Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Morbær 677 Morfin rara, kommer i Handelen i Blokke paa 5—10 m Længde og 0,3—0,5 m i Kvadrat. Farven min- der om Magnolietræ, men er i Reglen mere mørk kastanjebrun. Vedet er haardt, tungt, sejt, stærkt, sædvanlig med lige Fibre, men undertiden ogsaa meget smukt masret. Da det modtager en smuk Politur, benyttes det i stor Mængde til Snedker- og Dreierarbejder i Stedet for Magnolie og Rosentræ, ligesom det paa Grund af sin Styrke og Holdbarhed tjener til Erstatning for Egetræ i Skibsbyggeriet. Morbær (Maulbeeren; Mulberries; Murs; Fructus eller Baccæ Mor i) kal- des Frugtstandene af forskellige Arter af Mor- bærtræet, der dyrkes i Asien, Amerika og Eu- ropa. En enkelt Art, sort Morbærtræ, Morus nigra, dyrkes saa langt nord paa som i Danmark, medens hvidt Morbær- træ, Morus alba, der hører hjemme i Kina, hvor dets Blade benyttes til Føde for Silkeorme, dyrkes i det sydlige Europa. Me- dens disse to Arter bliver indtil 30 m høje Træer, naar en tredje Art, M. rub ra, i Nord- amerika, kun Vs af denne Højde. Frugterne er smaa Stenfrugter, der er samlede til en stor Frugtstand, der dels spises, dels benyttes paa Apotekerne til Fremstilling af Morbærsaft, Syr upus M o r i, der tilberedes af friske Morbær paa samme Maade som Kirsebærsaft (s. d.) af Kirsebær. Vedet af M. alba har en smal Splint og en gulbrun til chokoladebrun Kærne, er temmelig haardt, let, vanskelig spal- teligt, holdbart, glinsende. Det anvendes til Pæle, Pløkke og i Vognfabrikationen, egner sig ogsaa godt til Møbler. Talrige andre til Morbærfamilien hørende irøer benyttes paa forskellig Maade, saaledes Figentræet, Gultræ og Papirmorbærtræet (se disse). Morchella se M o r k e 1. Mordants se Bejdser. Morel se Kirsebær. Morey se Bourgognevine. Morfil se Elfenben. Morfin, M or ph in um, Morphium, er det vigtigste af de i Opium indeholdte Alka- loider og vindes af et vandigt Opiumsudtræk ved Tilsætning af Soda, hvorved samtlige Al- kaloider udfældes; blandt disse er Morfin næsten uopløseligt i kold Alkohol, medens de Øvrige let opløses heri. Bundfaldet behandles derfor med Alkohol, og den uopløselige Rest, »Kaamorfinet«, renses ved Opløsning i Eddike- SfUdfældning med Ammoniak og Opløsning ar Bundfaldet i kogende Alkohol, hvoraf det ved Afkøling udkrystalliserer. Det rene Mor- fin danner farveløse, glinsende, bittert sma- gende Krystaller, der indeholder 1 Molekyle ^rystalvand, som forflygtiges ved 110°, efter- 'Anon^e vandfrit Morfin; dette smelter ved I koldt Vand er Morfin meget tungt op- øseligt, ligeledes i Æter, Kloroform og Ed- aiKeæter; det opløses i 100 Dele absolut Al- Konol, betydelig vanskeligere i 94 % Alkohol, et har udpræget basisk Karakter og danner iea de fleste Syrer let krystalliserbare Salte, ,,v%, Aere har langt større medicinsk An- endelse end selve Morfinet. De har i det z®e samme Virkning som Opium, nemlig mertcstillendc og søvnfremkaldende, kontra- Pupillen, men fremkalder i ringere af ^oppelse, Transpiration og Irritation am 1 j inderne. Foruden til indvendig Brug vendes flere af dem i vandig Opløsning til Indsprøjtning under Huden. Ved længere Tids Brug