Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mineralgrønt 672 Mineralvande | = 0,885—0,895 og koger ved 175—200 °. Paraf- j finolien, der udgør de tungest flygtige Be- j standdele af Raaolien, er mørk indtil næsten sort og tykflydende og benyttes som Smøre- olie og til Fremstilling af Fedtgas. Paraffin- massen benyttes til Fremstilling af Paraffin (s. d.). Raaolien benyttes iøvrigt ogsaa uden at være underkastet nogen Rensning til Im- prægnering af Træ, og en stor Del af den i Handelen gaaende Karbolineum bestaar af saadanne Olier. De af bituminøse Skifere fremstillede Mineralolie kaldes ogsaa ofte S k i f Jto Ijje-fT—■■— ■ --4* Mineralørange se M ø n j e. Mineralsk Kamæleon = Kaliumper- m a n g a n a ~----------z , , \ Mineralsort bruges som Betegnelse for i) 'Skifersort, en sort Farve, der faas af en stærkt kulholdig Lerskifer ved, at man finma- ler denne i vaad Tilstand og tørrer den, hvor- ved den falder hen til et fint, sort Pulver. 2) en sort Farve, der faas ved Forkulning af i bituminøs Skifer eller Brunkul i ildfaste Dig- ler uden Luftens Adgang, og som ofte benyt- tes i Stedet for Kønrøg. Mineralsyrer kaldes de forskellige uorgani- ske Syrer: Salpeter-, Svovl-, Salt-, Fosforsyre ' °, a. Mineralvande. Alt i Naturen forekommende Kildevand indeholder en Del faste Stoffer og Luftarter i opløst Tilstand, idet Vandet paa sin Vandring gennem Jorden har udtrukket disse af de forskellige Jordlag. Naar Indhol- det af disse opløste faste Stoffer og Luftarter (Kulsyre eller Svovlbrinte) stiger til en større Mængde, og hvis de er af en saadan Art, at Vandet finder Anvendelse i helbredende Øje- med, til Drikkebrug eller Badning, kaldes saa- dant Vand for Mineralvand. De opløste faste Stoffers Mængde kan variere lige fra 20 g til 3700 g pr. hl, og deres Art kan være meget vekslende. Hovedmængden kan saaledes ud- gøres af Sulfater. Karbonater, Klorider eller Sulfider af Kalium, Natrium, Litium, Kalcium eller Magnium eller af Jærnforbindelser, navn- lig Ferrosulfat og -karbonat. Af Betydning er ogsaa ofte et Indhold af Bromider og Jodider, muligvis ogsaa et Indhold af Radium, hvilket Stof i forskellig Mængde findes i næsten alle naturlige Mineralvande. Temperaturen kan variere fra almindelig Kildevandstemperatur, C)—.8°, indtil 90 °, og man inddeler deretter Kilderne i de s. k. K r e n e r, der er kolde, og Termer, der er varme. Efter deres virksomme Bestanddele kan man inddele de naturlige Mineralvande paa følgen- de Maade: 1) Kulsyrevande, Surbrøna- vande, Anthrakokrener, der kun mae- holder faa faste Bestanddele, men sædvan ig en rigelig Mængde Kulsyre, og som væsentlig benyttes som Nydelsesmiddel, til Forfriskning, Opblanding med Vin o. 1. samt til Badning, hvorved de indvirker stærkt paa Hunner- verne, ligesom de har en styrkende Virkning paa Hjærtet. I sidstnævnte Retning er navn- lig Nauheimervandet bekendt, hvilket dog pa Grund af sit store Indhold af Natriumklori nærmest bør henregnes til Kogsaltvandene, s ndf. Til denne Gruppe hører bl. a. Marien- quelle ved Marienbad, Dorotheenau ve^/Sar i bad, en Del Kilder ved Laachersøen i Mose - dalen og Aardalen. f. Eks. Heppinger og Apol- linaris, hvilken sidste dog til Forsendelse ku stigt forsynes