Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Arsengult
62
Artocarpusstivelse
i Farveriet. I Medicinen anvendes en Opløs-
ning deraf under Navn af Pearsons Ar-
senikopløsning, Solutio Arsen i-
atis natrici. Kaliumarsenat danner
hvide Krystaller, er ligesom det foregaaende
meget giftigt og anvendes i Tøjtrykkeriet og
til Fremstilling af Fluepapir. Fer ro ar s e-
nat, Ar s en i as f er r o sus, et graagrøn-
ligt Pulver, anvendes ogsaa af og til i Medi-
cinen.
Arsengult se Auripigm ent
Arsenicum se Arsen, A. c i t r i n u m se
Auripigment, A. rubrum se Realgar.
Arsenik bruges som Betegnelse baade for
Grundstoffet Arsen og for Arsensy r-
linganhydrid (s. d.). Gul Arsenik d.
s. s. Auripigment; graa Arsenik d.
s. s. Arsen; rød Arsenik d. s. s. Real-
gar; hvid Arsenik d. s. s. Arsensyr-
linganhydrid.
Arsenikrubin se Realgar.
Arsenikvask se A r s e n i t e r.
Arseniter, arsensyrlige Salte, Ar-
se n i i s, fremstilles ved Neutralisation af Ar-
sensyrlinganhydrid med Baser eller ved Be-
handling af Alkaliarseniter med andre Salte.
Det er navnlig de i Vand opløselige Alkali-
salte, der spiller nogen Rolle, og da navnlig
K a 1 i u m a r s e n i t, der i Form af en Opløs-
ning, Liquor Arseniitis kalici, So-
lutio Fowler i, Fowlers Arsenik-
d r aab er, anvendes mod Hudsygdomme. En
Opløsning af Natriumarsenit bruges
dels paa kemiske Laboratorier, dels til Im-
prægnering af Fluepapir og til Kreaturvask.
Kupriarsenit se Scheeles Grønt og
Schweinfurthergrønt.
Arsenjærn er et Mineral, der i Almindelig-
hed har Sammensætningen Fe As2. Farven er
sølvhvid til staalgraa, Pulveret sort. Det fore-
kommer i Kårnthen, Schlesien, Bøhmen, Norge
o. fl. St. og anvendes til Fremstilling af Arsen-
syre. Ved det vekslende Indhold af Svovl (1
—6 %) dannes en Overgang til Arsenkis.
Arsenkis med Sammensætningen Fe S As er
et metallisk udseende Mineral med sølvhvid
til lys staalgraa Farve, men sort Pulver. Det
har stor Udbredelse og forekommer oftest
sammen med forskellige Malme. Nogle Varie-
teter indeholder lidt Sølv eller Spor af Guld;
ved andre erstattes Jærnet delvis af Kobolt
(K o b o 11 a r s e n k i s). Det forekommer flere
Steder i Østerrig og Tyskland og i Sala i
Sverige. Med Kobolt (indtil 8 %) forekommer
det i Skutterud ved Modum i Norge og Tuna-
berg i Sverige. Arsenkis anvendes til Udvin-
ding af Arsen; Arsensyre og Arsensulfid. Af
Koboltarsenkisen udvindes Blaafarve (se
Smalte).
Arsennikkelglans se Nikkelglans.
Arsensulfid se Auripigment og Real-
gar.
Arsensyre, Acidum a r s en i c i c u m,
faas ved Oxydering af Arsensyrlinganhydrid
med Salpetersyre og danner farveløse, lugt-
fri Krystaller, der har en metallisk sur Smag
cg er opløselige i Vand. Arsensyre kommer
som Regel i Handelen som en sirupstyk Op-
løsning og anvendes i Tøjtrykkeriet som
Bejdse i Stedet for Vinsyre og er tidligere
bleven anvendt ved Fabrikationen af Fuksin.
Arsensyrling se Arsensyrlinganhy-
drid.
Arsensyrlinganhydrid, Arsensyrling,
Arseniksyrling, Hvid Arsenik.
