Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Naur 701 Nelde Vine og kan i ganske enkelte Aargange uden videre bruges som Bordvine. Naur se Ahorn. Navarravine kaldes to meget fine Vine, der vokser i Nærheden af Peraltot. Den ene af disse, den s. k. Ran c i o, ligner Pajarete, medens den anden, der undertiden kaldes Peraltot, er en mere sød Likørvin. Begge eksporteres kun i meget ringe Mængde. Nb er det kemiske Tegn for Grundstoffet N i o b. Neapelgult er en meget smuk, orangegul Farve, der er meget bestandig undtagen over- for Angreb af Svovlbrinte, som farver den sort. Den benyttes mest i Kunstmaleriet, til Fremstilling af Farvetryk, og i Porcellæns- maleriet. Den bestaar hovedsagelig af Bly- antimonat og kan fremstilles paa en Del for- skellige Maader, saaledes ved Ristning af en sammensmeltet og derpaa granuleret Blan- ding af Bly og Antimon. Betegnelsen Neapel- £ult bruges ogsaa undertiden fejlagtig for Kromgult eller Kasselergult. Neapelrødt bruges dels som Betegnelse for en Nuance af Engelskrødt, dels for en rødlig Nuance af Kasselergult, der er fremstillet ved Indblanding af lidt MønM Nebiolo se Italienske Vine. Neb-Neb se B a b 1 a h. Neckarvine se Wiirttem bergervine. Nectandra se Pikurimbønner og Greenheart. Nefelin, E 1 æ o 1 i t, er et Mineral, bestaa- ende af Natriumaluminiumsilikat, der staar Feldspat meget nær baade med Hensyn til sammensætning og den Rolle, den spiller i nere Bjergarter, mens de adskiller sig ved ■deres krystallografiske Egenskaber. Den er larveløs eller kun svagt farvet (Elæolit), glas- eller fedtglinsende. Den er en væsentlig Be- standdel af N e f e I i n s y e n i t, det forekom- mer i Grønland, det sydlige Norge og i Sve- rige, Nefelinbasalt, Fonolit og flere Bjergarter, øtore, rene Stykker findes især ved Lange- sundsfjorden i Norge. Nefrit, Nyresten, Punamu (Ny Zee- land), pu (Kina), er et med Hornblende be- slægtet Mineral af graagrøn Farve og næsten uigennernskinneligt. Den har omtrent samme naardhed som Kvarts, Vægtfylde c. 3. Dens brudflader er matte, noget fedtede at føle paa; slebne Flader modtager Politur. Den udmær- ker sig ved en overordentlig Sejhed og er paa •rHn“. denne Egenskab allerede i forhisto- >sk lid anvendt til Stenøkser og andet Værk- Øj navnlig i Centralasien, hvorfra Kineserne gennem lange Tidsrum har hentet den og be- Vn- i ren Forfærdigelse af Seglstene, _ni; after, Sabelgreb samt mindre Husge- 1 °k Skulpturer. Ligeledes findes fra For- n en bøvarøt graverede Arbejder af Nefrit, GrIn lg saakaldte I n t a g 1 i e r (fordybet „ Yure/- P*aa Ny Zeeland, hvor Nefriten og- Sfr-Hiek'ornme;r’ benyttedes den i Oldtiden til xt s®r og Pilespidser paa samme Maade fpn J^or^ens Stenaldersfolk benyttede Flin- nvt’f Jgsaa 4 Sydeuropa er den i Oldtiden be- find?et -Poa ^enne Maade, og Redskaber deraf s i brave og schweiziske Pælebygninger. Negenøje se Lampret. Frc1«Ser’1!rse’ Duchn, Mawele, kaldes $Ptlne ei] indtil 2 m høj Græsart, Penni- zei5 ,m sPi_catum, der dels vokser vildt, yrkes i stor Mængde i det tropiske Af- rika. Den har 50—60 cm lange, 3—4 cm brede, behaarede Blade og en indtil 30 cm lang, valse- formet Frugtstang, i hvilken de smaa, hvide eller gullige ægformede Frugter ved Modnin- gen viser sig efter at have skudt Avnerne til Side. Frøene er meget stivelseholdige og næ- rende og giver et meget fint og velsmagende Mel. Se ogsaa D u r r a. Negerkaffe se Mogdadkaffe. Negerkorn se D u r r a. Negerpeber se Meleguetapeber. Neglepoleringspulver til Polering af Neg- lene bestaar i Hovedsagen af lævigeret Tin- aske, farvet og parfumeret paa forskellig Maade. Negretti se F a a r. Negundo se Ahorn. Nektarin se Ferskner. Nelde, Nælde (N es s el; Nettle; O r- tie; Urticaceæ), er en Plantefamilie, der omfatter en stor Mængde Arter, af hvilke den bedst kendte er den overalt i Europa ud- bredte Brændenelde, Urtica urens, og den ligeledes i Europa, Nordasien og Nord- amerika udbredte He d en el d e, Urtica d i o 'i c a. Denne, der bliver indtil 1 m høj, har æghjærteformede, tilspidsede takkede, riiatgrønne Blade, der undertiden er dybt fli- gede. Før Bomulden blev indført til Europa, bley? Hedenelden i stor Mængde benyttet til Udvinding af Stængelens Basttaver, af hvilke man fremstillede et grønligt Garn, navnlig i Tyskland og Pikardiet. Dette Garn blev især vævet til den s. k. N et t eldug, der kunde bleges fuldstændig rent hvidt. Benævnelsen Netteldug gik senere over paa lignende Stof- fer, fremstillede af Bomuld eller Hørgarn, og det er bevist, at i alt Fald meget af, hvad der allerede ved Slutningen af det 18. Aarh. kald- tes Netteldug, slet ikke indeholdt Neldefibre. I den senere Tid har man gentagne Gange søgt igen at vække Interesse for Benyttelsen af denne Plante, og bl. a. benyttes den til Ind- blanding i de s. k. Kosmosfibre (s. d.). Ogsaa af talrige andre til Neldefamilien hø- rende Planter udvindes og benyttes Bastfib- rene, saaledes af U. can na b in a i Sibirien, U. ar gen tea paa Selskabsøerne, der leve- rer de s. k. R o a f i b r e, U. j ap o n i c a i Japan, U. caracassana paa Tahiti, U. a 1 i n e a t a i Ostindien, U. baccifera paa Antillerne, navnlig Cuba, hvis Fibre benyttes til Rebslagerarbejder, U. g i g a s fra Ny-Syd- wales o. fl. Størst Betydning af disse har Fibrene af U. can n ab in a samt endvidere Fibrene af den i Ostindien hjemmehørende U. heterophylla, Nilgirinelden eller Chorput t a, hvis Fibre meget ligner Ra- mie, som de ogsaa staar paa Højde med i Værdi. Det er kun fordi denne Plante er me- set stærkt besat med kraftige Brændhaar, som vanskeliggør Indsamlingen og Udvindin- gen af Fibrene, at der hidtil ikke har været iværksat nogen omfattende Dyrkning deraf, men Fibrene kommer dog af og til i Handelen, ofte under Navn af Planteuld. Den vigtigste Slægt indenfor Neldefamilien er Slægten Boehmeria, hvis forskøllige Arter dels giver Ramie (s. d.), dels andre Fibre, f. Eks. B. s an guinea, der under Navnet Ram e eller K ep i r i t i over 100 Aar har været dyrket paa Java, hvor Fibrene an- vendes, dels til Fremstilling af forskellige Væv, dels til Fiskenet. Taverne indføres ogsaa til