Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Metallin 668 Metaltraad Metallet. Endvidere kan Metallerne enten di- rekte ved Paavirkning af Syrer eller paa an- den Maade bringes til at danne de s. k. Salte, Forbindelser, i hvilke Syrens Brint (Vand- stof) er erstattet af Metal. Kun de ædle Me- taller forekommer i Naturen i gedigen Til- stand, undertiden dog ogsaa andre Metaller, f. Eks. Kobber, men i de fleste Tilfælde fore- kommer de i Form af de s. k. Ertser eller Malme, kemiske Forbindelser, der for den langt overvejende Dels Vedkommende er Ox- yder eller Sulfider, sjældnere Karbonater eller andre Forbindelser, se iøvrigt de paagælden- de Artikler. Metallin 1) et tørt Smøremiddel til Taplejer. Det danner en grafitlignende Masse, der har omtrent samme Haardhed som Bly, ikke smelter ved Opvarmning og sædvanlig lugter noget af Tjære, og som bestaar af Grafit, Pa- raffin, Bly, Zink, Tin og Kobber og fint pul- veriseret Ler. 2) se K o b o 11. MetalHquepapir se Krideret Papir. Metalloider kaldes de Grundstoffer, der ikke henregnes til Metallerne, idet dog Grænsen ikke er helt skarp, da nogle Metalloider,, f. Eks. Antimon, i mange af sine Egenskaber stærkt nærmer sig Metallerne og i det dag- lige Liv henregnes til disse. Af de 74 bekendte Grundstoffer (s. d.) henregner man sædvanlig 19 til Metalloiderne, og af disse er de vigtig- ste: Ilt (Surstof), Brint (Vandstof), Kvælstof, Silicium, Kulstof, Fosfor, Svovl, Klor, Brom, Jod, Fluor, Bor. Arsen og Antimon. I Mod- sætning til Metallerne (s. d.) er Metalloiderne sædvanligt daarlige Ledere for Varme og Elektricitet, forener sig med Ilt til Forbindel- ser, der har Karakter af Syrer og har ikke de for Metallerne nævnte Egenskaber: Smidighed etc., selv om de som Svovl, Fosfor Silicium, Kulstof, Bor, Arsen og Antimon er faste. Lige- ledes udmærker de sig i Modsætning til Me- tallerne derved, at de med Brint indgaar en Række flygtige Forbindelser, der for nogles Vedkommende, Klorbrinte. Brombrinte, Jod- brinte og Fluorbrinte, har Karakter af Syrer. Ved en Betragtning af den under Grundstof opførte Tabel vil det ses, at det er to Metal- loider, nemlig Ilt og Silicium, der tilsammen udgør c. 75 % af hele Jorden, inklusive At- mosfæren, og selv om Metalloiderne ikke i fri Tilstand spiller nær den Rolle i Tekniken som Metallerne, indgaar de dog i forskellig Grad og forskellig Mængde i alle ikke metalliske Stoffer og i de forskellige Metalforbindelser; se iøvrigt de særlige Artikler. Metalpapir se Bun t p ap i r. Metalsæbe, Sø 1 v s æ b e, kaldes et Pudse- middel for Metal, der bestaar af en Blanding af Kridt, Sæbe og Engelskrøclt eller Okker. Metaltraad er rund eller paa forskellig Maade profileret Traad af forskellige Metal- ler, navnlig af Jærn, Staal, Kobber, Messing, Nysølv, Aluminium, Sølv og Guld, sjældnere Bly og Zink. Mest brugelig er Traad med cirkelrundt Tværsnit, hvis Diameter kan stige indtil c. 1? mm og sædvanlig gaar ned til c. 0,2 mm, idet man dog undertiden til forskelligt Brug fremstiller endnu finere Metaltraad, saa- ledes Guld- og Sølvtraad, der kun er 0,04 mm tyk, og endnu finere Platintraad. Fremstillin- gen af Metaltraad sker ved den s. k. Træk- ning, der bestaar i, at en Metalstang trækkes igennem en Række Huller, der sædvanlig har en dobbelt konisk Form med det smalleste Sted paa Midten, idet man efterhaanden an- vender Huller af mindre og mindre Diameter og af og til foretager en Udglødning af Traa- den, der ellers vilde blive for haard og skør. Hullerne er sædvanlig udborede i et Stykke Jærn, kun for de finere Traades Vedkom- mende i en haard Stensort, f. Eks. Rubin, og Trækningen foregaar enten for Haanden ved Hjælp af en Trækketang, eller en saadan be- væges af en Maskine frem og tilbage, idet den aabner sig, hver Gang den gaar frem, og der- paa lukker sig, griber Traaden og gaar til- bage med den. Ofte anvendes dog en konti- nuerlig Trækning, idet Traaden fra Trækhul- let føres til en roterende Haspe, paa hvilken den vindes op. Førend Traaden trækkes, bli- ver den, hvad der navnlig er det almindelige ved Jærntraad, forud behandlet paa et Valse- værk, der fremstiller den grovere Traad. Især Blytraad og en Del Messingtraad fremstilles ogsaa ved Presning, idet man lader et hydrau- lisk Pressestempel, hvis Pressestang er gen- nemboret, bevæge sig ned i det smeltede Me- tal i det Øjeblik, dette er nær ved at størkne, hvorved det vil presses ud gennem Hullet i Pressestangen i Form af en Traad. Metaltraad fremstilles ofte i store Længder, sædvanlig des længere, jo tyndere Diameteren er; me- dens saaledes Traad af 4—5 mm Tykkelse sædvanlig fremstilles i Længder paa omtrent 100 m, har man ' frerfistillet Jærntraad af 0,2 ] mm Tykkelse i samlede Længder af over 40 000 fn. Foruden rund Traad fremstilles som nævnt ogsaa den s. k. F aj? o n- ell. Dessin- t rest’d. Tværsnit, saa- ledes hjferictortnet Tværsnit til KrcmstiHiiij? åf Ffejlsnaale. se Fløjl, flad Traad med to fremstaaende Kanter til Fremstilling af Briller, Traad med stjerneformet Tværsnit, der ved at deles paa tværs i Skiver giver de af Urmagerne benyttede Tandhjul m. m. m. Pigtraad er fremstillet ved Sammentyin- den af flere Metaltraade. idet der mellem disse er indskudt smaa spydformede Blikstykker, eller den ene Traad er i Forvejen i regelmæs- sig Afstand omsluttet med et kort, i begge Ender tilspidset Traadstykke, eller endelig bestaar de af en smal, til begge Sider med Spidser forsynet Blikstrimmel, det er sam- mensnoet med en almindelig Traad. Da Me- tallet ved Traadtrækningen sammentrykkes meget stærkt paa tværs, faar Traaden efter Trækningen en betydeligt større Vægtfylde, Stivhed og Haardhed, ligesom Styrken tager til i ikke ringe Grad, hvilket Forhold dog navnlig viser sig ved de haarde Metaller. Messing, Platin og Jærn. Udglødes. saadan Traad, forsvinder disse Egenskaber igen, og man skelner derefter i Handelen mellem haardtrukken eller blank Traad og u d g lø d e t eller sort Traad. hvilket Navn den udglødede Traad faar paa Grund af den mørke Oxydhinde, som den faar ved Glød- ningen. Traad gaar i Handelen sædvanlig oprullet 1 Ringe, og disse bør bestaa af saa faa enkelte Traadstykker som muligt. Tillige bør Traa- den overalt være af ensartet Beskaffenhed og have ens Diameter. Jærntraad gaar i Handelen dels udglødet som sort Traad, dels haardtrukken som blank Traad, ofte kaldet Staaltraad, ligesom den færdige 1 meget ofte forzinkes, hvorefter den sædvanli.?