Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Oliventræ lipoli, Puglieser, Bari, Lecca og Monte San Angelo) som simplere Madolier. Den rene Olivenolie har ved 15° en Vægt- fylde = 0,914—0,919. Nogle Sorter, særlig de tunesiske begynder allerede ved + 10° at ud- skille hvide, krystallinske Korn, bestaaende af Palmitin, medens andre Sorter, navnlig de fra Provence, Ligurien og Toscana, først stivner henimod Frysepunktet. Ved Afkøling og paa- følgende Fracentifugering af det faste Fedt forbedrer man de hurtig stivnende Olier i denne Henseende. Olien opløser sig kun i meget ringe Grad i Alkohol, noget lettere i Æter men fuldstændig i Kloroform, Benzol og Kulstofsulfid. God Madolie skal have en ren, ikke harsk eller sur Lugt og Smag. Dersom den opbevares i Fade, maa disse ikke ligge i Nærheden af stærkt lugtende Stoffer, da Oli- venolie som alle Fedtstoffer er meget tilbøje- lig til at antage fremmed Lugt. Luften i Kældrene maa derfor ogsaa være frisk og ren, ligesom Fadene bør holdes helt fyldte og godt lukkede. nm Efteraaret bør den aftap- pes paa Glasflasker, saaledes at man sørger for ikke at faa Bundfaldet med. Selv paa vel- tillukkede Flasker taber Olien hurtigt i Kvali- tet og kan i det højeste holde sig brugbar i 3 Aar. Madolien forfalskes meget hyppigt med bil- ligere Olier, navnlig Jordnødolie, Sesam-, Bomuldsfrø-, Solsikke- og Palmekærneolie, hvilke Indblandinger kun kan paavises ved en kemisk Undersøgelse. Presseresterne saavel af Frugtkødet som navnlig ogsaa af Kærnerne benyttes i ikke ringe Mængde til Forfalskning af stødte Kryd- derier. Den aarlige Produktion andrager c. 900 000 t, hvoraf den største Mængde hidtil er produceret i Spanien, Portugal, Italien og det asiatiske Tyrki. Oliventræ se Oliven. Olivin er et Mineral, Magniumferrosilikat; der er af olivengrøn Farve, og som udgør-err hyppig og vigtig Bestanddel af flere. Bjerg- arter, som f. Eks. Basalt og Olivinsten.VQen forvitrer let og gaar da over til Si entifc Ædel Olivin anvendes som Smykkeste® der Navn af Chrysolit (s. d.) og Per dot. Olivotes se Bourgognevine. Olmerdug eller Bomuldsbolster er et kipret, oftest treskaftet vævet, meget tæt Bomuldstøj, sædvanlig med røde eller blaa Tværstriber. Det bruges kun til simple Dyne- eller Pudevaar. Omblad se C i g a r e r. Ombrés eller ombreredeTøjer er stribede, farvede Uldstoffer, i hvilke hver en- kelt Stribe er mørkest i Midten og efterhaan- den bliver lysere til begge Sider, saaledes at der altsaa mellem to mørkere skatterede Stri- ber ligger en, som er lysest i Midten. Ombre- ret Mønstring benyttes iøvrigt ogsaa paa Bomuldstøjer og Buntpapir. Omrawatte se Bomuld. Ondatras se B i s a m s k i n d. Onoore se B i r k e t r æ. Onyx er Navnet for A gat (s. d.), hvis Lag ved meget ulige Farver adskilles skarpt fra hverandre og begrænses af parallel©, helst plane Flader. Paa Grund af disse Egenskaber egner Onyxen sig særligt til Fremstilling af Kaméer og Intaglier, udskaarne Sten med hen- holdsvis ophøjede og fordybede Figurer. Man 722 Opal skelner mellem Sar d-0 ny x, med vekslende sorte og hvide eller brune og hvide Lag, K ar- neol-Onyx, med røde og hvide Lag, samt K a 1 c e d on-0ny x, med graa og hvide Lag.. Undertiden gaar ogsaa helt sorte Sten, be- staaende af sortfarvet Kalcedon, under det uegentlige Navn Onyx eller sort Onyx. Nogle af de sorte Smykker, der gaar under Navn af sort Onyx, er kun Efterligninger i farvet Glas. Onyxmarmor se Mexikansk Onyx. Oolong se Te. Oopak se T e. Opal er et amorft, lidet gennemskinneligt Mineral, der bestaar af vandholdig Kiselsyre,, rimeligvis indtørret Kiselsyregelé, og som har et Vandindhold mellem 0,1 og 13 %. Dens Haardhed er 6, og Vægtfylden 2,1—2,2, altsaa begge noget mindre end for Kvarts. I Pulver- form opløses den af kogende Kalilud. Af Opal, findes mange Varieteter. Ædel Opal, der næsten er den eneste Varietet, som anvendes, til Brug som Ædelsten, er mælkehvid, halv- gennemskinnelig og viser et pragtfuldt Farve- spil i alle Regnbuens Farver, paa Grund af,, at der ved Massens Størkning er opstaaet. yderst fine Revner, som senere atter er fyldte- med anden Kiselsyregelé. Opalen forekommer som Aarer og Klumper i en Del vulkanske Bjergarter og er et Produkt af deres for- vitring, hvorved der er udskilt Kiselsyre.. Ho- vedfindestedet for ædel Opal er Czerwenitza i Ungarn, hvor den forekommer ganske uregel- mæssig som Udfyldning af Revner og Hulrum i en vulkansk Trakytbjergart sammen mel almindelig Opal. Her er denne Ædelsten brudt allerede i det 13. Aarhundrede; nutildags fore- gaar Brydningen i temmelig stor Stil i under- jordiske Gange. Den brydes ogsaa i Syøau- stralien og i Staterne Honduras og Mexiko,. men Opalen herfra kan dog ikke maale sig røfeKlgden ungarske. Naar den ædle Opal anvendes som Smyk- kesten, slibes den »en cabochon« og ikke med Facetter, og Omkredsens Form maa derved dvanlis efter d&t Udseende, de tagelige Partier af Opalen i Forvejen har. ____________e vil bevare saa meget som mu- ligt af det regnbue-spillende Stof, gaar der ikke sjældent baade aflange og mandelformede Opaler i Handelen. Dimensionerne hos smukKe og ensskinnende Sten er forholdsvis smaa, meget sjældent er de saa store som en Has- selnød. Med Hensyn til Værdien er de un- garske mange Gange dyrere end de fra andre Forekomster. En Opal af 1 Karats Vægt (0,205 g) kan gaa op til en Pris af omkring 45 Kr. Sten med mindre Farvespil koster kun en Tredjedel eller en Fjerdedel deraf. En Varietet, som undertiden slibes, er aej1 gulrøde, næsten klare, saakaldte Ildopah der forekommer ved Zimapan i* Mexiko w paa Færøerne. Den almindelige Opa kun halvt gennemsigtig, mest mælkehvid me gult, rødt eller grønligt Skær, en voksagtJ Glasglans, men intet Farvespil. Den kan ■ moslignende Tegninger og kaldes da A opal. Den forekommer paa Færøerne og ' land, flere Steder i Tyskland, Østrig og Un- garn, og anvendes til tarveligere SmyKKer til Polering af andre Ædelstene.. Af deni mindelige Opal findes mange Varieteter, d r o f a n er hvid eller gulagtig og klæber Tungen; den har ved Fordampning mistet