Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Arumrod 63 Araeometer Arumrod, A r o n r o d, er Rodknoldene af den i Amerika og Europa, ogsaa i Danmark vildtvoksende A r on s t av eller dansk Ingefær, Arum maculatum (Fig. 24). Planten, der bliver 15—40 cm høj, har grønne eller hos nogle Varieteter brunplettede Blade, hvidgrønne Hylsterblade og en brunligviolet Kolbeende. Bærrene, der er røde og saa store som Ærter, er giftige, hvilket ogsaa, om end i mindre Grad, gælder om Plantens øvrige Dele, ogsaa om Rodknoldene, saa længe de er friske; men ved Tørring tilintetgøres Giften, og de bliver da spiselige og er paa Grund af deres rigelige Indhold af Stivelse ret nærende. De kommer som Regel i Handelen skrællede, tørrede og trukne paa Snore. Stivelsen gaar i Handelen under Navn af Portland Ar- rowroot se Arrowroot Arve, Cemberfyr se Fyr. Araeometer, Flydevægt, »Gradeistok«, er et Apparat, som tjener til at bestemme Legemers Vægt- fylde. Man har to Slags Aræometre, nemlig saadanne med uforanderlig og saadanne med foranderlig Vægt, af hvilke de først- nævnte er de mindst nøjagtige, men, paa Grund af deres Simpelhed, de almindeligst be- de. Aræome- tre léd uforander- lig Vægt bruges til at bestemme Vægt- fylden af Vædsker og bestaar (se Fig. 25) af et hult Glas- legeme, som forne- den er betynget og foroven danner en lang, smal inddelt Stilk. Apparatets Brug grunder sig paa den Læresæt- ning, at et Lege- Fig.25. To Former af Aræometre, me’ J5,0™ ^der paa det ene for.-ynet med Termometer, øft VædskC, netop synker saa dybt, at den Vædskemængde, det fordriver, vejer lige saa meget som Legemet selv. Da nu et Legemes Vægtfylde er = Vægten af en Kubikcentimeter af Legemet, vil en vis Vægt- mængde af en Vædske indtage des større Rumfang, jo mindre Vædskens Vægtfylde er. Man kan nu indrette Inddelingen saaledes, at den ligefrem angiver Vædskens Indhold af et eller andet bestemt Stof. Man har saa- ledes Qradestokke til Spiritus, Alkohol- ometre, der angiver Spiritusens Indhold af Alkohol, og Saccharometre, der an- giver en Vædskes Indhold af Sukker. Et saa- dant Araeometer kan naturligvis kun anven- des netop til den Vædske, for hvilken det er bestemt. Aræometre med foranderlig Vægt bestaar ligeledes af et hult, forneden betynget Legeme, som foroven naa en Stilk bærer en Skaal. Ved at lægge en større eller min- dre Mængde Vægte paa denne, bringer man Apparatet til altid at synke til et og samme paa Stilken anbragt Mærke og kan derefter i I ved de paalagte Lodders Mængde beregne I Vægtfylden. Angaaende de forskellige Arter ' af Alkoholometre henvises til Artiklen Alko- hol. Saccharometret, der er beregnet paa rene Opløsninger af Rørsukker,, benyttes i forskellige Industrier, saaledes bl. a. i Øl- fabrikationen enten med den af Balling eller med den af B r i x angivne Inddeling. For Vædsker, tungere end Vand: irg T5 C aj ZS rc O 02 Vægt- fylde •b c c« 3 Vægt- fylde C 05 5 i- Cj O CQ Vægt- fylde j 73 C 03 5 O CQ Vægt- fylde 0 1,0000 19 1,1516 37 1,3447 55 1,6158 1 1,0069 20 1,1608 38 1,3574 56 1,6342 2 1,0140 21 1,1702 39 1,3703 57 1,6529 3 1,02 2 22 1,1798 40 1,3834 58 1,6720 4 1,0285 23 1,1'896 41 1,3968 59 1,6916 5 1,0358 24 1,1994 42 1,4105 60 1,7116 6 1,0434 25 1,2095 43 1,4244 61 1,7322 7 1,0509 26 1,2198 44 1,4386 62 1,7532 8 1,05*7 27 1,2301 45 1,4531 63 1,7748 9 1,0665 28 1,2407 46 1,4678 64 1,7960 10 1,0745 29 1,2515 47 1,4828 65 1,8195 11 1,0825 30 1,2624 48 1,4984 66 1,8428 12 1,0907 31 1,2736 49 1,5141 67 1,839 13 1,0990 32 1,2849 50 1,5301 68 1,864 14 1,1074 33 1,2965 51 1,5466 69 1,885 15 1,1160 34 1,3082 52 1,5633 70 1,909 16 1,1247 35 1,3202 53 1,5804 71 1,935 17 1,1335 36 1,3324 54 1,5978 72 1,960 18 1,1425 For Vædsker, lettere end Vand: "c T3 C der mé gt- de der mé der mé o b/'j’O U cg ØCQ Væ fyl O CQ Væ fyl 03 3 U. 03 C aa væ fyl ~ oj Oco Væ: fyl 10 1,0000 23 0,9183 36 0,8488 49 0,7892 11 0,9932 24 0,9125 37 o,M39 50 0,7849 12 0/ 865 25 0,9068 38 0,8391 51 0,7807 13 0,9799 26 0,9012 39 0,8343 52 0,7766 14 0,9733 27 0,8957 40 0,8295 53 0,7725 15 0,9b69 28 0,8^02 41 0,8249 54 0,7684 16 0,9605 29 0,8848 42 0,8202 55 0,7643 17 0,9542 30 0,8795 43 0,815b 56 0,7604 18 0,9480 31 0,8742 44 0,8111 57 0,7565 19 0,9420 0,9350 32 0,8690 45 0,t()66 58 0,7526 20 33 0,8639 46 0,8022 59 0,7487 21 0,9299 34 0,8588 47 0,7978 60 0,7449 22 0,9241 35 0,8538 48 0,7935 Foruden de her nævnte Aræometre haves saadanne med en ganske vilkaarlig Inddeling, af hvilke det almindeligst benyttede er B au- m é’s Gradestok, der haves i to Arter, nemlig en for Vædsker, der er tungere, og en for Vædsker, der er lettere end Vand. Det første viser 0 i rent Vand og 15 i en Opløsning af 15 Dele Kogsalt i 85 D. Vand. Afstanden mel- lem disse to Mærker er delt i 15 lige store Dele, og Inddelingen er fortsat nedefter. TU Vædsker med mindre Vægtfylde end Vand viser Baumé’s Gradestok 0 i en Opløsning af 10 Dele Kogsalt i 90 D. Vand, medens det i Vand synker til Mærket 10, og Inddelingen er fortsat opad. Nedenstaaende Tabeller angiver de Vægtfylder, der svarer til forskellige Gra- der Baumé ved 12,5 °. Det maa altid ved Brugen af Aræometre erindres, at de er bestemte til at benyttes ved en ganske bestemt Temperatur og kun viser rigtigt ved denne, hvorfor den Vædske, der skal undersøges, altid i Forvejen maa bringes op paa denne Temperatur. For at man lettere kan udføre dette, er Aræometrene ofte for- synede med Termometre, idet Termometer- kuglen i saa Fald danner Ballastkuglen paa Aræometret, og undertiden er der da paa