Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Opalglas 723 Opium Vandindhold og faar sin Klarhed igen ved at lægges i Vand eller Alkohol. Koges den i Olie, skal den kunne beholde sin Glans gennem en Aarrække. H al v op al er halvmat og for- skellig farvet, undertiden stribet eller med ulige formede Tegninger. Træopalen er en Halvopal med træagtige Tegninger; den er opstaaet af forstenet Træ og anvendes til Broscher, Daaser o. 1. Andre Varieteter kal- des Voksopal og Beg o pal. Videre kan nævnes Jaspisopal og Kascholong eller Perlemoropal, der er rødlig, gullig eller mælkehvid og har Perlemorglans. Jaspis- opalen anvendes i Orienten især til Sabel- og Dolkehefter. Kascholongopal forekommer paa Island og Færøerne. Som Sinterdannelse i Kløfter forekommer H y a 1 i t eller Glas- opal, der er glasklar. Den forekommer i Bøhmen og Schlesien, anvendes til forskellige Galanteriarbejder, men staar kun i lav Pris. Udskilt i Form af Knolde eller Nyrer fore- kommer M e n i 1 i t eller Knoldopal, der er graa, læderbrun, uigennemsigtig og med kun ringe Glans. Den forekommer i Mergel og Skiferier, f. Eks. ved Menilmontant i Nær-1 heden af Paris. Opalglas se Glas. Operment, Opperment, se Auripig- m e n t. Opian se N a r k o t i n. Opiater er en Fællesbetegnelse for Læge- midler, der indeholder Opium. Opiatvalmue se Opium. Opium, Laudanum, Meconium, The- ba i c u m, er den i de umodne Frøgemmer af Opiatvalmuen, Papaver somnife- r u m (Papaveraceernes Familie), indeholdte og i Luften indtørrede Mælkesaft, hvis Anven- delse som Nydelsesmiddel og som beroligende, smertestillende og navnlig søvndyssende Mid- del allerede var kendt i Oldtiden, hvis be- rømte Læger, Hippokrates, Aristoteles, Theo- frastos og Dioskorides, skelnede mellem ottoc, Kapslens Mælkesaft, og p^xwvhov, et af hele Planten tilberedt koncentreret vandigt Udtræk, hvis Virkninger var langt svagere. I Middelalderen anvendtes Opium kun i ringp Maalestok af Europas Læger, og først i 18Oé fremstillede den tyske Apoteker Sertiirner det »søynbringende Princip«, som han kaldte Mor- fin (Morphium), og hvis basiske Karakter han Daaviste. Opiatvalmuens Hjemstavn er Lille- asien og de tilgrænsende østlige Middelhavs- lande, men den dyrkes nu saavel til Indvin- ding af Opium som for Frugternes og de olie- holdige Frøs Skyld samt som Prydplante i naverne i de fleste Lande og findes i Mellem- europa og Sydskandinavien undertiden forvil- det i Nærheden af beboede Steder. Blandt cæns talrige Varieteter, der alle kan levere Opium, om end af højst forskellig Kvalitet, har den i Lilleasien og Tyrkiet dyrkede P. ab r u m, der bærer røde, lilla eller hvide Kronblade og næsten kuglerund Frugt, og P. album (= P. officinalis), hvis Kron- blade og Støvdragere er hvide, og hvis Kaps- ær er langagtige, og som især dyrkes i Per- sien, Indien og Centralasien, størst Betydning. *Je i Opium indeholdte virksomme Stoffer (Al- kaloider, se ndf.) findes, foruden i de umodne Jwselvægges Mælkesaft, i sparsom Mængde J jantens Overhud og i Roden, derimod ikke t •i, røe.ne- Opiumsproduktionen, for hvilken L’iieasien stadig er Hovedlandet for det euro- pæiske Forbrugs Vedkommende, finder des- uden Sted i Persien, Indien, Kina, Ægypten og enkelte Steder i Nordafrika, i ringe Maale- stok i Nordamerika og i Australien, og i Eu- ropa kun af Betydning i Tyrkiet, medens de i de andre europæiske Lande (især i Frankrig, Tyskland, Spanien og Belgien) gjorte Dyrk- ningsforsøg ikke har svaret Regning, hoved- sagelig paa Grund af Jordarealets forholdsvis høje Værdi og Arbejdslønnens Størrelse; den opnaaede Kvalitet har dog i flere Tilfælde været fortrinlig, overtræffende de bedste, ori- entalske Varer. Fremgangsmaaden ved Indvindingen er i Hovedsagen følgende: 3 å 4 Dage efter Af- blomstringen gøres der med Knive horison- tale, skrueformede eller lodrette Indsnit i den endnu grønne Frugtkapsel, eller den ridses med Naale, saaledes at de under Overhuden liggende mælkeførende Kar overskæres, og Saften flyder ud. Snittet maa ikke gennem- trænge Frøgemmet helt, da en Del af Mælke- saften i saa Tilfælde vil flyde ind i Frugten og saaledes gaa til Spilde. Knivsbladene eller Naalene er derfor ofte omviklede med Bom- uldstraad eller Seglgarn næsten ud til Spidsen. I Løbet af 12—18 Timer vil den udflydte Saft være stivnet til en blød Masse, der afskrabes med et med Olie indgnedet Jærnapparat, sam- les, gennemæltes med Trækøller e. I. og for- mes paa forskellig Maade i Kager (Brød), Stænger, Kugler eller kegleformede Legemer, der indpakkes i Blade, oftest Valmueblade eller Vinblade, hvilke bestrøes med Skræppefrugter eller Brudstykker af de tørrede Kapsler eller Valmuestængler. Indsnittene i Frugtvæggene fortsættes, indtil der ikke længere flyder Saft ud. Efter en ældre, nu lidet benyttet Frem- gangsmaade sker Indvindingen ved, at den af Frugtkapslerne udflydende Saft opsuges i Tøj- stumper og derefter udpresses, tørres og for- mes. Opium er af lysere eller mørkere brun Farve, i frisk Tilstand blød, efter længere Op- bevaring paa tørre Steder haard og vanskelig at bryde, men bliver blødere ved at æltes mellem Fingrene. Smagen er meget bitter, Lugten stærkt narkotisk, ubehagelig vammel, senere skarp. Vand opløser omtrent V« af en god Vare, dannende en brun, noget uklar Op- løsning, svag Spiritus (4—5 °) opløser omtrent 4/s. Den i Vand uopløselige Rest, kaldet Opi- umsmarv, er uden Værdi, da de virksomme Alkaloider er til Stede i saadanne Forbindel- ser, at de opløses i Vand. Pulveriseret Opium fremstilles ved, at man skærer Opium i Skiver og tørrer disse ved ikke over 55°, hvorved største Delen af den indeholdte Fugtighed (indtil 18 %) forsvinder, og Skiverne bliver sprøde og lette at bringe i Pulverform. Pul- veret er lysebrunt eller gulligbrunt, ved Hen- liggen i Luften mørkere, da det indsuger Fug- tighed og klummer sammen. I Almindelighed indeholder det 3,5 % Vand, men ved Henlig- gen kan det optage indtil 8 % uden at miste sin pulveragtige Konsistens. I de senere Aar er der forhandlet en blød, ekstraktlignende Opium, der forsendes i Blikbeholdere, og hvor- af kan fremstilles c. 75 % tør Opium. Opium indeholder en stor Mængde Forbin- delser, af hvilke som nævnt Alkaloiderne er de vigtigste og de, for hvis Skyld Opium har faaet en saa enorm Udbredelse som Nydelses- og Lægemiddel. Blandt disse er igen M o r- 46*