Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Merkurooxyd 666 Messing 2—2,5. lende Sammensætning; ved Tilsætning af Al- kali udfældes et sort Bundfald af Merkuro- oxyd, og ved Saltsyre et hvidt Bundfald af Merkuroklorid. Det anvendes til Fremstilling af andre Merkurosalte og undertiden som Antisyfilitikum. udvendig i Form af en salpe- tersyreholdig, vandig Opløsning, Liquor Be llo s ti, Solutio nitratis hydrar- g y r o s i. Merkurooxyd, Kviksølvoxydul, Kvik- sø 1 v f o r i 1 i e, er en Forbindelse af Kvik- sølv og Ilt, der kan faas ved Fældning af et Alerkurosalt med Natron og Udvaskning og Tørring af Bundfaldet, idet man hele Tiden sørger for at holde Lyset borte. Det er et sort, lugtløst Pulver, men er meget vanskeligt at fremstille i ren Tilstand, da det næsten altid indeholder baade metallisk Kviksølv og Merkurioxyd. — De til Merkurooxyd sva- rende Salte kaldes Merkurosalte. Merkurotannat, Qarvesurt Kviksølv- oxydul (Queksilbertannat; Mer- cury tannate; Tannate de mercure; Gallotannas hydrargyrosus), be- nyttes mod Syfilis og danner et graat eller brungraat Pulver uden Lugt og Smag, uop- løseligt i Vand og Alkohol og indeholdende c. 43 % Kviksølv. Det fremstilles ved Ind- virkning af Garvesyre paa Merkuronitrat, men er næppe nogen ren kemisk Forbindelse. Efter længere Tids Opbevaring vil det næsten altid komme til at indeholde Merkurioxyd, dannet ved Indvirkning af Luftens Ilt. Merliton se Morgenfrue. Meroxén er en jærnfattig, meget lys Mag- nesiaglimmer (se Glimmer). Merskum, Sepiolit (Meerschaum; Seafoam; Ecume de mer), er et blødt, porøst lerlignende Mineral, som bestaar af vandholdigt Magniumsilikat og danner amorfe, knoldede Masser. Haardheden er Vægtfylden 2 men tilsyneladende 0,8—1,1 paa Grund af Merskumets Porøsitet. Det er uigennemsigtigt, fedtet at føle paa og klæber ved Tungen, kan ridses med Neglen, men kan ogsaa indeholde haardere Partier. Farven er hvid, med Tilløb til gult, graat eller rødt. Det til teknisk Anvendelse bedste Merskum findes i Flodaflejringer paa Sletterne ved Eski-Sher i Lilleasien, hvor det er opstaaet ved Omdan- nelse af Magniumkarbonat i de omliggende Fjældes Serpentinbjergarter. Det forekom- mer endvidere i Marokko, ved Vallecas i Spa- nien, Theben i Grækenland, Hrubschitz i Måhren o. fl. St., overalt vistnok opstaaet af Serpentinbjergarter. Merskumets væsentlig- ste Anvendelse er til Pibehoveder og Cigar- rør. Ved Vallecas forekommer det i en saa- dan Mængde, at det benyttes som Bygnings- sten. I Algérie anvendes en blød Varietet i Stedet for Sæbe ved Slambade samt ved Lin- nedvask. Ved Forarbejdningen koges Mer- skumet med Voks eller Spermacet, hvorved det faar en højere, elfenbensagtig Glans og kan »tilryges«. Affaldet og mindre god Mer- skum males til Pulver og koges, ofte med Pibeler og Alun. Dejen formes, presses og behandles som andet Merskum. Det sælges under Navn af M a s s a. er haardere og tun- gere end ægte Merskum og har et mere ens- artet Udseende. Det er ofte vanskeligt at skelne fra ægte Merskum, der dog næsten al- tid har skyformede eller aarede Tegninger paa Overfladen. Hovedfabrikationsstedet for Massa er Ruhla i Thiiringer Wald og Wien. Mesotan, Metyloxymetylsalicylat, er en vandklar, olieagtig Vædske med en gan- ske svag aromatisk Lugt, næsten uopløselig i Vand men let opløselig i Alkohol, Æter, Ben- zol, Kloroform og fede Olier. Det anvendes som Indgnidningsmiddel mod Rheumatisme. Mesothorium se Radium. Mesquitotræ kaldes Vedet af den i det syd- lige Nordamerika og Mexico1 voksende, til Mimosefamilien hørende Pr o s op is juli- flora. Det mørkebrune til røde, meget haar- de og tunge Kærneved benyttes til Husbyg- rnng, Hjulfælge og Drejerarbejder samt til Møbler og til Gadebelægning. Ogsaa af andre Arter Pr osopis fra de samme Egne og fra Forindien benyttes Vedet, men dog ikke i den Udstrækning som det omtalte. Messing (Messing; Brass; La i ton), kaldes en Del Legeringer af Kobber og Zink, der efter det vekslende Indhold af Zink har ret forskellige Egenskaber. Under alle Om- stændigheder kan disse Legeringer støbes, i kold Tilstand valses ud til Blik og trækkes til Traad. ligesom Blikket kan præges, pres- ses, optrykkes etc. Jo mindre Indholdet af Zink er, des mere rødliggul bliver Farven, og des lettere smedelig bliver Legeringen, og jo mere Zink Legeringen indeholder, des lysere gul bliver den, og samtidig vokser Haardhe- den og Smelteligheden. Messing angribes ikke saa let i Luften som Kobber og smelter ved en lavere Temperatur, omkring 850°. Da man ved at variere Zinkindholdet indenfor visse Grænser kan fremstille Legeringer, der i særlig Grad besidder den ene eller den an- den af de fornævnte Egenskaber, har Messing faaet en ganske overordentlig stor Anven- delse. Det er særlig de lysegule Legeringer med et Indhold af 20—36 % Zink, der i dag- lig Tale kaldes Messing. En saadan Legering er haardere end Kobber og Tombak, men bli- ver skør med Alderen. Den kan udvalses til meget tynde Plader, 1/ao mm tykke, og træk- kes ud til tynde Traade. Legeringer med 35 —40 % Zink udmærker sig ved at kunne sme- des i Varmen, hvad andre Messinglegeringer ikke kan, og benyttes navnlig til Skibsforhud- ning og Skibsbolte under Navn af Yellow- metal eller Muntzmetal, Aichmetal. Sterrometal o. fl. Støbemessing faair ofte en ringe Tilsætning af Tin og Bly; Tin- net forøger Haardheden, og Blyet, tilsat i en Mængde af omtrent 0,5 %, gør Legeringen lettere bearbejdelig paa Drejebænk. Tilsættes Jærn, faas det s. k. Deltametal (s. d.). Synker Zinkindholdet under 20 %, faar Lege- ringen en ejendommelig gul Farve og kaldes da Tombak eller Rødgods. Saadanne Legeringer er langt smidigere end alminde- ligt Messing, saaledes at de kan udvalses til ganske tynde Blade (uægte Bladguld) og til tynde Traade. Paa Grund af den gulrøde Farve egner de sig ogsaa særlig til Fremstil- ling af Genstande, der skal forgyldes. De forekommer iøvrigt i Handelen under en Mængde forskellige Benævnelser, og herhen hører saaledes Pinchbak, Oreid, Simi- lor, Mannheimerguld, Princeme- t a 1, Cui vr e p o li o. fl. Legeringerne kal- des sædvanlig Rødg ods, naar de anvendes i Maskintekniken til forskellige støbte Ma- skindele, saasom Pander til Aksellejer. Ven- tiler, Haner, Pumpecylindre o. 1., og de inde-