Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mentolvalerianat 663 Merian kølende, aromatisk Smag. Det fordamper allerede ved almindelig Temperatur, smelter ved 42'—44°, koger ved 212—213°, er saa at sige uopløseligt i Vand, men let opløseligt i Alkohol, Æter, Kloroform og fede Olier. Naar det opvarmes i en aaben Skaal paa et Vand- bad, skal det forflygtiges fuldstændigt uden at efterlade nogen Rest, der vil tyde paa en Ind- blanding af Voks, Paraffin eller andre orga- niske Stoffer, som undertiden forefindes. Man har ogsaa undertiden fundet et Indhold af Ty- mol, der kan paavises, naar man sætter Men- tol til en Blanding af 1 cm3 Eddikesyre, 3 Draaber koncentreret Svovlsyre og 1 Draabe Salpetersyre, hvorved der, dersom Tymolet er til Stede, vil fremkomme en gullig, senere smaragdgrøn Farve. Det benyttes i Medici- nen bl. a. til de s. k. Migrænestifter, der bestaar af Mentol, til hvilket er sat 5 % Tymol for at gøre Massen mere smidig. End- videre benyttes det til Fremstilling af den s. k. M e n t o 1 o 1 i e, en Opløsning af Mentol i en fed Olie og til forskellige Snuspulvere, f. Eks. M e n t o 1 i n, der er en Blanding af Mentol, Mælkesukker og Kamfer, til Mentolpastiller o. a. Mentol maa opbevares paa et køligt Sted i et vel tillukket Kar. Det al amerikansk Pe- bermynteolie fremstillede s. k. P i p m e n t o 1 er identisk med Mentol. En Forbindelse af Borsyre og Mentol, E s t o r a 1, er et hvidt, krystallinsk Pulver uden Smag men med svag mentollignende Lugt; det benyttes som Snuse- pulver ved kronisk Næsekatarrh. M e n t o- I i n, der anvendes som Indgnidningsmiddel ved rheumatiske Smerter, bestaar af Mentol, Eddikeæter, Kamfer og Sennepsolie. Mentolvalerianat se Validol. Menyanthes se Bukkeblade. Merceriserede Tøjer se Bomuld. —- Me- ciens Behandling med Alkalier sædvanlig an- griber de animalske Fibre stærkt, skal det dog kunne lykkes ved Anvendelse af meget stærk Natronlud (over 26° Bé.) eller ved Tilsætning af Glycerin til Luden at »mercerisere« U1 d og Silke, hvorved opnaas, at Ulden ved Farvningen udfarves med meget dybere Nu- ancer end ellers. Mercurialia er den latinske Benævnelse paa Kviksølvpræparater. Mercurius, oprindelig en af Alkymisterne benyttet latinsk Betegnelse for et flygtigt Stof, anvendes nu sjældnere og udelukkende som Betegnelse for Kviksølv og dettes Forbindel- ser. M. d u 1 c i s — Merkuroklorid. — s o 1 u b i 1 i s Hahnemanni, er en i Ho- møopatien anvendt sort Forbindelse af Mer- kurinitrat og Ammoniak, der er uopløselig i "and men opløselig i Eddikesyre. — M. v i- vus — Kviksølv. Mercurol se Hermitagevine. Mergal, M e r k u r i k o 1 a t, er et graalig- £plt, i Vand uopløseligt men i Kogsaltopløs- ning opløseligt, Pulver, der anvendes mod Sy- nlis, oftest i Gelatinekapsler sammen med Al- bumin og Tannin. Mergandol, en Opløsning af Merkurinatri- uftiglycerat, der anvendes til Injektioner mod Syfilis. Mergel (Mergel; Marl; Marne), er en blanding af Kalciumkarbonat med Ler, hvor- til i de fleste Tilfælde kommer Indblandinger ar Kvartskorn, Glimmerblade, samt Jærn- og Manganoxyder, ligesom Kalcium ogsaa kan være delvis erstattet af Magnium. Farven er temmelig vekslende. I