Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Metaminblaat
669
Metylenblaat
kaldes galvaniseret Traad. Den fine-
ste. sorte Traad kaldes sædvanlig B 1 o m-
s i e r t r a a d. Tykkelsen af Jærntraad angi-
ves paa forskellig Maade. Ved den tyske
Traadlære er Numrets Tykkelse i mm = 1/io
af Numret, saa at altsaa Traad Nr. 2 har et
Tværsnit af 0,2 mm, Traad Nr. 37 en Tyk-
kelse af 3,7 mm o. s. v. Almindeligt benyttes
ogsaa den engelske Lære, nemlig Birmingham
Wire Gauge, B. W. G., hvis Nr. 00 svarer til
en Diameter = 9,652, medens Diameteren for
Nr. 0 er = 8,636, for Nr. 1 = 7,620, for Nr. 2
— 7,213 o. s. v. op til Nr. 36 med en Diameter
— 0,102 mm. En nyere engelsk Lære, der dog
ikke har faaet saa stor Udbredelse, er Legal
Standard Wire Gauge, der gaar fra Nr. 7/o
med en Diameter af 0,5 engelske Tommer til
Nr. 50 med en Diameter = 0,001 engelske
Tommer. Almindeligt benyttet er ogsaa den
franske Traadlære, hvis Numre fra Nr. 1 til
Nr. 11 stiger regelmæssigt med 0,1 mm fra 0,6
til 1,6 mm, derefter fra Nr. 11 til Nr. 15 med
0,2 mm, hvorefter Tillægget for Nr. 16—17 er
0,3, for Nr. 18—24 0,5 og fra 25—30' 0,6 mm,
saaledes at Diameteren for Traad Nr. 30 bli-
ver 10,0 mm. — Hvor kolossalt Forbruget af
Jærntraad er, fremgaar maaske tydeligst der-
af, at et enkelt Bryggeri i København alene til
Overbinding af sine Flasker benytter c. 40 000
kg Jærntraad om Aaret.
Angaaende Messingtraad se Messing.
Hvad der i Handelen gaar under Navn af
æRte Guldtraad. er fint Sølv, der er for-
gyldt, medens ægte Sølvtraad er truk-
ken af fint Sølv. Uægte Guld- og Sølvtraad
fremstilles dels af forsølvet eller forgyldt Kob-
bertraad, dels af forskellige Legeringer, smign.
Lahn og Leoniske Varer. — Den f.' Eks. til
Brug i optiske Instrumenter anvendte, yderst
fine Platintraad fremstilles paa den Maade, at
almindelig fin Platintraad ved Støbning for-
synes med et Overtræk af Sølv, hvorpaa den
trækkes videre ud, og ved tilsidst at opløse
Sølvet ved Hjælp af Salpetersyre faar man den
ganske fine Platinkærne uforandret.
Metaminblaat se Nymetylenblaat.
Metanal d. s. s. Formaldehyd (s. d.).
Metanilgult se T r o p æ o 1 i n.
Metar er et Hulmaal i Tripolis og Tunis =
c. 20 1. Det benyttes som Oliemaal og regnes
da i Tunis til 16 kg. i Susa og Monastir til 18
og i Sfax til 19 kg.
Meter, sædvanli?; forkortet til m, er Enhed
for Længdemaal i det metriske System og er
oprindelig fastslaaet til at skulle være Viooooooo
af Jordmeridiankvadranten, som imidlertid
endnu ikke er bestemt med absolut Nøjagtig-
hed. Dens Størrelse er imidlertid nu fastslaaet
til 443,296 gamle Pariserlinier, og et Normal-
maal af denne Længde, fremstillet af en Le-
gering af Platin og Iridium, opbevares i Paris.
Dennes Længde skal ved 0 0 gælde som Nor-
mal. Metren inddeles i 10 Decimeter å
10 Centimeter å 10 Millimeter, me-
dens 10 m kaldes 1 Dekameter, 100 m
kaldes 1 Hektometer, 1000 m 1 K i 1 o m e-
t e r og 10 000 m 1 Myria meter. Det her-
til svarende Flademaal, 1 Kvadratmeter, skri-
des 1 m2, og Mangefold heraf er 1 A r = 100
irr og 1 H e k t a r = 100 Ar, medens de til-
svarende Rummaal er 1 Kubikmeter eller 1
Stere, der skrives m3, og som indeholder 1000
t idet 1 1 er = 1000 Kubikcentimeter (1000
cm3). Vægten i lufttomt Rum af 1 cm3 destil-
leret Vand ved 4° er tillige Vægtenhed i det
metriske System, idet den kaldes 1 g (s. d.).
