Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Olivenolie 721 Olivenolie Henliggen i Vand, hvorved de tillige bliver blødgjorte, hvorefter de sædvanlig igen et Par Dage henlægges i Saltvand, hvori der er op- løst noget Lud eller Soda, som borttager den sidste Rest, af den bitre Smag; derefter ned- lægges de i de til Forsendelsen bestemte Be- holdere, Glas eller smaa Træfustager, med Saltvand, undertiden med en ringe Tilsætning af Krydderier eller med Olie. Af de i Hande- len gaaende Sorter anses de italienske fra Toscana, Lucca og Verona sædvanlig for de bedste, navnlig de smaa Pi c c o 1 i n i. Der- efter kommer de spanske, portugisi- sks k e og de franske fra Provence og Languedoc, hvilke sidste sædvanlig er stærkt krydrede med Nelliker, Koriander og Fenni- kel. Særlig bekendte er Sorterne Am elans, der er tykke og kødfulde, V e r d a 1 e s, der er rundagtige, og Languedoc, medens Pie- ch o 1 i n e s eller S o u r in es er smaa, af- lange og rødlige og Pointues er aflange og spidse med et mørkt, rødligt Skær. Baade iranske og spanske Oliven forsendes med eller uden Kærne; undertiden erstattes Kærnen med et Stykke Anchovis eller Kapers, hvor- på Frugten nedlægges i Olie og gaar under j^avn af Olives farcés. Gode Oliven skal have en frisk Farve, en glinsende og glat Overflade, et fast Kød og være helt dækkede at Lagen; de bør opbevares koldt. foruden til Spisebrug benyttes Oliven og- saa til Fremstilling af Olie, se Olivenolie, ligesom ogsaa det gulliggrønne, mørkt aarede og plettede, faste og holdbare Træ, Oliven- træ, benyttes til Snedker- og Drejerarbejder. iJet modtager en meget smuk Politur. Ogsaa andre Arter af Olietræet, der vokser i Kap- I landet, Østafrika og Ostindien, giver lignende! træsorter, der dels, navnlig de afrikanske, be- fiI Qavntræ- dels navnlig de ostindiske, tu Møbler og Kunstgenstande. En i Sydaustra- Iien voksende Art giver et meget smukt mar- moreret Ved, det s. k. Marble wood. Bla- dene af en i Østasien voksende Art, O 1 e a ragrnns, benyttes til Parfumering af kine- sisk 1 e. Olivenolie. Oleum O 1 i v æ eller Oleum V li varum, er en fed, ikke tørrende Olie, ^er faas af Oliven (s. d.), som til dette Brug nøstes i mere eller mindre moden Tilstand. Er frugterne umodne, giver de en bittert og stramt smagende, grønlig Olie (o 1 i o d a t a g- i°J, der dog paa Grund af sin om Oliven findende Smag bruges til Indblanding i Spise- rne. Den bedste Olie faas, naar Frugterne p ukkes ganske kort før Modningen. Olien af ^ermodne eller lagrede, modne Oliven er lig eller farveløs, har en syrlig Smag og <• en ubehagelig Lugt. Til Fremstillingen af lio- Madolier afplukkes Frugterne, navn- tiph1 ™ence, medens man ellers ryster dem ° aIlræerne eller slaar dem ned medStæn- keit t 6 ^-P^kede Frugter udbredes i et en- 1)f1 hvor de enten henligger flere Dage -uen Opvarmning, eller ogsaa i Løbet af 48 imer opvarmes til en Temperatur af 45—55 °, stroll ^ærncs Stenen, hvorefter Frugtkødet nino S l.yn^ei’kastes en i Kulden udført Pres- an ^aar paa denne Maade den s. k. dens ™ U ° 15 e el!er Huile vierge, me- f-iar man vec’ en anden stærkere Presning sen nf11 n,ose* simplere Olie. Til Fremstillin- først i/atndr_? Sorter Olie bliver