Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Arseot 61 Arsenater Arseot eller Arschot er et fint, kipret, uldent Stof, der faas fra Belgien. Arsen, Arsenik, Arsenicum, As, er et Grundstof, der henhører til Metalloiderne og staar Stoffer som Antimon og Vismut nær- mest. Det findes i Naturen i fri Tilstand i fin- kornede Masser med nyreformet Overflade, sjældnere som Krystaller. Sædvanlig fore- kommer det dog i Forbindelse med andre Grundstoffer, særligt som Arsenjærn, Arsen- nikkel, Speiskobolt, Arsenkis (Jærn, Arsen og Svovl), Koboltglans (Kobolt. Jærn, Svovl og Arsen). I Forbindelse med Svovl danner det Mineralerne Realgar og Auripigment. løvrigt hører Arsen til de i Naturen mest udbredte Stoffer, og det er en stor Sjælden- hed at finde naturlige Jordfarver t og Metaller, som ikke indeholder (W et Spor af Arsen. Arsen fremstil- les dels af gedigent Arsen ved Sublimering, dels ved Ophedning af Arsenkis eller Arsenjærn, hvor- ved Arsenet forflygtiges og fortættes. Til- lige vindes det som Biprodukt ved mange forskellige metallurgiske Processer. Arsen fremkommer i forskellige Modifikationer: 1) Krystallinsk Arsen, der er graa- hvidt, stærkt metalglinsende, har en Vægt- fylde =-. 5,73, forflygtiges ved Ophedning uden først at smelte og derved danner en gul, løg- agtigt lugtende Damp. Det oxyderes let i fug- tig Luft. 2) Amorft Arsen, graat Ar- s e n, har en Vægtfylde = 4,7, oxyderes ikke i Luften og gaar ved Ophedning til 360° over til krystallinsk Arsen. 3) Sortebrunt, amorft Arsen kan fremstilles ad kemisk Vej og har en Vægtfylde = 3,7. Arsen anvendes noget i Fyrværkeriet samt ved Fabrikationen af Hagl, idet en ringe Til- sætning af Arsen til Blyet bevirker, at Hag- lene bliver haardere og lettere antager Kugle- form. Det indvindes hovedsagelig i England, Erzgebirge, Schlesien og Østerrig. Paa Grund af den Hyppighed, hvormed Ar- sen som nævnt optræder i Naturen, vil det, om end kun i ringe Mængde, findes i de fleste af de. f. Eks. i Tapetfabrikationen benyttede Jordfarver og Broncefarver, og da det er gan- ske almindeligt at anvende en Opløsning af Arseniter (arsensyrlede Salte) til Kreatur- vask, vil det ogsaa gennem de i Tekstilfabri- kationen benyttede Raastoffer, Uld og Fæ- haar, let komme ind i de færdige Varer, lige- som det heller ikke er sjældent at træffe et ringe Arsenindhold i enkelte Tjærefarver. Medens det nu vel maa betragtes som givet, at et ringe Indhold af Arsen i de nævnte Brugsgenstande ikke spiller nogen som helst Rolle, er det paa den anden Side ogsaa sik- kert, at et større Indhold deraf vil kunne være skadeligt for Sundheden. Man har tidligere været noget usikker i denne Henseende, idet det f. Eks. har vist sig, at Folk uden nogen bkade har kunnet sove mange Aar igennem i Værelser, hvis Tapeter var farvede med det tidligere meget benyttede, stærkt arsenhol- dige Schweinfurthergrønt, medens det er lige saa uomtvisteligt, at Tapeter eller Tøjer med et langt ringere Indhold af Arsen, i andre Til- ;æ^e har fremkaldt skadelige Virkninger. Man har imidlertid fundet, at forskellige bvampe kan sønderdele Arsenforbindelser un- der Dannelse af en overordentlig giftig Luft- an, Arsenbrinte, og det er derfor sandsynligt, at det er en paa saadanne Svampes Virksom- hed grundet Udvikling af Arsenbrinte, der hovedsagelig bærer Skylden, naar Stoffer af den nævnte Art viser en skadelig Virkning. I forskellige Lande har Lovgivningsmagten alle- rede i lang Tid fastsat bestemte Regler for, hvor meget Arsen der maa findes i Stoffer af den nævnte Art, ligesom der i saa Fald ogsaa er fastsat bestemte Regler for, hvorledes Un- dersøgelsen med Hensyn til Arsenindholdet skal foregaa. Som Regel vil Arsen nu til Dags i de nævnte Brugsgenstande kun være til Stede i ganske forsvindende Mængde, saa- ledes at der skal særlig uheldige Forhold til, for at det kan komme til at udøve skadelige Fig. 24. Arumrod. Virkninger. At Arsenet ogsaa paa andre Om- raader kan komme ind i Brugsgenstande og der optræde som en kraftig Gift, viser f. Eks. de talrige Forgiftningstilfælde, som ved Aar 1900 indtraf i England som Følge af Nydelsen af 01, ved hvis Tilvirkning der var benyttet Stivelsesukker, som igen var fabrikeret under Anvendelse af en uren, arsenholdig Svovlsyre. At Arsen ikke bør findes i Genstande, der skal benyttes af Børn, og som er udsatte for at tages i Munden af disse, er en Selvfølge. Arsenaler, Arsensure Salte (Arse- n i a s), findes dels i Naturen, dels fremstilles de ved Kunst. Nogen Rolle spiller væsentlig kun Na t riu mar s en a t, der forekommer i Handelen i meget forskellig Grad af Renhed, idet de forskellige Produkter ikke alene inde- holder vekslende Mængder Arsensyre, men undertiden ogsaa indeholder Arsensyrling. De har oftest en grønlighvid Farve og krystal- linsk Natur og finder Anvendelse som Bejdser