Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mønter 692 Mørtel kan betragtes som Forbindelser i forskellige Forhold af Blyoxyd og Blyperoxyd. Det kan fremstilles paa forskellig Maade, saaledes ved forsigtig Opvarmning af Sølverglød under Om- røring og rigelig Adgang af Luften, hvorved man maa nasse paa, at Temperaturen ikke stiger saa højt, at Sølvergløden smelter. De bedste af de i Handelen gaaende Sorter, der ogsaa kaldes Pariserrødt, Mineral- orange, Orangemønje og Saturn- c i n n o b e r, fremstilles af Blyhvidt paa sam- me Maade som nævnt. En særlig fyrig Nu- ance faas, naar den saaledes fremstillede Mønje befries for endnu tilstedeværende Bly- oxyd og Blykarbonat ved Kogning med en Opløsning af Blynitrat, der opløser de nævnte Stoffer. Mønje forfalskes undertiden ved Ind- blanding af Teglstensmel, Jærnokker, Bolus o. 1., hvilke Indblandinger dog let lader sig paavise ved en kemisk Undersøgelse. Ved Be- handling med Salpetersyre under samtidig Til- sætning af en ringe Mængde Sukker maa ufor- falsket Mønje kun efterlade en ubetydelig Rest, efter den danske Farmakopées Fordringer kun 1,5 % af det anvendte Stof. Mønje anvendes som Raastof i Glasfabrikationen, til Fremstil- ling af Glasurer paa Lervarer, som Oliefarve, navnlig i meget stor Mængde til Qrunding af Jærn, til Kit, i Tændstikfabrikationen, til Farv- Skandinavien er Tolerancen for Vægten an- sat saaledes: for Tyvekronestykker 1,5 pro mille, for Tikronestykker 2 pro mille, for To- kronestykker 3 pro mille, for Enkronestykker 5 pro mille og for de smaa Sølvskillemønter 6—15 pro mille. Ved Udmøntningen af Guld maa dog Afvigelsen for hvert Parti paa 10 kg Møntguld ikke overstige 0,5 pro mille. Afvi- gelsen fra det lovbestemte Indhold af fint Me- tal er for Guldmønter 1,5 pro mille og for Sølv- mønter 3 pro mille af Møntens Bruttovægt. De vigtigste Mønter er omtalte under de specielle Artikler, men en samlet Oversigt over de vigtigere Landes Møntforhold ses i hosstaaende Tabel. Mørkeblaat 3 B er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graasort Pulver, der er op- løseligt i Vand med sortviolet Farve og som med ubejdset Bomuld giver en valkeægte blaa Farve. Mørtel er en Fællesbetegnelse for forskellige Stoffer, der bruges til at sammenholde de en- kelte Stene ved Bygningsarbejder. For at et Stof skal kunne bruges paa denne Maade. maa det have den Egenskab, at det, efter at være blevet anbragt mellem Stenene i halvflydende Tilstand, uden yderligere Tilsætning stivner, or efter at være stivnet baade er i Besiddelse af stor indre Sammenhængskraft og stor Ved- England: 1 Pund Sterling å 20 Shillings å 12 Pence................ 18 Kr. 15,952 Øre .................... Tyskland: 1 Mark å 100 Pfennige ............................. » — 888/9 — Frankrig og Belgien: 1 Franc å 100 Centimes.................. » — 72 — Holland: 1 Gylden å 100 Cents..............................__ 1 — 49,994 Østerrig-Ungarn: 1 Krone å 100 Heller (Filler)................... » — 75,61 — ............................. Italien: 1 Lire å 100 Centesimi ............................. > — 72 — Spanien: 1 Peseta å 100 Centimes ............................ » — 72 — Portugal: 1 Milreis å 1000 Reis................................ 4 — 3,176 — Grækenland: 1 Drakme å 100 Lepta........................... » — 72 — Rusland: 1 Rubel å 100 Kopeika............................... 1 — 92 Tyrkiet: 1 Pund å 100 Piaster å 40 Paras å 3 Asper............... 16 — 40,52 — Forenede Stater, Nordamerika: 1 Dollar å 100 Cents.......... 3 — 73,15 — ning af Segllak, til Fremstilling af Massen til kunstige Ædelstene samt i Apotekerne til Fremstilling af forskellige Plastre. Mønter fremstilles af Guld, Sølv og Bronze (Kobbermønter), i enkelte Lande ogsaa af Nik- kel. I Tidsrummet 1828—45 benyttedes i Rus- land ogsaa Platinmønter, men paa Grund af dette Metals uanseelige Udseende i Forhold til dets Værdi og paa Grund af de med Smeltnin- gen og Prægningen forbundne Vanskeligheder er Brugen al Platinmønter nu igen opgivet. Da Guld, Sølv og Kobber i ren Tilstand er for bløde, bliver Guld og Sølv legeret med Kob- ber, Kobber med Tin og Zink, hvorved de deraf prægede Mønter faar en større Haard- hed og Holdbarhed. Omvendt bliver Nikkel, der benyttes til Mønter i Tyskland, Østrig og Schweiz, paa Grund af sin betydelige Haard- hed oftest legeret med Kobber for at blive blødere. For at Mønterne altid skal have samme Værdi, er der overalt fastsat Bestem- melser angaaende det Forhold, i hvilket de forskellige Metaller skal være til Stede i Le- geringerne, se F i n h o 1 d i g h e d. Da det imidlertid ved Møntfabrikationen ikke er mu- ligt at sikre en absolut nøjagtig Finholdighed og Vægt for hver enkelt Mønt, er der i de forskellige Lande tilladt visse Afvigelser (R e- medium eller Tolerance) opefter og nedefter med Hensyn til disse Størrelser. I hængning til Stenene. Man skelner sædvanlig mellem hydraulisk Mørtel, der baade kan stivne i Luften og under Vand, og Luft- m ø r t e 1, der kun kan bruges til Bygning over Vand. Som hydraulisk Mørtel anvendes Blan- dinger af Sand og de forskellige Slags Ce- ment, og som Luftmørtel anvendes hovedsa- gelig Kalk mørtel, der bestaar af en Blan- ding af læsket Kalk (s. d.) og Sand. Efter at denne Blanding ved Fortynding med Vand er omdannet til en Grød og anbragt mellem Ste- nene, vil den hærdne, idet Kalken efterhaan- den opsuger Kulsyre fra Luften og derved om- dannes til Kalciumkarbonat, der sammenkit- ter det hele til en fast Masse. Sandet spiller herved hovedsagelig kun den Rolle, at det let- ter Luftens Indtrængen i Mørtelen. Hvor det kommer an paa en større Styrke, anvendes ofte den s. k. Bastardmørtel, en Blan- ding af Cement. Kalk og Sand. Ildfast eller Chamottemørtel er en Blanding af ild- fast Ler og Chamottepulver og bruges til Op- muring af ildfaste Sten i Ovne o. I. De her anvendte Blandinger finder ogsaa Anvendelse til Fabrikation af kunstige Bygningssten samt til Overstrygning af Mure. For en Mørtels Godhed er ikke alene. Cementens eller Kal- kens Godhed bestemmende, men ogsaa Kvali- teten af det anvendte Sand, der skal være ens-