Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mjød 675 Molybdæn Mjød er en Drik, der tilberedes ved Gæring af Honning, sædvanlig med Tilsætning af for- skellige Krydderier. Den fremstilles paa den Maade, at Honningen blandes med 8—9 Gange saa meget Vand, faar et Opkog og skummes. Kogningen fortsættes, indtil omtrent Halvde- len af det tilsatte Vand er fordampet, og imid- lertid tilsættes forskellige Krydderier, saasom Kanel, Ingefær, Nelliker, Citronskal. Humle, Muskatnødder, Koriander o. a. Efter paany at være skummet, sis og afkøles Vædsken og bringes derpaa paa Fustager, hvor der tilsæt- • tes Gær. Efter endt Gæring bringes den over paa andre Fustager, hvis Spuns slaas fast i, ofte efter at der igen er tilsat en ringe Mæng- de Krydderi, og her foregaar der i Løbet af flere Maaneder en svag Eftergæring. Efter at denne er til Ende, aftappes Mjøden paa Fla- sker, hvor den egentlige Modning foregaar, helst saa længe som muligt, idet Varen vinder i Velsmag Aar for Aar. Mjød fremstilles navn- lig i Tyskland, Østrig, Rusland og Skandina- vien, men spiller nu ikke længere den samme Rolle som tidligere. Mkanifedt er en Fedtsort, der faas af et i det tropiske Østafrika voksende Træ. S t e a- rodendron Stuhlmannii, med en 30 cm lang og omtrent 15 cm tyk Frugt. Denne indeslutter c. 100, omtrent 3 cm lange Frø, der er uregelmæssigt affladede og har en fin, lyse- brun Frøhinde, der er forsynet med en kødet Frøkappe. Disse Frø indeholder c. 55 % Fedt, der ved almindelig Temperatur er talgagtigt, og som egner sig fortrinligt til Brug i Lys- og Sæbefabrikationen. Af de Indfødte bruges det som Spisefcdt. ligesom det gule Fedt, K any a- s m ø r, der faas af Frøene af det nærstaaende, ( det tropiske Vestafrika voksende s. k. Smørtræ, Pen ta desma butyraceum. Mm er den afkortede Betegnelse for Milli- meter. Mm2 = Kvadratmillimeter. Mm3 = Kubikmilljmeter. Mn er den kemiske Betegnelse for Metallet Mangan. Mo er den kemiske Betegnelse for Grund- stoffet Molybdæn. Modellervoks kaldes forskellige, ved almin- delig Temperatur bløde Vokspræparater, der benyttes til Modellering. Et godt Præparat faas saaledes ved Smeltning af 1 kg gult Voks og Tilsætning af 130 g venetiansk Terpentin, g Svinefedt og 725 g slemmet Bolus. Smeltningen bør foregaa ved saa lav Tempe- ratur som muligt, og efter at alt er blandet £odt, hældes Blandingen efterhaanden ned i ct .med Vand fyldt Kar, hvor det æltes om- hyggeligt. Til Fremstilling af Voksblomster, Voksfrugter o. L, der skal holde sig haarde ved almindelig Temperatur, benyttes en sam- mensmelte! Blanding af 8 g hvidt Voks, 1 g svinefedt og 1 g Beg, hvortil undertiden sæt- tes 0,5 g Cinnober eller Mønje. som i For- vejen er udrevet med Terpentinolie. Ofte er- stattes en Del af Vokset i disse Præparater 171 ^eres^n °' Se ogsaa Plastilin. Moderkorn se Meldrøje. Modernelliker se Nelliker. Modjabær se B a e 1. Modrovino se Dalmatinervine. Modumoxyder se Koboltoxyder. Moéllon se Degras. Mogdadkaffe, Neger-, Sudan-, Kongo- 'a 1 f e, er et Kaffesurrogat, der tilberedes af c ristede Frø af den i Troperne voksende, til Bælgplanterne hørende Cassia occi- dent a 1 i s. Frøene er mere eller mindre fladtrykte, bredt og skævt ægformede og ved den ene Ende trukne ud til en lille Spids. I ristet og knust Tilstand danner de et groft, brunt Pulver med en branket, noget om Kaffe mindende Lugt. Mogdadkaffe, der ikke inde- holder Kaffein, er hidtil næppe nogensinde fundet som Forfalskningsmiddel for Kaffe i Skandinavien. Mohair se Angorauld og Uld. Mohrs Salt se Ferrosulfat. Moiré, Mor, Moreen, kaldes Tøjer, der er forsynede med Moiréappretur (se Gauffre- rede Tøjer), hvorved de faar det bekendte, vatrede Udseende. De fremstilles baade af Silke, Bomuld og Linned, mønstrede og umøn- strede, undertiden ogsaa af Silke med ivæ- vede Guld- og Sølvtraade (Guld- og Sølvmor). Moirépapir kaldes Papir, som ved Gauf- frering har faaet en moiréagtig Overflade. Metalmoiré kaldes forzinket (»galvani- seret«) Jærnblik, ved hvilket man har faaet Zinket til at udkrystallisere i store, fjerfor- mede Krystaller. Mokka se Kaffe. Mokkasten er en Varietet af Kalcedon (s. d.). Molasse se Sukker. Molavetræ kaldes Vedet af den til Verbena- familien hørende, paa Filippinerne voksende Vitex geniculata. Det er straagult, tun- gere end Vand, haardt, stærkt og tæt, ofte med en smuk Masring, saaledes at det kommer til at ligne Satin-wood, og modtager en meget smuk Politur. Det revner ikke ved Tørring, er meget holdbart, selv naar det udsættes for Vejrliget og benyttes baade til Bygningstøm- mer og Snedkerarbejde. Ogsaa af andre Ar- ter Vitex benyttes Vedet, saaledes af Vitex a 11 i s s i m a fra det sydlige Forindien og Ceylon. Det er graat indtil olivenbrunt, me- get stærkt og haardt og hører til de værdi- fuldeste ostindiske Træsorter. Paa Fastlandet kaldes det sædvanlig »Myrole«, paa Ceylon »Mibella«. Ogsaa V. p e dun cul a r is i Ost- indien og V. pubescens i det tropiske Asien leverer meget haardt og stærkt Gavn- træ. V. 1 i 11 o r a 1 i s fra Ny-Zeeland leverer det s. k. Purritræ eller nyzeelandsk Teak. Dette har en 5—8 cm tyk, gul Splint og indenfor denne et mørkebrunt, overordent- lig haardt og tæt. næsten altid ganske fejlfrit Kærneved, der benyttes i Skibsbyggeriet i Stedet for Teak, til Banesveller, kortere Bjæl- ker o. 1. Moldauit se Obsidian. Moler se Diatomejord. Molersten se Mursten. Moleskin (den engelske Benævnelse for Muldvarpeskind), kaldes en Slags tykt og tæt vævede, kiprede Bomuldstøjer, der navnlig for de simple Sorters Vedkommende sædvanlig er meget stærkt appreteret, og som navnlig be- nyttes til Arbejdsdragter. Det gaar undertiden ogsaa under Navnet engelsk Læ der. Mo- leskin bruges endvidere som Betegnelse for nogle fine Vestestoffer med Striber af fint far- vet Uld paa Bomuldsgrund samt for tæt ruet og overskaaret Barchent. Molinos se Bomuld. Moll, Mull se Li n o n. Molton se M u 11 u m. Molybdæn er et Metal, der ikke forekom- 43*