Rottekrudt, Giftmel (Arsenige
Såure; Arsenious acid, White ar-
senic; Acide arsenieux, Arsénic
blanc; Acidum arsenicosum, Ar-
senicum album), er en Forbindelse af
Arsen og Ilt (Surstof) og forekommer dels
som saadan i Naturen (Arsenikblomster, Ar-
senolith), dels fremstilles det i det store ved
Ristning af forskellige arsenholdige Malme.
Det danner, frisk tilberedt, glasagtige, farve-
løse eller svagt gullige Stykker, der ved Op-
bevaring i længere Tid bliver hvide og uigen-
nemsigtige, porcelænagtige, hvilket beror paa
en langsom Krystallisation. Arsensyrlingan-
hydrid er lugtløs, har en sødlig, metallisk
Smag og forflygtiges ved Ophedning under
Dannelse af hvide, lugtløse Dampe. Den glas-
agtige Modifikation opløser sig i omtrent 25
Dele, den porcelænagtige i 80 D. koldt og i
15 D. kogende Vand, men Opløsningen dannes
meget langsomt. Arsensyrlinganhydrid anven-
des i Tøjtrykkerier til Fiksering af forskellige
Bejdser, til Fremstilling af Schweinfurther-
grønt o. a., i Glasfabrikkerne til Rensning al
Glasset under Smeltningen, idet den oxyderer
Kul og Ferrooxyd, til Fremstilling af Auripig-
ment og Arsensyre, sammen med Saltsyre til
Qraabejdsning af Kobber og Messing,, som
Rottegift og som Konserveringsmiddel for ud-
stoppede Dyr. I Medicinen anvendes den som
Middel mod Tuberkulose, Hudsygdomme o. a.,
bl. a. i Form af Arsenikpiller, Gra-
n u 1 a D i o s c o r i d i s, og til Fremstilling af
Kaliumarsenit. Skønt den er meget giftig, kan
Organismen dog ved fortsat Brug vænne sig
til daglig at indtage betydelige Mængder der-
af, hvorved Legemsvægten forøges i en stærk
Grad, men det er efter en fortsat Brug af
Arsensyrlinganhydrid vanskeligt at vænne sig
af dermed igen. Arsensyrlinganhydrid kom-
mer i Handelen deis som et Pulver, Arsen-
mel, men indeholder i denne Tilstand ofte
fremmede Substanser og er ofte forfalsket,
dels som faste Stykker, der sædvanligt er
rene. Naar disse har en gullig Farve, hid-
rører denne, fra et større eller mindre Indhold
af Arsensulfid. Arsensyrlinganhydrid faas ho-
vedsagelig fra England, Sachsen og Schlesien.
Artemisia absinthium se M a 1 u r t; A. c i n a
se Ormefrø; A. dracunculus se Es-
dragon; A. rnaritima se Strandmal-
u r t; A. m u t e 11 i n a eller v a 11 e s i a c a se
G e n i p.
Artimino, en hvid Muskatvin fra Toskana,
som oftest forsendes tappet paa Flasker.
Artilleritræ benævnes det Træ, der benyt-
tes til Trædelene paa Feltkanoner; til Lavet-
ter bruges bedst Ælmetræ, i Mangel heraf
knastfri Eg eller Rødbøg; til Hjulnav, Fælge
og Eger bruges Bøg, Ask, Ælm, Eg og Ahorn.
Artiskok (Artischock; Artichoke;
Artichau; Cynara s co ly mus), er en
i Middelhavslandene hjemmehørende, men nu
i hele Europa dyrket, til Tidselgruppen hø-
rende Plante, hvis uudsprungne Blomster-
kurve benyttes som Gemyse. Af de talrige
Varieteter er de bedste den rundhovede Arti-
skok, den store, violette og den grønne La-
onerartiskok. Foruden. Blomsterkurven kom-
mer ogsaa det kødede Blomsterleje (»S t o-
len«, »fonds d’a r t i c h a u x«) i Handelen
sidstnævnte i henkogt Tilstand.
Artocarpusstivelse se Arrowroot.