid bliver i Orienten, flyder ud af Indsnit, som gøres i de unge Grene. Den Mekkabalsam, der kommer til Europa, er i frisk Tilstand tyndflydende og klar, men bli- ver meget hurtigt først uklar og dernæst tyk- flydende, hvorved samtidig den oprindelige fine, om Terpentin og Citron mindende Lugt efterhaanden forandres, saaledes at den kom- mer til at lugte af simpel Terpentin. Den er kun delvis opløselig i Alkohol, let opløselig i Æter eller Æteralkohol, og benyttes noget i Parfumeriet. En ikke ringe Mængde indføres over Konstantinopel, oftest dog forfalsket med fede Olier, Terpentin eller Kanadabalsam. Mekonggult G er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der opløses i Vand med i?ulligbrun Farve, og som bruges til at farve Bomuld gul med et grønligt Skær. Lignende Farvestoffer er Mekonggult R og Azoorange R. Mekonsyre se Opium. Mel er den latinske Betegnelse for Hon- ning (s. d.). Me! (Mehl; Flour; Farine; Farina) er de helt eller for Størstedelen fra Skaldelene befriede og ved Maling til et fint Pulver søn- dcrdelte Frugter og Frø af forskellige Kultur- planter, navnlig forskellige Slags Græs, eller andre stivelseholdige Frø saasom Bønner, Ær- ter, Boghvede og Kastanjer eller forskellige Knolde, f. Eks. Kartoffel og Maniok. Den stør- r Fig. 274. Længdesnit gennem et Hvedekorn. Br Skægge^ M Frøhviden, Q dennes nærmest Kimen liggende, op- svulmende Lag, 5, det s. k. Skjold, gennem hvilket Kimen ved Spiringen opsuger Næring fra Frøhviden, r Kimroaen, Bf Furen i Kornets Overflade. ste Rolle spiller Melet af Kornsorterne Hvede,. ! Rug, Byg, Havre, Majs, Ris og Hirse, dei væsentlig bestaar af Melkærnens knuste Cel- ler, og hvis kemiske Bestanddele som en deraf navnlig er stivelse- og kvælstofholdige ! Stoffer. . f Ved Fremstilling af Mel benytter man sig aI