Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oliventræ
lipoli, Puglieser, Bari, Lecca og Monte San
Angelo) som simplere Madolier.
Den rene Olivenolie har ved 15° en Vægt-
fylde = 0,914—0,919. Nogle Sorter, særlig de
tunesiske begynder allerede ved + 10° at ud-
skille hvide, krystallinske Korn, bestaaende af
Palmitin, medens andre Sorter, navnlig de fra
Provence, Ligurien og Toscana, først stivner
henimod Frysepunktet. Ved Afkøling og paa-
følgende Fracentifugering af det faste Fedt
forbedrer man de hurtig stivnende Olier i
denne Henseende. Olien opløser sig kun i
meget ringe Grad i Alkohol, noget lettere i
Æter men fuldstændig i Kloroform, Benzol og
Kulstofsulfid. God Madolie skal have en ren,
ikke harsk eller sur Lugt og Smag. Dersom
den opbevares i Fade, maa disse ikke ligge i
Nærheden af stærkt lugtende Stoffer, da Oli-
venolie som alle Fedtstoffer er meget tilbøje-
lig til at antage fremmed Lugt. Luften i
Kældrene maa derfor ogsaa være frisk og
ren, ligesom Fadene bør holdes helt fyldte og
godt lukkede. nm Efteraaret bør den aftap-
pes paa Glasflasker, saaledes at man sørger
for ikke at faa Bundfaldet med. Selv paa vel-
tillukkede Flasker taber Olien hurtigt i Kvali-
tet og kan i det højeste holde sig brugbar i 3
Aar.
Madolien forfalskes meget hyppigt med bil-
ligere Olier, navnlig Jordnødolie, Sesam-,
Bomuldsfrø-, Solsikke- og Palmekærneolie,
hvilke Indblandinger kun kan paavises ved en
kemisk Undersøgelse.
Presseresterne saavel af Frugtkødet som
navnlig ogsaa af Kærnerne benyttes i ikke
ringe Mængde til Forfalskning af stødte Kryd-
derier. Den aarlige Produktion andrager c.
900 000 t, hvoraf den største Mængde hidtil er
produceret i Spanien, Portugal, Italien og det
asiatiske Tyrki.
Oliventræ se Oliven.
Olivin er et Mineral, Magniumferrosilikat;
der er af olivengrøn Farve, og som udgør-err
hyppig og vigtig Bestanddel af flere. Bjerg-
arter, som f. Eks. Basalt og Olivinsten.VQen
forvitrer let og gaar da over til Si entifc
Ædel Olivin anvendes som Smykkeste®
der Navn af Chrysolit (s. d.) og Per
dot.
Olivotes se Bourgognevine.
Olmerdug eller Bomuldsbolster er et
kipret, oftest treskaftet vævet, meget tæt
Bomuldstøj, sædvanlig med røde eller blaa
Tværstriber. Det bruges kun til simple Dyne-
eller Pudevaar.
Omblad se C i g a r e r.
Ombrés eller ombreredeTøjer er
stribede, farvede Uldstoffer, i hvilke hver en-
kelt Stribe er mørkest i Midten og efterhaan-
den bliver lysere til begge Sider, saaledes at
der altsaa mellem to mørkere skatterede Stri-
ber ligger en, som er lysest i Midten. Ombre-
ret Mønstring benyttes iøvrigt ogsaa paa
Bomuldstøjer og Buntpapir.
Omrawatte se Bomuld.
Ondatras se B i s a m s k i n d.
Onoore se B i r k e t r æ.
Onyx er Navnet for A gat (s. d.), hvis Lag
ved meget ulige Farver adskilles skarpt fra
hverandre og begrænses af parallel©, helst
plane Flader. Paa Grund af disse Egenskaber
egner Onyxen sig særligt til Fremstilling af
Kaméer og Intaglier, udskaarne Sten med hen-
holdsvis ophøjede og fordybede Figurer. Man
722
Opal
skelner mellem Sar d-0 ny x, med vekslende
sorte og hvide eller brune og hvide Lag, K ar-
neol-Onyx, med røde og hvide Lag, samt
K a 1 c e d on-0ny x, med graa og hvide Lag..
