Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Arsengult 62 Artocarpusstivelse i Farveriet. I Medicinen anvendes en Opløs- ning deraf under Navn af Pearsons Ar- senikopløsning, Solutio Arsen i- atis natrici. Kaliumarsenat danner hvide Krystaller, er ligesom det foregaaende meget giftigt og anvendes i Tøjtrykkeriet og til Fremstilling af Fluepapir. Fer ro ar s e- nat, Ar s en i as f er r o sus, et graagrøn- ligt Pulver, anvendes ogsaa af og til i Medi- cinen. Arsengult se Auripigm ent Arsenicum se Arsen, A. c i t r i n u m se Auripigment, A. rubrum se Realgar. Arsenik bruges som Betegnelse baade for Grundstoffet Arsen og for Arsensy r- linganhydrid (s. d.). Gul Arsenik d. s. s. Auripigment; graa Arsenik d. s. s. Arsen; rød Arsenik d. s. s. Real- gar; hvid Arsenik d. s. s. Arsensyr- linganhydrid. Arsenikrubin se Realgar. Arsenikvask se A r s e n i t e r. Arseniter, arsensyrlige Salte, Ar- se n i i s, fremstilles ved Neutralisation af Ar- sensyrlinganhydrid med Baser eller ved Be- handling af Alkaliarseniter med andre Salte. Det er navnlig de i Vand opløselige Alkali- salte, der spiller nogen Rolle, og da navnlig K a 1 i u m a r s e n i t, der i Form af en Opløs- ning, Liquor Arseniitis kalici, So- lutio Fowler i, Fowlers Arsenik- d r aab er, anvendes mod Hudsygdomme. En Opløsning af Natriumarsenit bruges dels paa kemiske Laboratorier, dels til Im- prægnering af Fluepapir og til Kreaturvask. Kupriarsenit se Scheeles Grønt og Schweinfurthergrønt. Arsenjærn er et Mineral, der i Almindelig- hed har Sammensætningen Fe As2. Farven er sølvhvid til staalgraa, Pulveret sort. Det fore- kommer i Kårnthen, Schlesien, Bøhmen, Norge o. fl. St. og anvendes til Fremstilling af Arsen- syre. Ved det vekslende Indhold af Svovl (1 —6 %) dannes en Overgang til Arsenkis. Arsenkis med Sammensætningen Fe S As er et metallisk udseende Mineral med sølvhvid til lys staalgraa Farve, men sort Pulver. Det har stor Udbredelse og forekommer oftest sammen med forskellige Malme. Nogle Varie- teter indeholder lidt Sølv eller Spor af Guld; ved andre erstattes Jærnet delvis af Kobolt (K o b o 11 a r s e n k i s). Det forekommer flere Steder i Østerrig og Tyskland og i Sala i Sverige. Med Kobolt (indtil 8 %) forekommer det i Skutterud ved Modum i Norge og Tuna- berg i Sverige. Arsenkis anvendes til Udvin- ding af Arsen; Arsensyre og Arsensulfid. Af Koboltarsenkisen udvindes Blaafarve (se Smalte). Arsennikkelglans se Nikkelglans. Arsensulfid se Auripigment og Real- gar. Arsensyre, Acidum a r s en i c i c u m, faas ved Oxydering af Arsensyrlinganhydrid med Salpetersyre og danner farveløse, lugt- fri Krystaller, der har en metallisk sur Smag cg er opløselige i Vand. Arsensyre kommer som Regel i Handelen som en sirupstyk Op- løsning og anvendes i Tøjtrykkeriet som Bejdse i Stedet for Vinsyre og er tidligere bleven anvendt ved Fabrikationen af Fuksin. Arsensyrling se Arsensyrlinganhy- drid. Arsensyrlinganhydrid, Arsensyrling, Arseniksyrling, Hvid Arsenik. Rottekrudt, Giftmel (Arsenige Såure; Arsenious acid, White ar- senic; Acide arsenieux, Arsénic blanc; Acidum arsenicosum, Ar- senicum album), er en Forbindelse af Arsen og Ilt (Surstof) og forekommer dels som saadan i Naturen (Arsenikblomster, Ar- senolith), dels fremstilles det i det store ved Ristning af forskellige arsenholdige Malme. Det danner, frisk tilberedt, glasagtige, farve- løse eller svagt gullige Stykker, der ved Op- bevaring i længere Tid bliver hvide og uigen- nemsigtige, porcelænagtige, hvilket beror paa en langsom Krystallisation. Arsensyrlingan- hydrid er lugtløs, har en sødlig, metallisk Smag og forflygtiges ved Ophedning under Dannelse af hvide, lugtløse Dampe. Den glas- agtige Modifikation opløser sig i omtrent 25 Dele, den porcelænagtige i 80 D. koldt og i 15 D. kogende Vand, men Opløsningen dannes meget langsomt. Arsensyrlinganhydrid anven- des i Tøjtrykkerier til Fiksering af forskellige Bejdser, til Fremstilling af Schweinfurther- grønt o. a., i Glasfabrikkerne til Rensning al Glasset under Smeltningen, idet den oxyderer Kul og Ferrooxyd, til Fremstilling af Auripig- ment og Arsensyre, sammen med Saltsyre til Qraabejdsning af Kobber og Messing,, som Rottegift og som Konserveringsmiddel for ud- stoppede Dyr. I Medicinen anvendes den som Middel mod Tuberkulose, Hudsygdomme o. a., bl. a. i Form af Arsenikpiller, Gra- n u 1 a D i o s c o r i d i s, og til Fremstilling af Kaliumarsenit. Skønt den er meget giftig, kan Organismen dog ved fortsat Brug vænne sig til daglig at indtage betydelige Mængder der- af, hvorved Legemsvægten forøges i en stærk Grad, men det er efter en fortsat Brug af Arsensyrlinganhydrid vanskeligt at vænne sig af dermed igen. Arsensyrlinganhydrid kom- mer i Handelen deis som et Pulver, Arsen- mel, men indeholder i denne Tilstand ofte fremmede Substanser og er ofte forfalsket, dels som faste Stykker, der sædvanligt er rene. Naar disse har en gullig Farve, hid- rører denne, fra et større eller mindre Indhold af Arsensulfid. Arsensyrlinganhydrid faas ho- vedsagelig fra England, Sachsen og Schlesien. Artemisia absinthium se M a 1 u r t; A. c i n a se Ormefrø; A. dracunculus se Es- dragon; A. rnaritima se Strandmal- u r t; A. m u t e 11 i n a eller v a 11 e s i a c a se G e n i p. Artimino, en hvid Muskatvin fra Toskana, som oftest forsendes tappet paa Flasker. Artilleritræ benævnes det Træ, der benyt- tes til Trædelene paa Feltkanoner; til Lavet- ter bruges bedst Ælmetræ, i Mangel heraf knastfri Eg eller Rødbøg; til Hjulnav, Fælge og Eger bruges Bøg, Ask, Ælm, Eg og Ahorn. Artiskok (Artischock; Artichoke; Artichau; Cynara s co ly mus), er en i Middelhavslandene hjemmehørende, men nu i hele Europa dyrket, til Tidselgruppen hø- rende Plante, hvis uudsprungne Blomster- kurve benyttes som Gemyse. Af de talrige Varieteter er de bedste den rundhovede Arti- skok, den store, violette og den grønne La- onerartiskok. Foruden. Blomsterkurven kom- mer ogsaa det kødede Blomsterleje (»S t o- len«, »fonds d’a r t i c h a u x«) i Handelen sidstnævnte i henkogt Tilstand. Artocarpusstivelse se Arrowroot.