Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mikstur 671 Mineralblaat 4 tydelig, ligesom man ofte paa denne Maade kan kende Genstande, som ligner hinanden meget, men som forholder sig paa forskellig Maade overfor de forskellige Kemikalier og Farver. En nærmere Beskrivelse af Mikro- skopets Brug kan ikke gives her, men kan kun læres ved langvarig Øvelse. Mikstur 1) se Alpakauld. 2) se M i x t u r a. Mill en nordamerikansk Mønt = 0,001 Dol- lar = 0,373 Øre. Millefiori se Filigranglas. Millefleur 1) Betegnelse for forskellige, med smaa brogede Blomster o. 1. trykkede Tøjer som Jaconet, Sirtser o. s. v., smign. Chints. 2) Parfumer, sammensatte af en Mængde forskellige, æteriske Olier. Millerit, H a a r k i s, N i k k e 1 k i s, er et Mi- neral, som bestaar af Nikkelsulfid. Det er af gul Farve, ofte brunt eller broget anløben. Det findes flere Steder i Erzgebirge og i Nas- sau,. hvor det benyttes til Nikkeludsmeltning. Alillerole er et Vinmaal i Marseille = 63,436 1; det deles i 4 Escandaux å 15 Pots å 4 Quarts. Det anvendes ogsaa som Olie- maal og er da = 64 1 (sædvanlig regnet til 58—59 kg) og deles da i 4 Escandaux å Quarterons. Milliard = 1000 Millioner. Millier er den franske Benævnelse for 1 t = 1000 kg. Milligram er en Vægtenhed = 0,001 g (s. d.). Millimeter, et Længdemaal = 0,001 m (s. d.). Miloriblaat se Berlinerblaat. Milrei's er den brasilianske og portugisiske Møntenhed, der deles i 1000 R e i' s. I Hande- len regner man ogsaa med Con tos de Reis = 1000 Milreis og betegner Conto nied : og Milrei’s med £, saaledes at f. Eks. 14 : 726 £ 450 betyder 14 Contos 726 Milrei’s og 450 Rei's. 1 Milreis er = 4 Kr. 3,176 Øre. Uer præges ogsaa Sølvmønter, af hvilke 1 lestao er = 0,1 Milreis. . Mimosa er et Tjærefarvestof, der kommer i nandelen som et brunliggult Pulver, der er opløseligt i Vand med gul Farve, og som far- ver ubejdset Bomuld gul. Mimosabark, Wattle, Bechar abark, er den til Garvning anvendte Bark af en Del orskellige Arter Acacia, som dels vokser yudt, dels dyrkes i Australien, Afrika, Ost- niaæn og det tropiske Afrika. De forskellige arksorter indeholder 8—40 % Garvestof, og den bedste anses den s. k. Black- /\attle af Acacia decimens, der er eth sor.tvi°let, og som selv i 1 cm tykke i1! ikke viser n°2en Korkdannelse. Den Weholder over 30 % Garvestof og meget ivelse, hvilket er fordelagtigt, da den sti- o-nru o Bark som Regel ikke afgiver noget scat Garvemateriale. Gold-Wattle stam- ær tra A. p e n n i n e r v i s, Queensland- 1 m o s a med 20—24 % Garvestof fra A. 1 a- mnu- I.la’ En særli2 ^od Sort faas af A. fnri ivS’ma fra Victoria, der leverer tre lorskelhge Sorter Bark: Fjer-Wattle, and011 Og sort Wattle. Ogsaa Barken af nn,re australske Acaciaarter benyttes paa Maade. I Ostindien dyrkes navnlig A. i m J s s *m a og A. arabica, medens det Nordamerika navnlig er A. decurrens, m , P e nn in e r vi s og p en - Or?’ ^er 'everer de som Hickory-, e n~ og B1 a c k-Wa 111 e betegnede Barksorter, der indeholder c. 23—35 % Garve- stof. Den sydamerikanske Mimosabark danner meterlange, indtil 12 mm tykke og 5— 10 cm brede Stykker af en mørk rødbrun Farve og indeholder 30—32 % Garvestof. Den saar i Handelen under Navn af Bo h ano- b a r k. Af mindre Betydning er Réunion- Wattle af A. Lebek, der navnlig udføres, til Frankrig, men som iøvrigt ogsaa oparbej- des. til Ekstrakt. Af meget stor Betydning er derimod de, navnlig i Natal og Transvaal an- lagte, uhyre store Skove, der leverer en Bark med 27—35 % Garvestof. som gaar i Handelen under Navn af Black-Wattle eller med det hollandske Navn W o 11 e, men som ad- skiller sig fra den australske Bark af samme Navn ved sin grønliggraa Overflade, der er forsynet med paa langs gaaende Ophøjninger. De sydafrikanske Wattlesorter giver lyst Læ- der og anses almindeligt for bedre end de au- stralske. En betydeligt ringere Sort er den javanske P i 1 o n g af A. 1 e u c o p h 1 æ a, der er ganske lys, men som ogsaa kun indeholder c. 12 % Garvestof. Wattle kommer i Handelen i forskellige For- mer, nemlig som Long, Chopped eller Ground, alt eftersom Stykkerne har deres oprindelige Længde, c. 1 m. eller er hakkede i smaa Stykker paa c. 1 cm eller endelig er malede. Barken er haard, glinsende og sej. saaledes at den kun vanskelig lader sig male paa de almindelige Barkmøller, hvorfor den ofte gaar i Handelen i malet Tilstand. Den australske og den amerikanske har sædvanlig en mørk sortviolet Farve, medens den syd- afrikanske er grønliggraa og paa den indven- dige Side chamoisfarvet, har et mere kornet Brud og er lettere at formale. Ved Brugen giver de Læderet en mørkere eller lysere rød- violet Farve, som dog let lader sig ændre,, naar man samtidig anvender Garvematerialer som Valonea eller Myrobalaner. der giver en mere grøngraa eller gullig Farve. Ogsaa Ekstrakter af Mimosabark gaar i Handelen, men saadanne, der betegnes »M i- mosa« med Tilføjelse af et Bogstav, er ikke Wattleekstrakter, men er fremstillede af flere forskellige Garvematerialer, navnlig stærkt sulfiteret Quebracho (s. d.). Flere af de her nævnte Arter Acacia giver ogsaa Gummi, f. Eks. Wattlegummi, se. Gummi arabieum. Mimusops se Balata. Minargent, Ha 1 vsø 1 v. er en nysølvlig- ncnde, stærkt glinsende, smedelig Legering,, der bestaar af 100 Dele Kobber, 70 D. Nikkel, 5 D. Volfram' og 1 D. Aluminium, og som navn- lig udmærker sig ved sin meget holdbare Glans. Minderers Draaber. opløst Ammoniumace- tat, Solutio acetatis ammoniac L fremstilles ved Neutralisering af fortyndet Am- moniakvand med Eddikesyre og anvendes un- dertiden i Medicinen som sved- og urindri- vende Middel. Mineralbister se Bister. Mineralblaat bruges som Betegnelse for en Mængde forskellige Farver, nemlig dels for forskellige lyse, ved Indblanding af Kaolin, Tungspat o. I. nuancerede Sorter Berli- nerblaat (s. d.), dels for Bjergblaat (s. d.) samt for forskellige Farver, der frem- stilles ved, at man blander lyse Jordarter med Bjergblaat, Indigo eller Blaatræekstrakt.