Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mesterrod 667 ___________ Metaller holder da sædvanlig 2—3 % Tin. De nærmer sig derved i Sammensætning til Maskin- bronze, se Bronze, og Benævnelsen Rød- gods bruges som en Følge deraf ofte i Flæng cm denne Slags Messing og Maskinbronze. Stiger Zinkindholdet til over 50 %, bliver Le- geringen næsten sølvhvid og kaldes da sæd- vanlig B a t h m e t a 1 (s. d.), undertiden ogsaa Princemetal. Legeringer med et Indhold af 40—50 % Zink benyttes som S 1 a g 1 o d. se Loddemetal. Som Eksempler paa Sammensætningen af forskellige Slags Messing kan nævnes: Messingblik............ ............ ............ Hjul til Ure............ Støbemessing__________ Tombak............... — rødt........... — blegt.......... Rødgods_______________ Slagiod, tungtsmelteligt . — letsmelteligt.... Kobber Zink Tin Bly o/o o/o o/o o/o 70,1 29,9 — — 71,9 27,5 — 0,6 68,1 31,9 — — 60,7 37,9 1.4 — 63,7 33,5 2,5 0,3 86,4 12,5 1,1 — 84 16 — — 80 20 — — 89 8 3 — 55 45 — — 45 55 — - Messing fremstilles ved Sammensmeltning af Kobber og Zink, hvorefter det sædvanlig udstøbes mellem Jærnplader og derpaa gaar i Handelen i Form af Plader. Forarbejdnin- gen til Blik eller Traad sker ved Udvalsning al Tavlemessing eller Trækning af Strimler af dette, idet man mellem hver Bearbejdning maa udgløde og igen afkøle Materialet, da det ellers bliver for skørt og haardt. Den færdig- valsede Messingplade er altid bedækket med en sort Hinde af Kobberoxyder, der kan fjær- tes ved Bejdsning med Svovlsyre e. 1. Mes- singblik eller Plade gaar oftest i Handelen i Tykkelser fra 17 til 0,01 mm og kaldes der- efter Tavlemessing, Bug- ell. Plade- messing, der sædvanlig er en Gang om- bøjet og fladt sammenlagt, Latunmes- sing, der er tyndere og bøjet flere Gange sammen, medens de tyndeste Sorter, der er sammenrullede, kaldes Rullemessing. Angaaende de tyndeste Plader se Blik. Efter- som den sorte Qlødskal sidder paa eller er ijærnet, skelner man baade for Bliks og Traads vedkommende mellem sort og blankt ell. lyst Messing. Blik kommer dog ogsaa i nandelen kun blankbejdset paa den ene Side, sort paa den anden. Mesterrod, Radix (eller Rhizo ma), I m- P e rat o r i æ, stammer fra en i Mellemeuro- pa Bjerglande og i Sydrusland (Krim) voks- ede Skærmplante, Peucedanum Ost- hi um. Drogen bestaar i Reglen kun af Rodstokken, der er 5—8 cm lang, 1—3 cm tyk, pudret ringet, rynket paa langs, besat med iTiieler ^ester de afskaarne Birødder og Qløbere. I Tværsnittet ses talrige med en . sam fyldte Sekretbeholdere, hvis skarpt og jendommeligt lugtende Indhold bevirker Dro- no-Hp Anvendelse som Tilsætning til Likører rUi ^^devin og som nervestimulerende Mid- • Ved længere Tids Opbevaring taber Dro- n sin Lugt, bliver let ormstukken, sortagtig g uanvendelig; den indeholder 0,2—0,8 % An^ri Qlæ’ ^er lugter og smager som den i .0,1°ukaroden indeholdte, samt Imperatorin, ruthin. og Osthin, hvilket sidste er frem- stillet som naaleformede, ved 200° smeltende Krystaller, opløselige i Svovlsyre med gul Farve. Metafenylenblaat se I n d a z i n. •Metakalin se K r e s o 1. Metakromotypibilleder se Overførings- billeder. Metal se Bronze. Metalfarver bruges i ret forskellig Betyd- ning, nemlig dels om de af findelte Bladmetal- ler bestaaende Farver, se B r o k a t, dels om Farver, hvis farvende Bestanddele er Metal- forbindelser, men særlig om de forskellige Me- taloxyder, Engelskrødt, Mønje etc., der. ud- rørte med Oliefernis eller med forskellige Lak- ker, benyttes til Overstrygning af Metaller, navnlig Jærnkonstruktioner. MetalguJd, d. s. s. uægte Bladguld, se Blad metaller. Metaller kaldes i daglig Tale alle saadanne Grundstoffer (s. d.), der er gode Ledere for Varme og Elektricitet, som i sammenhæn- gende Stykker har en ejendommelig Glans, er uigennemsigtige og i de fleste Tilfælde smi- dige og strækkelige enten i Kulden eller ved en passende Temperaturforhøjelse. Farven er i Reglen graa eller hvid; kun er Kobber rødt, Gnid, Baryum og Strontium gult. Haardheden er meget forskellig, idet f. Eks. de haardeste Jærnsorter, Krom og Mangan, er saa haarde, at de kan ridse Glas, medens Bly, rent Guld o. fl. er saa bløde, at de modtager Indtryk af en Negl, og andre, f. Eks. Kalium og Natrium, er saa bløde, at de lader sig forme mellem Fingrene. Forholdet mellem de almindeligt anvendte Metallers Haardhed katrses af føl- 1 / gende Oversigt, i hvilken Bl^gt^xlaardhed er""' sat — Bly = =- 6,9. ber = haardt vendte efter 10—11 og Sølvlegeringers 13—14, men iøvrigt kan Haardheden for et Metal i høj Grad paavirkes ved en ofte kun ringe Tilsæt- ning af et andet Metal, hvilket Forhold man benytter sig af ved Fremstilling af Legeringer (s. cL). Vægtfylden varierer ligeledes betyde- ligt, idet f. Eks. Kalium og Natrium kan svøm- me paa Vand, altsaa har en Vægtfylde mindre end 1, medens Platin har en Vægtfylde = 21,5 og Osmium, der har den største Vægtfylde af alle bekendte Stoffer, 22,5. Kun eet Metal er flydende ved almindelig Temperatur, nemlig Kviksølv, der smelter ved -> 39,4 °, medens Kalium og Natrium smelter under 100°, rent Sølv ved 954 °, rent Guld ved 1075 °, Platin ved 1775 ° og Osmium kun ved en betydeligt højere Temperatur i den elektriske Ovn. An- gaaende Inddelingen af Metallerne i de for- skellige Grupper se Grundstoffer. I kemisk Henseende udmærker Metallerne sig ved, at de fleste af dem let-forener sig med Luftens Ilt (Surstof) under Dannelse af Metal- oxyder (se Baser). Kun Kviksølv, Guld. Sølv og Platingruppens Metaller angribes ikke af fugtig Luft, hvorfor de kaldes ædle Metaller, medens andre Metaller i fugtig Luft overtræk- ker sig med en Oxydhinde, der hos nogle Me- taller, saasom Zink, Bly og Kobber, danner et beskyttende Dække for det underliggende Metal, medens Oxyddannelsen hos andre Me- taller, f. Eks. Jærn, stadig fortsættes ind i 1 .' Man har herefter Tiågt.3heden for: 1, Tin = 1,7, Vismut Radmimii Zink = 11,7, Aluminium =' 1 ~ 19,3 , Platin = 24, Smedejærn^s^SL“lS H C Støbejærn = 64; de almindeligt an- Guldlegeringers Haardhed bliver her-