Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Motril 681 Mursten Motril se B o m u 1 d. Mouillac se Bordeauxvine. Moulis se Bordeauxvine. Mousselin se Musselin. Mouton d’Armailhacq, M o u t o n - R o t - schild se Bordeauxvine. Mowrafedt se Bassiasmør. Mucilago er en i Farmacien anvendt Be- tegnelse for slimagtige Opløsninger af Gummi o. 1. M. gummi arabici = Gummi- slim. Muffer bruges dels som Betegnelse for korte Rørstykker, oftest indvendigt forsynede med Skruegænger, der tjener til at forbinde Rør eller Aksler, og for den bægerformede Udvi- delse for Enden af et Rør, der tjener til Op- tagelse af et andet Rørstykkes Ende, idet Mel- lemrummet udfyldes med Værk og Bly e. 1„ dels som Betegnelse for de almindelige Pels- værksmuffer. der fremstilles af alle Slags Pels- værk og i alle mulige Udstyrelser. Muffetter se Skunks. Muflon se Huder. Mul se L i n o n. Muldvarpeskind faas af den overalt i ropa med Undtagelse af Nordskotland, Norse. Meilem- og Nordsverige, Bornholm, enkelte dafiske Øer og Middelhavslandene forekom- mende, ogsaa over hele Asien udbredte al- mindelige Muldvarp, Talpa europæa. I Middelhavslandene erstattes den af en meget lignende Art, den s. k. blinde Muldvarp, T. cceca, der ogsaa forekommer i Asien. De c. 15 cm lange, sorte eller sortgraa Skind med meget fine, fløjlsbløde Haar anvendes meget som Pelsværk i Østasien og forsendes i stor Mængde dertil fra Rusland; i det øvrige Eu- ropa har de hidtil ikke været anvendte, men er ved Begyndelsen af dette Aarhundrede bievne meget efterspurgte, navnlig til Kaaber, men da Læderet er meget tyndt, er det et me- get uholdbart Pelsværk, og det imiteres der- for med det langt stærkere Bisamskind, der rubbes, klippes og farves som Muldvarp. Muldyr se Æsel. Muletvist se Bomuldsgarn. Mull se Li n o n. Multebær. norsk: M o 11 e b æ r ell. Myre- bær, Rubus chamæmorus, er en Art Klynger (s. d.) med 8—20 cm høje, oprette, urteagtige Stængler, sparsomt besatte med Hyreformede, femlappede Blade og en enlig, enaestillct Blomst med hvide Kronblade og store orangegule Bær. Den vokser navnlig Paa fugtige Steder, saasom Tørvemoser o. 1., og nndes i Danmark kun sjældent, i de nord- ligste Egne af Sjælland og Jylland, medens aen er meget udbredt i Norge. Frugterne spi- aS&+ ^a<^e raa °g syltede. En nærstaaende u e b æ r’ norsk: Te j eb ær, R. sax- har de smaa, hvide Blomster sidden- de i en Halvskærm og røde Frugter, sammen- atte af faa, forholdsvis store Stenfrugter. Den vokser hist og her i Skove i Danmark, men er »mindelig i Norge. Af denne Art og af den i et nordligste Norge forekommende A ak er- , ær> R• a r c t i c u s, benyttes Frugterne, der s sidstnævnte Art er rødbrune, medens er røde’ paa samme Maade som Multum, M o 11 o n. kaldes et tæt, let valket J,paa den ene eller paa begge Sider opruet, som Hgner Flonel, men adskiller s Ira dette ved at være vævet tættere og Eu- sædvanlig af grovere og simplere Uld. Det forekommer baade kipret og ukipret, sædvan- lig hvidt, men undertiden ogsaa forskelligt farvet, stribet etc. Undertiden bestaar Kæden af Bomuld, ligesom man ogsaa fremstiller det s. k. Bomuldsmult um. se Bar ch en t. Mumme, Brunswiger.mumme, er en Slags meget stærkt og ekstraktrigt, mørkt 01, som tidligere udførtes i stor Mængde fra Brunswig, men som nu ikke spiller nogen syn- derlig Rolle. Mun se M aun d. Munderet, skrællet, kaldes en Droge,, navnlig Rod eller Rodstok, der er befriet for det ydre, sædvanlig af Kork bestaaende Lag.. Mundjeet er den pulveriserede Rod af den i Ostindien voksende, til Krapfamilien hørende Rubia Mun j ist a, der indeholder et ejen- dommeligt Farvestof, M u n d j i s t i n, som er nær beslægtet med Kraprodens Farvestoffer. Mundjistarod benyttes paa samme Maade som Kraprød, men har ikke saa stor Farveævne som denne. Mungo se Uld og Bønner. Muntz’ Metal. Y e 11 o w m e t a 1, er en,, navnlig til Beslag benyttet Legering, der be- staar af c. 60 % Kobber og c. 40 % Zink, og* som særlig udmærker sig ved ikke at være rødskør. Den indeholder ogsaa undertiden no- get Jærn og Bly. - Mureksid, surt Ammoniumpurpurat, er et meget smukt Farvestof, der danner pragtfulde, metalglinsende, grønne Krystaller, sønj oplø- ser sig i Vand med purpurrød Farve. Det be- nyttedes en Tid r ^^aryerLet, hvor det gav meget smukke, men meget51i4et holdbare'Far- ver, men er nu fuldstændig fortræiigl af vTjære- farvestofferne. Murgers se Bourgognevine. Muriazit se A n h y d r i t. Murmeldyrskhid (Murmelthierfelle; Marmot skins; Peaux de marmotte) faas af forskellige Arter Murmeldyr, en Slægt af Gnaverne, af hvilke Alp emurm eldy- ret, Arctomys Marmot a, lever i bety- delig Mængde paa Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne ovenover Skovregionen. Skin- dene er c. 50 cm lange foruden den 10 cm lange Hale, graagule med sortbrun Ryg og besatte med temmelig stive Haar, og da de endvidere ikke er meget holdbare, da Under- ulden er ret sparsom, benyttes de navnlig, ef- ter at være farvede paa passende Maade, til Imitation af finere Pelsværk under Navn af »Norzmurmel« (korthaaret) og »Zobelmur- mel« (mere langhaaret). Mere værdifulde er Skindene af den paa Stepperne i Østeuropa, Sibirien og Mongoliet levende Bobak, A. Bobac, som har en rustfarvet Bug, og som gaar i Handelen under Navn af Bobakskind eller, fejlagtigt, B o- b u k s k i n d. Ejendommeligt nok benyttes Betegnelsen Marmotter sædvanlig ikke om Murmel- dyrskind, men nogle Steder om Hamsterskind (s. d.) og i Frankrig om sortfarvet Vaskebjørn. Mursten (Z i e g e 1 s t e i n e; Bricks; B r i- ques) fremstilles ved stærkere eller svagere Brænding af Ler, der i Forvejen er slemmet, æltet sammen med en passende Mængde Sand, formet og tørret. Formningen kan ske for Haanden, hvorved faas de s. k. haand- s t r ø g n e Sten, idet Lermassen anbringes i en i Rum inddelt Træramme, der er løst an-