med et yderligere Indhold Mineralfarver d. s. s. Jordfarver (s. d.); bruges ogsaa som Betegnelse for alle Farver af uorganisk Oprindelse. Mineralgrønt bruges dels som Betegnelse for Bjerggrønt, dels for Scheeles Grønt og Schweinfurthergrønt (s. d.). Mineralgult bruges baade som Benævnelse for Kasselergult (s. d.), Volframgult (se Vol- fram) og for Auripigment (s. d.). Mineralhvidt kaldes meget fint pulveriseret Tungspat, der benyttes til Indblanding i andre Farver og som Fyldstof i Papirfabrikationen. Smign. A n n a 1 i n. Mineralolier kaldes en stor Mængde Olier, der i Modsætning til de af nulevende Dyr og Planter udvundne fede Olie- og Transorter hovedsagelig bestaar af Kulbrinter. De fore- kommer dels færdigdannede i Naturen, som Tilfældet er i de store, underjordiske Behold- ninger af Raapetroleum eller Nafta, der be- nyttes til Udvinding af Petroleum, Benzin, Smøreolier o. s. v., eller ogsaa fremstilles de ved Kunst ved tør Destillation af Benkul, Tø,rv, bituminøse Skifere eller Ozokerit, men Benævnelsen Mineralolie bruges dog ogsaa i Handelen om de paa forskellig Maade af disse Raastoffer udvundne Produkter, der hovedsa- gelig benyttes som Smøremidler. Angaaende de naturligt forekommende Mi- neralolier henvises til Artiklen Petroleum. Den kunstige Fremstilling af Mineralolier bestaar som nævnt i en tør Destillation af for- skellig kulstofholdige Naturprodukter og be- staar i Hovedsagen deri, at disse ophedes i staaende Cylindre, som stadig holdes fyldte, og hvorfra de luftformige Destillationsproduk- ter ledes igennem en Række Jærnretorter, i hvilke de delvis fortættes, medens Destilla- tionsresten, Koks, bliver tilbage og af og til udtages af Ovnene. Destillationsprodukterne ■er dels brændbare Luftarter, der ikke fortæt- tes, men enten ledes bort eller tilbage til Fyr- stedet, dels Tjære og dels ammoniakholdigt Vand, der oparbejdes til Ammoniumsulfat, som bruges til Gødning. Tjæren bliver derpaa igen destilleret, ofte i Vakuum, og giver derved foruden Beg eller Koks, som bliver tilbage i Retorten, Raaolie og Paraffinmasse. Raaolien bliver først renset ved Behandling med kon- centreret Natronlud, som udtrækker Karbol- syren og forskellige denne nærstaaende Feno- ler, der under et betegnes som Kreosot, hvorefter den yderligere renses ved afveks- lende Behandling med koncentreret Svovl- syre, Natronlud og Vand. Ved en derpaa føl- gende brudt Destillation skilles Raaolien i en Del forskellige Produkter, saasom Benzin- olie, Solarolie, Paraffin olie og an- dre, der finder Anvendelse paa forskellig Maade, ofte efter at være rensede igen og om- destillerede. Af Benzinolien faas Benzin, der dels benyttes paa samme Maade som Pe- troleumsbenzin, dels til Rensning af Paraffin- massen, se ndf., medens Solarolien dels i stor Mængde benyttes til Karburering af Lysgas, dels til Drift af Petroleumsmotorer og dels i renset Tilstand som Belysningsolie. Den eg- ner sig dog ikke hertil saa godt som Petro- leum, da den indeholder en Del Svovl, har en ret stærk Lugt og fordrer særlige Lamper, da den ikke kan brænde i de almindelige Petro- leumslamper. Den er i renset Tilstand vand- klar, men bliver med Alderen gul, er mere tykflydende end Petroleum, har en Vægtfylde