Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mosaikguld 679 Moskus til Fremstilling af Mosaik er endvidere den at bedække en Grundplade med et Lag af en eller anden Mørtel eller Mastiks, i hvilken de forskelligt farvede Mosaikstifter nedstikkes. I Stedet for Sten og farvet Glas benyttes nu hyppigt porcellænsagtige Masser, der kan fremstilles i en stor Mængde Farvenuancer. Træmosaik fremstilles ganske almindeligt paa den Maade, at en Mængde forskelligt farvede Træstænger lægges ved Siden af hinanden og •sammenlimes paa en saadan Maade, at de samlede Stænger set fra Enden viser den øn- skede Tegning, og man kan dernæst ved at udskære Tværplader af den samlede Stang let skaffe sig en Mænge fuldstændig ensartede Mosaikplader. løvrigt fremstilles Træmosaik ogsaa ved Indlægning af farvet Træ i Udskæ- ringer i Qrundtræet, ofte paa den Maade, at to eller flere Stykker Finér sammenlægges, hvorefter Figurerne udskæres i dem alle sam- tidigt ved Hjælp af en ganske fin Sveifsav, saaledes at man ogsaa paa denne Maade faar fremstillet flere ens Mosaiker samtidigt. Ved Marqueteriarbejder forstaas specielt saadanne, ved hvilke Figurerne udgøres af mindre, re- gelmæssige, geometriske Figurer, saasom Tre- kanter og Firkanter, og ved hvilke det ind- lagte Materiale ofte er Perlemor eller Elfen- ben. Mosaikguld, Mosaisk Guld, benyttes dels som Benævnelse for Mu si vguld (s. i), dels som Benævnelse for C h r y s o r i n (s. d.). Mosandrit er et sjældent Mineral, bestaa- ende af Silikater af Cerium, Lantan, Didym o. a.; det er brunt, forekommer paa Gange paa 'Øerne i Langesundsfjorden i det sydlige Norge og kan benyttes til Fremstilling af Cerium- salte. Moscato dl Rosa se Dalmatinervine. Moselvine kaldes sædvanligt baade Vinene fra Egnene omkring Mosel og fra dennes to Bifloder, Saar og Ruwer. Vinbjergene ved Mosel strækker sig fra Koblenz til henimod Metz, men ogsaa i Sidedalene dyrkes en be- tydelig Mængde Vin. Idet man har fulgt den moderne Smagsretning, har Vindyrkerne ved Mosel i rette Tid forstaaet at frembringe unge, fyrige Vine, der paa Grund af deres behagelige Syrlighed let drikkes i større Mængde uden at gaa til Hovedet. De er lyse med et svagt grønligt Skær, tynde og med en mild og fin Aroma; de er sædvanlig noget mere syrlige end Rhinskvinene og ikke saa stærke som disse. De kendes sædvanlig let Paa en svag, men meget karakteristisk Jord- smag. Til de fineste Sorter af de egentlige Moselvine regnes i 1. Klasse: Avelsbach ved Trier, Berncasteler (Doktor), Braun eb er ger (D u s e m o n d og Fil- zen), Gr a a ch er (J o s e p h s h o f), O h- ngs berger (Winter i ch), Maximin- (jrunhåuser, Piesporter, Thier- sar tener. Wehlener (Nonnenberg, Ley) og Z e 11 i n g e r (Schlossberg). •— iil Vinene af 2. Klasse hører: Caseler, C o- o e r n, C r 6 v, Cues, Dhroner, Erde- ner, Karthåuserhofberger (Trier), Kjnheimer, Lieser, Lo senicher, p i n h e i m e r, Neumagen, Nieder- meler ved Piesport, Rein sport, inornicher, Trabener, Trarbacher, V *e r- Trittenheim er, Uerzig, V e 1- , iiicvciinci ill Cl, u v 1 £ 1 v v i- uiivi in^vo i ixaøøvi a.1 z-ann., uvi lUlOCHUCi Lll aenz, Wehlener, Winninger!, Win-1 Europa, hvor Hovedmarkederne er London og t e r i c h e r, Wolf. — Til 3. Klasse hører: Andel, Bremm, Briedeler, Bur g, Clottener. Cochemer, Cliisserath, Detzem, Ediger, Ellenz, Eller, Hat- zenporter, Restener, Kovericher, Mehring, Meri. Monzeler, Mosel- kern, Miilheimer, Miistert, Pichter (Trier), Pommern, Piindericher, Rach- tiger, Reiler. St. Matheiser (Trier). — Til 4. Klasse hører: Alfer, Aldegu ri- der, Beilsteiner, Bruttiger, Bul- lay, Carden, Fankeler, Leiwen, Longuicher, Mesenicher, M tiden, Neefer, O s an n, Platten, Senheimer. Blandt Saarvinene kan følgende nævnes, idet det dog maa bemærkes, at Klasseindde- lingen kun er ret tilnærmelsesvis. I 1. Klasse: Bocksteiner og Qeisberger (Ockfen), Scharzberger, Sharzhof b er ger. I 2. Klasse: Ayl, C an z em, Ober-Emmé- I e r (Agritinsberg). Wawern (Herrenberg). I 3. Klasse: C on en (Rødvin), Crettnach, Nieder- og Obermen n:i,£b/é aa r b u r g °-a- < Moselvinene er fuldt drikkelige det. første Aar, men holder sig ikke godt mere end 10—42 Aar, ofte endnu kortere. Mange af dem egner sig fortrinligt til Fremstilling af musserende Vine. Den aarlige Produktion kan sættes til gennemsnitlig 200 000 hl, der frembringes paa et Areal af noget over 6000 ha. Vinene sælges bl. a. ved aarlige Auktioner i Trier, ved hvilke Prisen sædvanlig noteres pr. Fuder å 1000 1 i Mark, og der betales for de bedste Sorter undertiden indtil 12 000 Mark pr. Fuder, hvil- ket dog kun er 1I?, af, hvad de fine Rhinskvine indbringer. Mosepors se Pors. Mosepost (W ilder Rosmarin, M ot- te n k r a u t; Marsh-tea; Ledum palu- s t r e) er en fleraarig, til Lyngfamilien hørende Buskvækst, der bærer kortstilkede, smalle, lancetformede, i Randene tilbagerullede, læ- deragtige Blade, hvis Underflade er brunlig filtet, og hvide, endestillede, femtallige Blom- ster. Planten er udbredt paa den nordlige Halvkugle. Bladene, Herb a Le di palu- s t r i s, anvendes som adstringerende Middel og i Canada og Labrador som Te. De inde- holder en grønlig, æterisk Olie af skarp Lugt og Smag, hvis vigtigste Bestanddele er Le- du m k a m f e r, et krystallinsk Stof, der skal kunne have giftige Virkninger paa Central- nervesystemet; desuden indeholdes rigelig Garvesyre og Glykosidet Erikolin. Moskus (Mosehus; Muse; Bisam) er en brun, kornet, temmelig blød, undertiden næsten salveagtig Substans, der lugter gen- nemtrængende, længe vedholdende og smager svagt bittert. Den afsondres i en Pung, der findes paa Bugen mellem Navlen og Køns- delene hos Hannen af Moskushjorten, Mosehus moschiferus. et lille, meter- langt, graabrunt Dyr, der ligner et Raadyr, men som ikke bærer Takker, og som lever paa Bjerge og Højsletter indtil 2000 m over Havet i Asien fra 60° n. Br. til Himmalayas nordlige Affald. Efter at Dyret er fanget og dræbt, afskæres Pungen, der derefter tørres i Solen eller paa en varm Sten. Pungene ind- pakkes i Silkepapir og i med Tinfolie udforede Papæsker, indeholdende 24 Stkr., som igen anbringes i Kasser af Zink, der forsendes til