Frugterne ikke æde for Stenene men direkte knuste M<=yers Vareleksikon. og senere pressede. løvrigt er den Maade, hvorpaa Olien fremstilles, forskellig i de for- skellige Lande, men Princippet er overalt det samme, nemlig for de fineste Sorter Olie en svag Presning i Kulden, for den anden, almin- deligst forekommende Sort en stærkere Pres- ning og for den tredje Sort en varm Presning under Tilsætning af varmt Vand. Pressere- sterne (»Sansa«) behandles nu sædvanlig ved Ekstraktion, hvorved faas en Olie, Sulfur- o 1 i e, der kun anvendes i Tekniken, særlig til Tekstilsæber. Med Undtagelse af Jomfru- olien er alle Slags Olivenolier fra Begyndel- sen uklare, idet de indeholder smaa sønder- revne Celledele og Æggehvidestoffer. Ved længere Lagring bliver de klare og antager sædvanlig ogsaa en lysere Farve. Det ved Klaringen udskilte Vand indeholder en Del Olie; det samles i store Gruber (»Inferno«), hvor det gaar i Gæring, og herved samler der sig paa Vandets Overflade under Udvikling af en modbydelig Stank en meget daarlig men dog til Fabriksbrug anvendelig Olie, Hu ile d’E n f e r. Herhen hører ogsaa den s. k. f e r- menterede Olivenolie, H. t o u man- te, som anvendes i stor Mængde ved Tyr- kiskrødtfarvning af Bomuld. Jomfruolien og undertiden ogsaa andre Sorter har en mere eller mindre fremtrædende, grønlig Farve, der stammer fra Frugtkødets Indhold af Bladgrønt. De i Handelen forekommende farveløse Sor- ter fremstilles paa forskellig Maade, saaledes ved Rystning med Blodkul eller ved Opbeva- ring af Olien i Glasbeholdere, der udsættes for Lysets Paavirkning. Ogsaa ved Udpres- ning af Oliven, som har siddet hele Vinteren over paa Træerne, skal man kunne fremstille en farveløs Olie. De saaledes blegede Olier egner sig meget godt til Lampeolie og til for- skelligt teknisk Brug, derimod ikke til Mad- olier, da de altid er noget harske. Den meget fine Olivenolie, der benyttes af Urmagere, fremstilles ved Opbevaring paa tillukkede Fla- sker, i hvilke er nedsænket en Blyplade. Paa denne afsætter sig efterhaanden en hvid, sli- met Masse, medens selve Olien klarer sig fuldstændigt. I Handelen skelner man sædvanlig efter de i det foregaaende omtalte Fremstillingsmaader mellem Madolie, der ogsaa kaldes Salat- olie eller Provenceolie, og Bomolie eller Fabriksolie, der har en ubehagelig Lugt og Smag. Bomolien deles igen iLampe- o 1 i e og Maskinolie, der er klar, Sæbe- syderolie, der er uklar og ildelugtende, og de ovenfor nævnte Sorter: Sulfur olie, Hui 1 e d’Enfer og Tournanteolie. Af Madolien kommer de bedste Sorter fra Aix og Qrasse i Provence, af hvilke den fra Aix er gullig og har en ejendommelig Bismag, som stammer fra, at man blander Olivenblade mellem de til Udpresning bestemte Frugter, medens Olien fra Qrasse er næsten hvid uden den nævnte Bismag og næsten uden Lugt. Den kaldes ogsaa Huile douce. En lignende Sort som fra Qrasse faas fra Nizza. Næst efter den sydfranske følger den norditalienske Olie fra Genova, Lucca, Nordafrika og Tos- cana. Ogsaa Grækenland, navnlig de joniske Øer, og Sydamerika producerer god Madolie, medens de øvrige Sorter hovedsagelig kun benyttes som Bomolie til teknisk Brug. Dog brudes ogsaa de reneste Sorter Bomolie (Ga- 46