Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Moskus 680 Most Hamburg. Pungene er indtil 6 cm lange, 3 cm brede og 5 cm tykke, omgivne af et Muskellag og 3 Hudlag, i Omkreds ægformede eller runde, paa den ene Side oftest flade, paa den anden hvælvede, bedækkede af Bughuden med dens tætte, glatte Haarbeklædning, hvis Haar vender indad mod Midten, hvor de danner en Hvirvel om en Udførselsaabning. Pungene vejer fra 10 til 50 g, oftest 20—25 g, og aab- nes ved, at man med en skarp Kniv afskærer det flade Hudlag som en Klap, hvorefter Ind- holdet kan tages ud og med en Pincet renses for Haar og Huddele. Udbyttet andrager af Fig. 296. Kabardinsk Moskuspung. gode Punge 60—70 %, men er hyppigt langt ringere, til Dels paa Grund af de talrige For- falskninger, hvoraf største Delen foretages paa Udførselsstederne, idet Pungen aabnes, og der tilblandes Vand, Sand, Planteekstrakt, As- falt, Guano, Kateku, Harpiks, Ler eller størk- net Blod i Massen, eller der indføres Stykker af Bly eller andre Metaller, hvorefter Pungen med stor Kunstfærdighed lukkes igen. Metal- Fig. 297. Ikke opskaaret Pung af Tonkin-Moskus, set fra Siden og fra oven. stykker er bievne paaviste i ikke udpakkede Punge ved Hjælp af et Røntgensk Fotografi, de øvrige Forfalskninger er ikke altid lette at paavise, da de kemiske Ejendommeligheder for Indholdsstofferne i Moskus kun er lidet kendte. Man har fundet Kolesterin, Voks. Kal- cium- og Ammoniumsalte, og formenen at sidstnævnte udgør den lugtende Substans. Ved fuldstændig Udtørring over Svovlsyre eller bedre over brændt Kalk, aftager Lugten be- tydelig, men den kommer igen ved Tilsætning af Vand, navnlig naar dette indeholder frit Alkali. Ligeledes forsvinder Lugten ved Sam- menrivning af Moskus med Kinin, Svovlmælk, Garvesyre, Kul og flere andre Stoffer, men den kommer igen ved tilsat Vand. Benzin, Kloroform og Terpentinolie optager kun me- get lidt Moskus, Alkhol (90 %) opløser 10—42 %, Vand 50—75 %; det bedste Udtræknings- middel er Vand med Tilsætning af 15 % Alko- hol. Askemængden er i en uforfalsket Vare ikke over 8 %. Under Mikroskopet viser ufor- falsket Moskus kun hvidlige eller brunlige Par- tikler, iblandede enkelte Hudceller, Haarstum- per og Oliedraaber, og et alkoholisk Udtræk viser efter Alkoholens Fordampning kun amor- fe, men ikke krystallinske Rester. De vigtig- ste Handelssorter er følgende: Tonkin Moskus, tibetansk Moskus. officinel og i Almindelighed anset for den bedste Vare. Pungene, der vejer 15—45 g, hvoraf c. 2/s er Indholdets Vægt, er konkav-konvekse, inde- holder en mørkebrun, kornet eller klumpet Masse og udføres især over Shanghai, Tsin- Tsin og Kanton. Yunna n-Moskus bestaar af næsten kuglerunde Punge, beklædte med et ret tykt Hudlag og indeholder en lysebrun,, undertiden svagt rødlig Masse. K a b år- ti i n s k eller sibirisk Moskus bestaar af flade, i Omkreds pæreformede Punge, hvis Indhold i Begyndelsen er meget blødt, men senere næsten pulveragtigt, og som oftest lug- ter stærkt ammoniakalsk. Den stammer mu- ligvis fra en særlig Varietet af Moskushjorten,. Mosehus altaicus. Bengalsk eller As s am-Moskus har et Indhold, der ligner Tonkinvarens, men den er større og i Formen mindende om en afstumpet Kegle; ved Pungen hænger sædvanlig et Stykke af Bughuden, be- sat med en Busk brune Haar. I de senere Aar forhandles Moskus i Europa som oftest i ud- pillet og tørret Tilstand, Mosehus e vesi- c i s, hvorved Faren for Forfalskninger snarest vokser. En Bestemmelse af Askemængden,. Undersøgelse under Mikroskopet og Iagtta- gelse af Varens Forhold overfor Opløsnings- midler vil dog i de fleste Tilfælde yde tilstræk- kelig Garanti. Moskus ansaas tidligere for at være et for- trinligt krampestillende og beroligende Mid- del, men dens Anvendelse i Medicinen er nu i stærkt Aftagende; derimod benyttes den i stor Maalestok i Parfumefabrikationen og er en Bestanddel af næsten alle meget yndede Parfumer. Her har man søgt at erstatte den dyre Moskus med en kunstig Moskus (Mosehus Bauer), der er et Benzoederi- vat, Trinitrobutyltoluol, som danner farveløse, i Alkohol opløselige Krystaller; Præ- paratets Moskuslugt er navnlig fremtrædende ved Tilsætning af en ringe Mængde Ammo- niak, men vil af Kendere tydelig kunne skel- nes fra Lugten af ægte Moskus. T o n k i n o 1 er en anden kunstig Moskus. fremstillet ved Indvirkning af Salpetersyre paa Butyl-Xylol- sulfonsyre. Moskusrodolie se Sumbulrodolie. Moskusrotte se Bæverrotte. Most kaldes den friske Druesaft, inden den endnu er gaaet i Gæring. Hovedanvendelsen af Most er selvfølgelig Fremstillingen af Vin, men den benyttes dog ogsaa i Vinegnene i Høstens Tid som Drik blandet med Vand. En- kelte Fabrikker indkoger Mosten saa stærkt, at den bliver holdbar, hvorefter den forsen- des paa Flasker, navnlig for at bruges som Erstatning for den egentlige Druekur, der saa- ledes kan holdes til enhver Tid af Aaret, men den indkogte Most bruges iøvrigt ogsaa ved Fremstilling af Vin (s. d.). Most bruges under- tiden ogsaa som Benævnelse for Æble- og Pærevin, se Frugtvine.