Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Metaminblaat 669 Metylenblaat kaldes galvaniseret Traad. Den fine- ste. sorte Traad kaldes sædvanlig B 1 o m- s i e r t r a a d. Tykkelsen af Jærntraad angi- ves paa forskellig Maade. Ved den tyske Traadlære er Numrets Tykkelse i mm = 1/io af Numret, saa at altsaa Traad Nr. 2 har et Tværsnit af 0,2 mm, Traad Nr. 37 en Tyk- kelse af 3,7 mm o. s. v. Almindeligt benyttes ogsaa den engelske Lære, nemlig Birmingham Wire Gauge, B. W. G., hvis Nr. 00 svarer til en Diameter = 9,652, medens Diameteren for Nr. 0 er = 8,636, for Nr. 1 = 7,620, for Nr. 2 — 7,213 o. s. v. op til Nr. 36 med en Diameter — 0,102 mm. En nyere engelsk Lære, der dog ikke har faaet saa stor Udbredelse, er Legal Standard Wire Gauge, der gaar fra Nr. 7/o med en Diameter af 0,5 engelske Tommer til Nr. 50 med en Diameter = 0,001 engelske Tommer. Almindeligt benyttet er ogsaa den franske Traadlære, hvis Numre fra Nr. 1 til Nr. 11 stiger regelmæssigt med 0,1 mm fra 0,6 til 1,6 mm, derefter fra Nr. 11 til Nr. 15 med 0,2 mm, hvorefter Tillægget for Nr. 16—17 er 0,3, for Nr. 18—24 0,5 og fra 25—30' 0,6 mm, saaledes at Diameteren for Traad Nr. 30 bli- ver 10,0 mm. — Hvor kolossalt Forbruget af Jærntraad er, fremgaar maaske tydeligst der- af, at et enkelt Bryggeri i København alene til Overbinding af sine Flasker benytter c. 40 000 kg Jærntraad om Aaret. Angaaende Messingtraad se Messing. Hvad der i Handelen gaar under Navn af æRte Guldtraad. er fint Sølv, der er for- gyldt, medens ægte Sølvtraad er truk- ken af fint Sølv. Uægte Guld- og Sølvtraad fremstilles dels af forsølvet eller forgyldt Kob- bertraad, dels af forskellige Legeringer, smign. Lahn og Leoniske Varer. — Den f.' Eks. til Brug i optiske Instrumenter anvendte, yderst fine Platintraad fremstilles paa den Maade, at almindelig fin Platintraad ved Støbning for- synes med et Overtræk af Sølv, hvorpaa den trækkes videre ud, og ved tilsidst at opløse Sølvet ved Hjælp af Salpetersyre faar man den ganske fine Platinkærne uforandret. Metaminblaat se Nymetylenblaat. Metanal d. s. s. Formaldehyd (s. d.). Metanilgult se T r o p æ o 1 i n. Metar er et Hulmaal i Tripolis og Tunis = c. 20 1. Det benyttes som Oliemaal og regnes da i Tunis til 16 kg. i Susa og Monastir til 18 og i Sfax til 19 kg. Meter, sædvanli?; forkortet til m, er Enhed for Længdemaal i det metriske System og er oprindelig fastslaaet til at skulle være Viooooooo af Jordmeridiankvadranten, som imidlertid endnu ikke er bestemt med absolut Nøjagtig- hed. Dens Størrelse er imidlertid nu fastslaaet til 443,296 gamle Pariserlinier, og et Normal- maal af denne Længde, fremstillet af en Le- gering af Platin og Iridium, opbevares i Paris. Dennes Længde skal ved 0 0 gælde som Nor- mal. Metren inddeles i 10 Decimeter å 10 Centimeter å 10 Millimeter, me- dens 10 m kaldes 1 Dekameter, 100 m kaldes 1 Hektometer, 1000 m 1 K i 1 o m e- t e r og 10 000 m 1 Myria meter. Det her- til svarende Flademaal, 1 Kvadratmeter, skri- des 1 m2, og Mangefold heraf er 1 A r = 100 irr og 1 H e k t a r = 100 Ar, medens de til- svarende Rummaal er 1 Kubikmeter eller 1 Stere, der skrives m3, og som indeholder 1000 