opstaar let Tilvænning, hvorved udvik- ler sig en kronisk Forgiftning (Morfinisme). Karakteristiske for Morfin og dets Salte, op- løste i Vand, er følgende Reaktioner: Kali- og Natronlud udfælder Morfinet af Saltene, men opløser det igen ved Tilsætning i Overskud; Jod-Kaliumjodid fremkalder brunt, Meyers Reagens hvidligt. Natriumfosfomolybdat lyse- gult, og Garvesyre hvidligt Bundfald; over- hældes Morfin med stærk Salpetersyre, frem- kommer en blodrød, efterhaanden gullig Far- ve; sættes Kaliumferricyanid til en Opløsning af et Ferrisalt, fremkommer en mørkt farvet Vædske, hvori tilsat Morfin fremkalder et Bundfald af Berlinerblaat. — Blandt Morfin- saltene er Morfinklorid, saltsur Morfin, Klormorfin, Chloretum morphieum. Morphinum (Morphium) hydro- c h 1 o r i c u m, det mest anvendte; det gaar oftest i Handelen som hvide, tærningeformede Stykker, dannede af sammenpressede Krystal- masser, sjældnere som et krystallinsk Pulver. Det opløses i 25 Dele Vand og i 50 D, Alkohol til næsten farveløse Vædsker, der reagerer neutralt paa Lakmospapir. Det indeholder 3 Alolekyler Krystalvand, der forflygtiges ved Tørring ved 100°, medførende et Vægttab af c. 14,5 %. Det skal kunne opløses uden Farve i ren koncentreret Svovlsyre, og det af den vandige Opløsning ved Tilsætning af Soda dannede Bundfald maa ikke ved Rystning med Kloroform farve penne rødviolet, idet Frem- komsten af denne .Farve kunde tyde paa et Indhold af Åponjo.^ti (s. d.). Mor fin ace- tat, Eddikesurt Morfin, Aceta-s morphi- cus, Morphinum accticutn anvendtes tidligere i større Udstrækning end nu; det danner et hvidgult, temmelig let, krystallinsk Pulver, der lugter svagt af Eddikesyre, og som er opløseligt i 12 Dele koldt Vand. Morfin- f t a 1 a t, Ftalsurt Morfin, P h t a 1 a s m o r- phicus, Morphinum phtalieum, er et amorft, gulligt, i Vand let opløseligt Pulver. Morfinsulfat, Svovlsurt Morfin. S u 1 f a s m o r p h i c u s, Morphinum sulfur i- c u m, danner farveløse, vandholdige Krystal- naale, der opløses i 20 Dele Vand, og som ved Tørring ved 100° mister c. 12 % Vand. Morfintartrat, Vinsurt Morfin, Tar- tras m o r p h i c u s, Morphinum tarta- ric u m, er et hvidt krystallinsk Pulver, op- løseligt i 10 Dele Vand, og indeholder 3 Mole- kyler Krystalvand. Af mindre Betydning er Bromide t, Citratet, Valerianatet og Mekonatet, medens flere Morfinderi- vater i de senere Aar har fundet Anvendelse som Erstatningsmidler for de egentlige Mor- finsalte. Blandt disse skal nævnes: Di on in, Æ t y 1 m o r f i n k 1 o r i d, saltsurt Ætylmor- fin. et hvidt Krystalpulver, der smelter ved 123—125° og opløses i 7 Dele Vand og i sin lige Vægt Alkohol, hvilke Opløsninger reage- rer med de fleste Alkaloidreagenser. Det vir- ker som Morfin, men lidt svagere. Heroin, Diacetylmorfin, er et hvidt Pulver, smelter ved 173° og er meget tungt opløseligt i Vand og kold Alkohol, let opløseligt i Kloro- form og Benzol. Med salpetersyreholdig Svovl- syre danner det en i Kulden gul, men ved Op- varmning mørkerød Opløsning. Det benyttes mod Hoste og som Narkotium, men skal ikke være uden farlige Bivirkninger. Peron in er Benzylmorfinklorid. fremstillet ved Ind-