uforvitret Tilstand er den graa, grønlig eller hvidlig; ved Forvitrin- gen bliver den gullig eller brunlig, idet Mer- gelen sædvanligvis samtidig taber noget af sit Kalkindhold. Man kan skelne mellem Kalkmergel, med indtil 75 % Kalciumkar- bonat og højst 25 % Ler, og Lermergel med overvejende Ler. Er Mergelen stærkt sandblandet, kaldes den Sandmergel, hvilket Navn ogsaa gives meget kalkholdig Sand. I Almindelighed er Mergel jordagtig og hensmuldrende men kan ogsaa være fast og tæt, især naar den tilhører ældre geologiske Formationer, hvor den optræder som en Mer- g e 1 s k i f e r. Den litografiske Sten ved So- lenhofen i den schwabiske Juraformation er en saadan, fint lagdelt, kalkrig Mergelskifer. Mange af de Lerarter, der hører til de øvre Jordlag, indeholder Mergel, idet der under Landisens Fremtrængen er optaget Kalk fra underliggende Kalkaflejringer og blandet ind i Isens Morænemateriale, Moræneleret (s. d.)_ det stenede Ler. Herfra er det gaaet over i de Leraflejringer, der er dannede af Moræne- leret ved Udslemning og er stenfri. I Almin- delighed er Kalken udvasket af Lerets øver- ste Partier paa Grund af nedsivende Regn- vand. Som Mergel anvendes ogsaa Ler, der indeholder Kalciumkarbonatet i Form af Mus- lingskaller og deraf opstaaet, fint fordelt Kalk. Saadan Mergel findes i Moselavninger eller af- sat af Havvand. Mergel bruges undtagelses- vis til Fremstilling af Cement (saaledes i sin Tid ved Ringsted), men sin Hovedbetydning har den som Jordforbedringsmiddel. Den neu- traliserer og sønderdeler Humusen, saa der 1 frigøres Kvælstof og dannes Ammoniak og Salpetersyre. Ligeledes bevirker Mergelens Kalciumkarbonat, at de for Plantevæksten gif- tige Ferroforbindelser omdannes og uskadelig- gøres. Desuden virker det ved sin Indflydelse paa Jordens mekaniske og fysiske Tilstand og kan endelig direkte tilføre Jordbunden Næ- ringsstoffer, som denne mangler, f. Eks. Kali og Fosforsyre. — I enkelte mergelfattige Egne i Jylland (N. 0. for Herning og ved Grindsted) har man anlagt særlige Jærnbaner for Mer- geltransporten (Mergelbaner). Merian (Majoran, Marjoram, Mar- jo 1 a i n e), er en til de læbeblomstrede hø- rende Urt, af hvilken en Art, Havemerian. Origanum majoran a, dyrkes almindelig som Køkkenurt i Haver. Den har graagrønne. tæt behaarede, kortstilkede Blade, hvide Blom- ster og en stærk aromatisk Lugt og Smag. Den benyttes dels i frisk, dels i tørret Til- stand som Krydderi, i Snustobakfabrikationen og navnlig tidligere i Medicinen samt til Frem- stilling af en æterisk Olie, Æther oleum M a j o r anæ. Denne er gul eller grønliggul, har en behagelig, samtidig om Merian og Kar- demomme mindende Lugt og en mild krydret Smag. Vægtfylden er 0,89—0,91. Den anven- des navnlig til Parfumering af Sæbe og som Tilsætning til forskellige Likører og faas ho- vedsagelig fra Spanien. Stor Betydning har ogsaa forskellige Arter vild Merian, af hvilke den almindelige vilde Merian, Spansk Humle, Origa- num vul gar e, bl. a. ogsaa findes vildt- voksende i det sydlig Danmark og det østlige Norge. Den har en firkantet Stængel med modsatte, kortstilkede, elliptisk ægformede, helrandede eller svagt tandede, haarede Blade,