t idet 1 1 er = 1000 Kubikcentimeter (1000 cm3). Vægten i lufttomt Rum af 1 cm3 destil- leret Vand ved 4° er tillige Vægtenhed i det metriske System, idet den kaldes 1 g (s. d.). Angaaende Brugen af Metersystemet se Maal. Metercentner, navnlig paa Tysk ofte kaldet Dobbeltcentner, er Betegnelsen for 100 kg. se Centner. Metis er en Slags Bastarduld, der faas af Faar, som er bievne forædlede ved Kryds- ning med Merinofaar. Metol, Metylparaamidometakresol, anvendes til Brunfarvning af Pelsværk og som Frem- kalder i Fotografien. Det danner et gulligt, i Vand opløseligt Pulver. Mettlacherfliser kaldes en Slags Lerplader, der er farvede gennem hele Massen og saa stærkt brændte, at de er helt sammensintrede. Fremstillingen sker paa den Maade, at den findelte, tørre Masse anbringes i en Form, hvor den sammenpresses stærkt ved Hjælp af hydraulisk Tryk, hvorefter den brændes. Naar Fliserne skal have Farvemønstre, frembringes disse ved Hjælp af Skabeloner, hvorved de forskelligt farvede Pulvere anbringes i Presse- formen. De fremstilles i Byen Mettlach ved Saar. Metylacetanilid se E x a 1 g i n e. Metylal, Formal, Metylendimetylæter, er en farveløs af Kloroform og Eddikesyre lug- tende Vædske, der er opløselig i Vand. Alko- hol, Æter og Olier og koger ved 42°. Det benyttes til smertestillende Indgnidninger og som Sovemiddel. Metylalkohol. Træspiritus (Holz- geist; Methylated spirit ell. Wood spirit; Esprit pyroxylique; Alco- hol methylicus eller Spiritus lign i), er en Alkohol (s. d.), der findes i en Del Plan- ter, navnlig i Form af Metylsalicylat. f. Eks. i Qaultheriaolie, Spiræa o. fl., og som frem- stilles ved tør Destillation af Træ samtidig med Indvindingen af Eddikesyre (s. d.). Den ved Destillationen fremstillede raa, vandhol- dige Træeddike indeholder' nemlig foruden Eddikesyre, Acetone og forskellige empyreu- matiske Bestanddele c. 1 % Metylalkohol. Den underkastes først en Omdestillation og mæt- tes derpaa med Kalk, som binder Eddikesyren, 0£ naar den derpaa igen destilleres, overde- stillerer en Blanding af Vand, uren Metylalko- hol og Acetone, af hvilken Alkoholen ved en Raffinering, efter lignende Principper som om- talt under Alkohol, fremstilles i ren Tilstand. Det er en farveløs Vædske, der koger ved 66,8°, har. en Vægtfylde =-■ 0,810 og en svag alkoholagtig Lugt. I koncentreret Tilstand virker den stærkt giftig. Den urene Metyl- alkohol har en skarp, aromatisk Lugt og Smag og benyttes til Denaturering af Alkohol (s. d.). til Fremstilling af Formaldehyd, Fernis. Poli- tur o. 1., medens den mere eller mindre rene Metylalkohol — den forekommer saa at sige næsten aldrig fuldstændig ren i Handelen — finder en meget udstrakt Anvendelse som Raa- stof i Tjærefarvefabrikationen. til Fremstilling af en Mængde forskellige Metylforbindelser, som Lampesprit og til samme Brug som den helt urene Vare. Metylalkohol fremstilles i Frankrig, Tyskland, Østrig og Nordamerika og udføres i meget betydelig Mængde fra de to sidstnævnte Lande. Metylenblaat, Bleu de Poteaux, er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et rnørkeblaat Pulver eller i renere Tilstand som smukke, kobberglinsende Krystaller. Det er