Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Mosaik Morgenfrue virkning af Bønzylklorid paa Morfin. Det dan- i ner et lidet vægtfyldigt, krystallinsk Pulver, . temmelig tungt opløseligt i Vand og Alkohol. < Med kold koncentreret Svovlsyre giver det i Kulden en farveløs Opløsning, der ved Op- varmning bliver mørkerød. Dot anvendes som smerte- og hostestillende Middel. Morgenfrue, norsk: Ringblomst, Ca- lendula officinalis, er en til de kurve- blomstrede hørende Plante, der dyrkes almin- deligt i hele Europa, ogsaa i Skandinavien, som Prydplante, og som ikke siælden fore- kommer forvildet. Det er en enaarig Plante med store orangefarvede Blomsterkurve, der, efter at være befriede for Kurvelejerne, under Navn af Flores C al en du læ enten lige- frem i tørret Tilstand eller efter at være far- vede benyttes til Forfalskning af Safran (s. d.). Blomsterne benyttes ogsaa af og til som Læge- middel mod Kirtelsygdomme. Det gule Farve- stof i Planterne har ogsaa tidligere under Navn at M e r 1 i t o n været benyttet til Farvning af Smør. Morgeot se Bourgognevine. Morin se Q u 11 r æ. Morindarod er den tørrede Rod af den i Troperne voksende, til Krapfamilien hørende Mor inda c i t r i i o 1 i a. Roden benyttes paa samme Maade som Kraproden, men inde- holder ikke saa meget Farvestof som denne. Moringaolie se B e h e n o 1 i e. Morion se R ø g t o p a s. Morkel, M o r c h e 11 a, er en til Foldhatte- nes Familie hørende Svampeslægt med flere Arter, af hvilke de fleste er spiselige. Mor- kellen har en mere eller mindre cylindrisk Fod, der bærer et æg-, kugle-, kegle- eller valseformet Frugtlegeme, som er forsynet med et sammenhængende Ribbe- net og mere eller mindre kraftige Fordybninger mellem dette, se Fig. 295. Den vig- tigste af disse er den ægte M o r k el, M o r c h e 11 a es- culenta, der bliver 6—15 cm bøj med en tyk., hvidaul og glat Fod, der bærer et gul- brunt eller grønligt Frugtle- geme med mørkere farvede Fordybninger. Den vokser navnlig i Granskove paa ikke for fugtige Steder og frem- kommer tidligt om Foraaret indtil ud paa Sommeren. Den er almindelig i hele Europa og indsamles i stor Mængde i Sverige, navnlig i Smaaland, hvorfra den i tørret Tilstand, oftest trukket paa Snore, for- sendes i betydelig Mængde baade til Danmark og Norge. 678 i Beholdere, til hvilke Insekter ikke kan faa Adgang. De bør af og til omrystes og luftes og kan ved god Opbevaring holde sig indtil to Aar. .. , . Morlaix. Créas å la Morlaix, M o r- 1 ais es. kaldes nogle gode, tætvævede Lær- reder, der fremstilles af bleget Garn, navnlig i Frankrig, Bøhmen og Sachscn. Moroxit er en dybtblaa Varietet af Apatit, der findes ved Arendal i Norge. Morrhuol er en ildelugtende, skarpt og bit- tert smagende Olie, der faas af Levertran ven Behandling med stærk Alkohol, Fraskilning af det alkoholiske Udtræk og Aldestillation af Al- koholen, hvorefter Morrhuolen bliver tilbage. Den anvendes, fyldt paa Gelatinekapsler, paa samme Maade som Levertran. Morseller- (Morsuli) er flade, firkantede Tavler, hvis Hovedbestanddele er Sukker, til hvilket er sat forskellige Krydderier. De kan fremstilles ved at koge hvidt Sukker med A af dets Vægt Vand uden Omrøring, indti Kon- sistensen er saadan, at en i Luften udkastet lille Prøve danner en fast Traad; dernæst til- sættes Krydderierne, og Blandingen hældes hurtigst mulig i. en i Forvejen fugtet Form at Træ, helst Egetræ, idet den fordeles i denne ved Bankning mod et Bord. Efter Afkøling kan Massen skæres i passende Stykker, cn passende Krydderiblanding til Morseller er- 40 Dele Ceylonkanel. 20 D. Kardemomme, 10 D Ingefær, 5 D. Qalangarod, 5 D. Muskatnød, 20 D. Nelliker, alt i fint stødt eller skaaren lu- stand, men fuldstændig befriet for Pulver. Moræneler, Rullestensler, er en Joi d- art, bestaaende af større og mindre Sten, bana og Ler, hvilket sidste er til Stede i saa stor Mængde, at Massen er plastisk i vaad i il- stand. I sin oprindelige Tilstand er det blaa- graat og kalkholdigt, men ændres ved For- vitring fra Overfladen og bliver gult og kalK- frit. Moræneler er den mest udbredte ai de Jordarter i Danmark, der er afsatte direkte ved Afsmeltningen af Indlandsisen. Det fore- kommer almindeligt i det østlige Jylland og paa Øerne og ligeledes i de tyske og russiske Østersøprovinser. Sin største Betydning nar Moræneleret som god Jordbund for Plante- væksten og dermed for Landbruget, men be- nyttes tillige til Teglværksbrug, efter at bte- nene er slemmede fra eller knuste. Dette er f. Eks. Tilfældet ved flere Teglværker i Kø- benhavns Omegn, hvor egentligt TeglværKs- ler mangler. Mosagat se K a 1 c e d o n. Mosaik kaldes Dekorationsarbejder aer , fremstilles ved Sammenlægning af forske lugt , farvede Sten, keramiske Stoffer, Glasstykker, Træ e. a., idet man efter det anvendte ma- teriale skelner mellem Sten-, Marmor-, uias- og keramisk Mosaik, Flisemosaik, der navim benyttes til Fremstilling af Gulve. Stiftmosai , navnlig til Fremstilling af mindre SmyKKer, endvidere Træmosaik eller Intarsia, Marque- teri og Lædermosaik, der fremstilles Sammenlægning af forskelligt farvede Læ stykker. Mosaikarbejder udføres paa mal ” forskellige Maader; ved den gamle florenu - ske Mosaik, der endnu benyttes til /remsiii ling af Brocher, Armbaand o. 1., bliver skellige Tegninger udsavede i mørke e sorte Grundplader, hvorefter de fremk? Udskæringer udfyldes med Sten i ker, og det hele afslibes. En almindelig M Fig. 295. Ægte Morkel, omtrent nat. Størr. Sidstnævnte Sted er den ikke ualmindelig, men i Danmark forekommer den kun sjældent. Til Foldhattenes Familie hører ogsaa Slægten H e 1 v e 11 a med et mere uregelmæssigt foldet Frugtlegeme, af hvilke en Art, den grubede Fe idhat, ogsaa kaldet Sten- ell. S and- ni o r k e 11 e n, der ogsaa vokser om Foraaret, i frisk Tilstand er meget giftigt, medens den ved Udtrækning med kogende Vand helst med Tilsætning af lidt Eddike eller ved en omhyg- gelig Tørring mister sin Giftighed. — Tørrede Morkeller skal være fri for Orme og Midder og maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted