Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mosaikguld
679
Moskus
til Fremstilling af Mosaik er endvidere den at
bedække en Grundplade med et Lag af en
eller anden Mørtel eller Mastiks, i hvilken de
forskelligt farvede Mosaikstifter nedstikkes. I
Stedet for Sten og farvet Glas benyttes nu
hyppigt porcellænsagtige Masser, der kan
fremstilles i en stor Mængde Farvenuancer.
Træmosaik fremstilles ganske almindeligt paa
den Maade, at en Mængde forskelligt farvede
Træstænger lægges ved Siden af hinanden og
•sammenlimes paa en saadan Maade, at de
samlede Stænger set fra Enden viser den øn-
skede Tegning, og man kan dernæst ved at
udskære Tværplader af den samlede Stang
let skaffe sig en Mænge fuldstændig ensartede
Mosaikplader. løvrigt fremstilles Træmosaik
ogsaa ved Indlægning af farvet Træ i Udskæ-
ringer i Qrundtræet, ofte paa den Maade, at
to eller flere Stykker Finér sammenlægges,
hvorefter Figurerne udskæres i dem alle sam-
tidigt ved Hjælp af en ganske fin Sveifsav,
saaledes at man ogsaa paa denne Maade faar
fremstillet flere ens Mosaiker samtidigt. Ved
Marqueteriarbejder forstaas specielt saadanne,
ved hvilke Figurerne udgøres af mindre, re-
gelmæssige, geometriske Figurer, saasom Tre-
kanter og Firkanter, og ved hvilke det ind-
lagte Materiale ofte er Perlemor eller Elfen-
ben.
Mosaikguld, Mosaisk Guld, benyttes
dels som Benævnelse for Mu si vguld (s.
i), dels som Benævnelse for C h r y s o r i n
(s. d.).
Mosandrit er et sjældent Mineral, bestaa-
ende af Silikater af Cerium, Lantan, Didym
o. a.; det er brunt, forekommer paa Gange paa
'Øerne i Langesundsfjorden i det sydlige Norge
og kan benyttes til Fremstilling af Cerium-
salte.
Moscato dl Rosa se Dalmatinervine.
Moselvine kaldes sædvanligt baade Vinene
fra Egnene omkring Mosel og fra dennes to
Bifloder, Saar og Ruwer. Vinbjergene ved
Mosel strækker sig fra Koblenz til henimod
Metz, men ogsaa i Sidedalene dyrkes en be-
tydelig Mængde Vin. Idet man har fulgt den
moderne Smagsretning, har Vindyrkerne ved
Mosel i rette Tid forstaaet at frembringe
unge, fyrige Vine, der paa Grund af deres
behagelige Syrlighed let drikkes i større
Mængde uden at gaa til Hovedet. De er lyse
med et svagt grønligt Skær, tynde og med en
mild og fin Aroma; de er sædvanlig noget
mere syrlige end Rhinskvinene og ikke saa
stærke som disse. De kendes sædvanlig let
Paa en svag, men meget karakteristisk Jord-
smag. Til de fineste Sorter af de egentlige
Moselvine regnes i 1. Klasse: Avelsbach
ved Trier, Berncasteler (Doktor),
Braun eb er ger (D u s e m o n d og Fil-
zen), Gr a a ch er (J o s e p h s h o f), O h-
ngs berger (Winter i ch), Maximin-
(jrunhåuser, Piesporter, Thier-
sar tener. Wehlener (Nonnenberg,
Ley) og Z e 11 i n g e r (Schlossberg). •—
iil Vinene af 2. Klasse hører: Caseler, C o-
o e r n, C r 6 v, Cues, Dhroner, Erde-
ner, Karthåuserhofberger (Trier),
Kjnheimer, Lieser, Lo senicher,
p i n h e i m e r, Neumagen, Nieder-
meler ved Piesport, Rein sport,
inornicher, Trabener, Trarbacher,
V *e r- Trittenheim er, Uerzig, V e 1-
, iiicvciinci ill Cl, u v 1 £ 1 v v i- uiivi in^vo i ixaøøvi a.1 z-ann., uvi lUlOCHUCi Lll
aenz, Wehlener, Winninger!, Win-1 Europa, hvor Hovedmarkederne er London og
t e r i c h e r, Wolf. — Til 3. Klasse hører:
Andel, Bremm, Briedeler, Bur g,
Clottener. Cochemer, Cliisserath,
Detzem, Ediger, Ellenz, Eller, Hat-
zenporter, Restener, Kovericher,
Mehring, Meri. Monzeler, Mosel-
kern, Miilheimer, Miistert, Pichter
(Trier), Pommern, Piindericher, Rach-
tiger, Reiler. St. Matheiser (Trier).
— Til 4. Klasse hører: Alfer, Aldegu ri-
der, Beilsteiner, Bruttiger, Bul-
lay, Carden, Fankeler, Leiwen,
Longuicher, Mesenicher, M tiden,
Neefer, O s an n, Platten, Senheimer.
Blandt Saarvinene kan følgende nævnes,
idet det dog maa bemærkes, at Klasseindde-
lingen kun er ret tilnærmelsesvis. I 1. Klasse:
Bocksteiner og Qeisberger (Ockfen),
Scharzberger, Sharzhof b er ger. I
2. Klasse: Ayl, C an z em, Ober-Emmé-
I e r (Agritinsberg). Wawern (Herrenberg).
I 3. Klasse: C on en (Rødvin), Crettnach,
Nieder- og Obermen n:i,£b/é aa r b u r g
°-a- <
Moselvinene er fuldt drikkelige det. første
Aar, men holder sig ikke godt mere end 10—42
Aar, ofte endnu kortere. Mange af dem egner
sig fortrinligt til Fremstilling af musserende
Vine. Den aarlige Produktion kan sættes til
gennemsnitlig 200 000 hl, der frembringes paa
et Areal af noget over 6000 ha. Vinene sælges
bl. a. ved aarlige Auktioner i Trier, ved hvilke
Prisen sædvanlig noteres pr. Fuder å 1000 1 i
Mark, og der betales for de bedste Sorter
undertiden indtil 12 000 Mark pr. Fuder, hvil-
ket dog kun er 1I?, af, hvad de fine Rhinskvine
indbringer.
Mosepors se Pors.
Mosepost (W ilder Rosmarin, M ot-
te n k r a u t; Marsh-tea; Ledum palu-
s t r e) er en fleraarig, til Lyngfamilien hørende
Buskvækst, der bærer kortstilkede, smalle,
lancetformede, i Randene tilbagerullede, læ-
deragtige Blade, hvis Underflade er brunlig
filtet, og hvide, endestillede, femtallige Blom-
ster. Planten er udbredt paa den nordlige
Halvkugle. Bladene, Herb a Le di palu-
s t r i s, anvendes som adstringerende Middel
og i Canada og Labrador som Te. De inde-
holder en grønlig, æterisk Olie af skarp Lugt
og Smag, hvis vigtigste Bestanddele er Le-
du m k a m f e r, et krystallinsk Stof, der skal
kunne have giftige Virkninger paa Central-
nervesystemet; desuden indeholdes rigelig
Garvesyre og Glykosidet Erikolin.
Moskus (Mosehus; Muse; Bisam) er
en brun, kornet, temmelig blød, undertiden
næsten salveagtig Substans, der lugter gen-
nemtrængende, længe vedholdende og smager
svagt bittert. Den afsondres i en Pung, der
findes paa Bugen mellem Navlen og Køns-
delene hos Hannen af Moskushjorten,
Mosehus moschiferus. et lille, meter-
langt, graabrunt Dyr, der ligner et Raadyr,
men som ikke bærer Takker, og som lever
paa Bjerge og Højsletter indtil 2000 m over
Havet i Asien fra 60° n. Br. til Himmalayas
nordlige Affald. Efter at Dyret er fanget og
dræbt, afskæres Pungen, der derefter tørres i
Solen eller paa en varm Sten. Pungene ind-
pakkes i Silkepapir og i med Tinfolie udforede
Papæsker, indeholdende 24 Stkr., som igen
anbringes i Kasser af Zink, der forsendes til