Angaaende Brugen af Metersystemet se Maal.
Metercentner, navnlig paa Tysk ofte kaldet
Dobbeltcentner, er Betegnelsen for 100
kg. se Centner.
Metis er en Slags Bastarduld, der faas af
Faar, som er bievne forædlede ved Kryds-
ning med Merinofaar.
Metol, Metylparaamidometakresol, anvendes
til Brunfarvning af Pelsværk og som Frem-
kalder i Fotografien. Det danner et gulligt, i
Vand opløseligt Pulver.
Mettlacherfliser kaldes en Slags Lerplader,
der er farvede gennem hele Massen og saa
stærkt brændte, at de er helt sammensintrede.
Fremstillingen sker paa den Maade, at den
findelte, tørre Masse anbringes i en Form,
hvor den sammenpresses stærkt ved Hjælp af
hydraulisk Tryk, hvorefter den brændes. Naar
Fliserne skal have Farvemønstre, frembringes
disse ved Hjælp af Skabeloner, hvorved de
forskelligt farvede Pulvere anbringes i Presse-
formen. De fremstilles i Byen Mettlach ved
Saar.
Metylacetanilid se E x a 1 g i n e.
Metylal, Formal, Metylendimetylæter, er
en farveløs af Kloroform og Eddikesyre lug-
tende Vædske, der er opløselig i Vand. Alko-
hol, Æter og Olier og koger ved 42°. Det
benyttes til smertestillende Indgnidninger og
som Sovemiddel.
Metylalkohol. Træspiritus (Holz-
geist; Methylated spirit ell. Wood
spirit; Esprit pyroxylique; Alco-
hol methylicus eller Spiritus lign i),
er en Alkohol (s. d.), der findes i en Del Plan-
ter, navnlig i Form af Metylsalicylat. f. Eks.
i Qaultheriaolie, Spiræa o. fl., og som frem-
stilles ved tør Destillation af Træ samtidig
med Indvindingen af Eddikesyre (s. d.). Den
ved Destillationen fremstillede raa, vandhol-
dige Træeddike indeholder' nemlig foruden
Eddikesyre, Acetone og forskellige empyreu-
matiske Bestanddele c. 1 % Metylalkohol. Den
underkastes først en Omdestillation og mæt-
tes derpaa med Kalk, som binder Eddikesyren,
0£ naar den derpaa igen destilleres, overde-
stillerer en Blanding af Vand, uren Metylalko-
hol og Acetone, af hvilken Alkoholen ved en
Raffinering, efter lignende Principper som om-
talt under Alkohol, fremstilles i ren Tilstand.
Det er en farveløs Vædske, der koger ved
66,8°, har. en Vægtfylde =-■ 0,810 og en svag
alkoholagtig Lugt. I koncentreret Tilstand
virker den stærkt giftig. Den urene Metyl-
alkohol har en skarp, aromatisk Lugt og Smag
og benyttes til Denaturering af Alkohol (s. d.).
til Fremstilling af Formaldehyd, Fernis. Poli-
tur o. 1., medens den mere eller mindre rene
Metylalkohol — den forekommer saa at sige
næsten aldrig fuldstændig ren i Handelen —
finder en meget udstrakt Anvendelse som Raa-
stof i Tjærefarvefabrikationen. til Fremstilling
af en Mængde forskellige Metylforbindelser,
som Lampesprit og til samme Brug som den
helt urene Vare. Metylalkohol fremstilles i
Frankrig, Tyskland, Østrig og Nordamerika
og udføres i meget betydelig Mængde fra de
to sidstnævnte Lande.
Metylenblaat, Bleu de Poteaux, er et
Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et
rnørkeblaat Pulver eller i renere Tilstand som
smukke, kobberglinsende Krystaller. Det er