Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Opalglas
723
Opium
Vandindhold og faar sin Klarhed igen ved at
lægges i Vand eller Alkohol. Koges den i Olie,
skal den kunne beholde sin Glans gennem en
Aarrække. H al v op al er halvmat og for-
skellig farvet, undertiden stribet eller med
ulige formede Tegninger. Træopalen er
en Halvopal med træagtige Tegninger; den er
opstaaet af forstenet Træ og anvendes til
Broscher, Daaser o. 1. Andre Varieteter kal-
des Voksopal og Beg o pal. Videre kan
nævnes Jaspisopal og Kascholong
eller Perlemoropal, der er rødlig, gullig
eller mælkehvid og har Perlemorglans. Jaspis-
opalen anvendes i Orienten især til Sabel- og
Dolkehefter. Kascholongopal forekommer paa
Island og Færøerne. Som Sinterdannelse i
Kløfter forekommer H y a 1 i t eller Glas-
opal, der er glasklar. Den forekommer i
Bøhmen og Schlesien, anvendes til forskellige
Galanteriarbejder, men staar kun i lav Pris.
Udskilt i Form af Knolde eller Nyrer fore-
kommer M e n i 1 i t eller Knoldopal, der
er graa, læderbrun, uigennemsigtig og med
kun ringe Glans. Den forekommer i Mergel
og Skiferier, f. Eks. ved Menilmontant i Nær-1
heden af Paris.
Opalglas se Glas.
Operment, Opperment, se Auripig-
m e n t.
Opian se N a r k o t i n.
Opiater er en Fællesbetegnelse for Læge-
midler, der indeholder Opium.
Opiatvalmue se Opium.
Opium, Laudanum, Meconium, The-
ba i c u m, er den i de umodne Frøgemmer af
Opiatvalmuen, Papaver somnife-
r u m (Papaveraceernes Familie), indeholdte
og i Luften indtørrede Mælkesaft, hvis Anven-
delse som Nydelsesmiddel og som beroligende,
smertestillende og navnlig søvndyssende Mid-
del allerede var kendt i Oldtiden, hvis be-
rømte Læger, Hippokrates, Aristoteles, Theo-
frastos og Dioskorides, skelnede mellem ottoc,
Kapslens Mælkesaft, og p^xwvhov, et af
hele Planten tilberedt koncentreret vandigt
Udtræk, hvis Virkninger var langt svagere.
I Middelalderen anvendtes Opium kun i ringp
Maalestok af Europas Læger, og først i 18Oé
fremstillede den tyske Apoteker Sertiirner det
»søynbringende Princip«, som han kaldte Mor-
fin (Morphium), og hvis basiske Karakter han
Daaviste. Opiatvalmuens Hjemstavn er Lille-
asien og de tilgrænsende østlige Middelhavs-
lande, men den dyrkes nu saavel til Indvin-
ding af Opium som for Frugternes og de olie-
holdige Frøs Skyld samt som Prydplante i
naverne i de fleste Lande og findes i Mellem-
europa og Sydskandinavien undertiden forvil-
det i Nærheden af beboede Steder. Blandt
cæns talrige Varieteter, der alle kan levere
Opium, om end af højst forskellig Kvalitet,
har den i Lilleasien og Tyrkiet dyrkede P.
ab r u m, der bærer røde, lilla eller hvide
Kronblade og næsten kuglerund Frugt, og P.
album (= P. officinalis), hvis Kron-
blade og Støvdragere er hvide, og hvis Kaps-
ær er langagtige, og som især dyrkes i Per-
sien, Indien og Centralasien, størst Betydning.