Undertiden gaar ogsaa helt sorte Sten, be-
staaende af sortfarvet Kalcedon, under det
uegentlige Navn Onyx eller sort Onyx.
Nogle af de sorte Smykker, der gaar under
Navn af sort Onyx, er kun Efterligninger i
farvet Glas.
Onyxmarmor se Mexikansk Onyx.
Oolong se Te.
Oopak se T e.
Opal er et amorft, lidet gennemskinneligt
Mineral, der bestaar af vandholdig Kiselsyre,,
rimeligvis indtørret Kiselsyregelé, og som har
et Vandindhold mellem 0,1 og 13 %. Dens
Haardhed er 6, og Vægtfylden 2,1—2,2, altsaa
begge noget mindre end for Kvarts. I Pulver-
form opløses den af kogende Kalilud. Af Opal,
findes mange Varieteter. Ædel Opal, der
næsten er den eneste Varietet, som anvendes,
til Brug som Ædelsten, er mælkehvid, halv-
gennemskinnelig og viser et pragtfuldt Farve-
spil i alle Regnbuens Farver, paa Grund af,,
at der ved Massens Størkning er opstaaet.
yderst fine Revner, som senere atter er fyldte-
med anden Kiselsyregelé. Opalen forekommer
som Aarer og Klumper i en Del vulkanske
Bjergarter og er et Produkt af deres for-
vitring, hvorved der er udskilt Kiselsyre.. Ho-
vedfindestedet for ædel Opal er Czerwenitza i
Ungarn, hvor den forekommer ganske uregel-
mæssig som Udfyldning af Revner og Hulrum
i en vulkansk Trakytbjergart sammen mel
almindelig Opal. Her er denne Ædelsten brudt
allerede i det 13. Aarhundrede; nutildags fore-
gaar Brydningen i temmelig stor Stil i under-
jordiske Gange. Den brydes ogsaa i Syøau-
stralien og i Staterne Honduras og Mexiko,.
men Opalen herfra kan dog ikke maale sig
røfeKlgden ungarske.
Naar den ædle Opal anvendes som Smyk-
kesten, slibes den »en cabochon« og ikke med
Facetter, og Omkredsens Form maa derved
dvanlis efter d&t Udseende, de
tagelige Partier af Opalen i Forvejen har.
____________e vil bevare saa meget som mu-
ligt af det regnbue-spillende Stof, gaar der
ikke sjældent baade aflange og mandelformede
Opaler i Handelen. Dimensionerne hos smukKe
og ensskinnende Sten er forholdsvis smaa,
meget sjældent er de saa store som en Has-
selnød. Med Hensyn til Værdien er de un-
garske mange Gange dyrere end de fra andre
Forekomster. En Opal af 1 Karats Vægt (0,205
g) kan gaa op til en Pris af omkring 45 Kr.
Sten med mindre Farvespil koster kun en
Tredjedel eller en Fjerdedel deraf.
En Varietet, som undertiden slibes, er aej1
gulrøde, næsten klare, saakaldte Ildopah
der forekommer ved Zimapan i* Mexiko w
paa Færøerne. Den almindelige Opa
kun halvt gennemsigtig, mest mælkehvid me
gult, rødt eller grønligt Skær, en voksagtJ
Glasglans, men intet Farvespil. Den kan ■
moslignende Tegninger og kaldes da A
opal. Den forekommer paa Færøerne og '
land, flere Steder i Tyskland, Østrig og Un-
garn, og anvendes til tarveligere SmyKKer
til Polering af andre Ædelstene.. Af deni
mindelige Opal findes mange Varieteter,
d r o f a n er hvid eller gulagtig og klæber
Tungen; den har ved Fordampning mistet