Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mælkeurt, bitter 691 Mønje tilføres dels de Bakterier, som skal iværksætte Gæringen, dels de kvælstofholdige Stoffer, som disse Bakterier behøver til deres Ernæring. Naar der er dannet en vis Mængde Mælke- syre, vil denne imidlertid virke hæmmende paa Bakteriernes Virksomhed, og den maa derfor neutraliseres, hvilket sker ved Tilsæt- ning af Zinkkarbonat, der omsætter sig med den dannede Mælkesyre under Udskillelse af uopløselig Zinklaktat. Paa samme Maade kan anvendes Kalciumkarbonat. Efter at Blandin- gen har henstaaet i c. 8 Dage ved en Tempe- ratur af 40—50°, frafiltrerer man det udskilte Zinklaktat, udrører dette med Vand og til- leder Svovlbrinte, hvorved der vil udskilles uopløseligt Zinksulfid, medens den frigjorte Mælkesyre bliver i Opløsningen. Denne fra- filtreres og inddampes til Sirupstykkelse. Naar det kommer an paa at have Syren i fuldstæn- dig ren Tilstand, udryster man derpaa denne af deres skæve Retning tillige tjener til at føre Maleproduktet bort. De særlige Egenskaber, der fordres for Møllesten, er der ikke nogen enkelt Stenart, men bestemte Varieteter af ulige Stenarter, der sidder inde med; disse har derved faaet Navn af denne specielle An- vendelse: Møllestenskvarts, -lava, -porfyr og -sandsten. Møllestens- kvarts er en Ferskvandskvarts, snart kvartsitagtig, snart lignende Kalcedon eller Halvopal, fuld af talløse Huller og Porer og graalig, gullig lyst rødlig eller blaalig af Farve. Den danner uregelmæssigt formede Partier i løsere Sand- eller Lerlag, Mergel og Kalksten., Den findes navnlig i Pariserbækkenets ter- tiære Lag, hvor der flere Steder i Omegnen af Paris findes store Brud til Udvinding af den. En fortrinlig Sten findes ved la Ferté sous Jouarre (ved Marne, 50 ‘km Øst for Paris). uiS icu liisicma, uuiysiui man acipaa auimc Bi'uddet »Tartarel« giver haardere Sten til Sirup med Æter, der opløser Mælkesyren,' Løbere, Bruddet »Bois de la Barre« de biø- rnen lader en Rest af Zinksaltet og andre dere Liggere. Nærmere Paris findes ligeledes Urenheder uopløst tilbage. Mælkesyre gaar i store Brud. De franske Møllesten tilvirkes Handelen som en farveløs eller svagt gullig,: af dette Materiale; de er sammensatte af tykflydende Vædske. der reagerer og smager x„_t— stærkt surt, som er opløselig i Vand, Alkohol og Æter. Den benyttes i Tøjtrykkeriet som Bejdse, i Garveriet som Svelnings- og Af- kalkningsmiddel, bl. a. i uren Tilstand under Navn af V e g e t a 1 i n, og i mindre Mængder i Medicinen. Mælkeurt, bitter. Polygala amara, er en i Mellemeuropa og enkelte Steder i Dan- mark voksende, indtil 15 cm høj, fleraarig Urt med rosetformet samlede, omvendt ægformede Grundblade, større end de lancetformede Stængelblade, og blaa eller hvidblaa Blom- ster med 3 Kronblade, af hvilke det forreste er baadformet og fint fliget i Spidsen. Frugten er en Kapsel. Hele Planten anvendes i tørret liistand i Medicinen, under Navnet Herb a Poly g alæ (amaræ) cum r a dice, ved katarrhalske Lidelser; den indeholder Bitter- stof og Spor af æterisk Olie. Møbelstoffer kaldes alle til Møbelbetræk, Portierer o. 1. tjenende, vævede Stoffer. Alt mange Stykker, der er forbundne omkring et Midtstykke med Jærnbaand. Disse Sten har næsten fuldstændig fortrængt de andre Sten- sorter. navnlig i det mere moderne indrettede Mølleri, men