*Je i Opium indeholdte virksomme Stoffer (Al-
kaloider, se ndf.) findes, foruden i de umodne
Jwselvægges Mælkesaft, i sparsom Mængde
J jantens Overhud og i Roden, derimod ikke
t •i, røe.ne- Opiumsproduktionen, for hvilken
L’iieasien stadig er Hovedlandet for det euro-
pæiske Forbrugs Vedkommende, finder des-
uden Sted i Persien, Indien, Kina, Ægypten
og enkelte Steder i Nordafrika, i ringe Maale-
stok i Nordamerika og i Australien, og i Eu-
ropa kun af Betydning i Tyrkiet, medens de i
de andre europæiske Lande (især i Frankrig,
Tyskland, Spanien og Belgien) gjorte Dyrk-
ningsforsøg ikke har svaret Regning, hoved-
sagelig paa Grund af Jordarealets forholdsvis
høje Værdi og Arbejdslønnens Størrelse; den
opnaaede Kvalitet har dog i flere Tilfælde
været fortrinlig, overtræffende de bedste, ori-
entalske Varer.
Fremgangsmaaden ved Indvindingen er i
Hovedsagen følgende: 3 å 4 Dage efter Af-
blomstringen gøres der med Knive horison-
tale, skrueformede eller lodrette Indsnit i den
endnu grønne Frugtkapsel, eller den ridses
med Naale, saaledes at de under Overhuden
liggende mælkeførende Kar overskæres, og
Saften flyder ud. Snittet maa ikke gennem-
trænge Frøgemmet helt, da en Del af Mælke-
saften i saa Tilfælde vil flyde ind i Frugten
og saaledes gaa til Spilde. Knivsbladene eller
Naalene er derfor ofte omviklede med Bom-
uldstraad eller Seglgarn næsten ud til Spidsen.
I Løbet af 12—18 Timer vil den udflydte Saft
være stivnet til en blød Masse, der afskrabes
med et med Olie indgnedet Jærnapparat, sam-
les, gennemæltes med Trækøller e. I. og for-
mes paa forskellig Maade i Kager (Brød),
Stænger, Kugler eller kegleformede Legemer,
der indpakkes i Blade, oftest Valmueblade eller
Vinblade, hvilke bestrøes med Skræppefrugter
eller Brudstykker af de tørrede Kapsler eller
Valmuestængler. Indsnittene i Frugtvæggene
fortsættes, indtil der ikke længere flyder Saft
ud. Efter en ældre, nu lidet benyttet Frem-
gangsmaade sker Indvindingen ved, at den af
Frugtkapslerne udflydende Saft opsuges i Tøj-
stumper og derefter udpresses, tørres og for-
mes.
Opium er af lysere eller mørkere brun
Farve, i frisk Tilstand blød, efter længere Op-
bevaring paa tørre Steder haard og vanskelig
at bryde, men bliver blødere ved at æltes
mellem Fingrene. Smagen er meget bitter,
Lugten stærkt narkotisk, ubehagelig vammel,
senere skarp. Vand opløser omtrent V« af en
god Vare, dannende en brun, noget uklar Op-
løsning, svag Spiritus (4—5 °) opløser omtrent
4/s. Den i Vand uopløselige Rest, kaldet Opi-
umsmarv, er uden Værdi, da de virksomme
Alkaloider er til Stede i saadanne Forbindel-
ser, at de opløses i Vand. Pulveriseret Opium
fremstilles ved, at man skærer Opium i Skiver
og tørrer disse ved ikke over 55°, hvorved
største Delen af den indeholdte Fugtighed
(indtil 18 %) forsvinder, og Skiverne bliver
sprøde og lette at bringe i Pulverform. Pul-
veret er lysebrunt eller gulligbrunt, ved Hen-
liggen i Luften mørkere, da det indsuger Fug-
tighed og klummer sammen. I Almindelighed
indeholder det 3,5 % Vand, men ved Henlig-
gen kan det optage indtil 8 % uden at miste
sin pulveragtige Konsistens. I de senere Aar
er der forhandlet en blød, ekstraktlignende
Opium, der forsendes i Blikbeholdere, og hvor-
af kan fremstilles c. 75 % tør Opium.
Opium indeholder en stor Mængde Forbin-
delser, af hvilke som nævnt Alkaloiderne er de
vigtigste og de, for hvis Skyld Opium har
faaet en saa enorm Udbredelse som Nydelses-
og Lægemiddel. Blandt disse er igen M o r-
46*