er langt kostbarere...' Møli e- stenslava, der afgiver Raamaterialet for de rhinske Møllesten, er en haard porøs, basaltisk Lava, der baade ved sine Porers skarpe Kanter og sin store Haardhed egner sig godt til Møllesten. Det smukkeste Mate- riale findes ved Nieder Mendig og mellem Mayen og Kottenheim ved Rhinen. Stenen her er mørkegraa og er saa fast og haard, at den giver Gnister for Staal. De Møllesten, her forarbejdes, forhandles navnlig over Ander- nach og benyttes i stor Udstrækning især i Landsbymøller. En lignende Stenart findes i Hennegau i Belgien. Ligeledes forekommer der en udmærket Møllestenslava paa Ætna. Møllestensporfyr er en Kvartsporfyr med uregelmæssige, smaa Hulrum, der giver den et ru Udseende, og som ofte indvendig er - -- -J " 1 V 1 U. UUOL-VUUV, KJ fe KJ A L V VJL etter de vekslende Moder har Møbelstoffernes beklædte med et Overtræk af Kalcedon, Bjerg- Art i Tidernes Løb været meget vekslende, krystaller e. 1. Den findes flere Steder i de A+i sær^is h.ar benyttet Hestehaarsvæv, sydtyske Bjerge. En anden Stenart. der gaar Atlas. Damask, Sirts,. Plysch, Jutevæv, Kre- under Navn af Møllestensporfyr, bestaar af • s- v-’ °S f°r Tiden spiller navnlig for-1 Ryolit, en geologisk set ung Kvartsporfyr. der ske lige Slags Plysch den mest fremtrædende er meget haard, men noget skør; den findes n flere Steder i Ungarn. Sandsten, der an- Møllesten (Miihlsteine; Mil 1-s tones; vendes til Møllesten, er af noget forskellig c/ e rJ1e1§ m e UJ * e r e s) er runde, tildannede , Art; en god Sten brydes ved Johnsdorf i Ober- sten til Formaling af Korn og andre Stoffer, lausitz og er meget haard; en blødere Sten, mon ,Zlar^r' so,m skal benyttes til Møllesten,' der i Danmark anvendes meget til Skalning af Byg, stammer fra ’en engelske Kulforma- tion i Omegnen af Newcastle. Den tidligere meget benyttede »S e 1 b o s t e n«, fra Selbu i Norge, bestaar af en Glimmerskifer med Gra- nater og nogle andre Mineraler. Den brydes nu kun i mindre Grad, tildels paa Grund af vanskelige Transportforhold. Alle disse Sten tilhugges i Modsætning til de franske Mølle- sten af en eneste Blok. iuaa være haar de for ikke at tage for meget niod. Slid, hvorved ogsaa Maleprodukterne toturenes. De maa besidde en vis Grad af Sei- ned for at kunne tildannes og skærpes uden at springe for meget itu, og desuden maa strukturen være saaledes. at den tilhugne Overflade bliver ru og »skarp«. Stenarterne, hvoraf Møllestenene tildannes, er derfor ofte tillige noget porøse, saa der ved selve Sliddet knm Ma uci vcu iuivc onuuci sten ai en eneste uiok. n"™er,ny Porer med skarpe Kanter frem til Mønje, Blymellemilte, Guldsati- Sk ® lad,en ?g glver denne en vis SkarPhed- nober (Mennig; Red Lead, Minium; fe eden kan imidlertid ogsaa være en Føl- Rouge de Saturne; Minium, O xy- Snmmaen Passende Uensartethed i Stenens i dum plumb i cum rubrum), er en For- frernhSlætmnÅ maa do^„ti!lige stadig bindelse af Bly og Ilt, der danner et rødgult ved x illidsTims, //Diulus«, Lvui- til cinnoberrødt, meget tungt Pulver. Det i Furor „ L stenen hugges skævt radierende Handelen gaaende Produkt har dog ingen ab- iea skærende Kanter, der paa Grund solut konstant kemisk Sammensætning, f i ■ hich uiaa uu& imige siamg vfn Jing?s ved Tilhugning, »Bilning«, hvor- G u 1 d s a t i- til cinnoberrødt, meget tungt Pulver. Det i men 44*