Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Olivenolie
721
Olivenolie
Henliggen i Vand, hvorved de tillige bliver
blødgjorte, hvorefter de sædvanlig igen et Par
Dage henlægges i Saltvand, hvori der er op-
løst noget Lud eller Soda, som borttager den
sidste Rest, af den bitre Smag; derefter ned-
lægges de i de til Forsendelsen bestemte Be-
holdere, Glas eller smaa Træfustager, med
Saltvand, undertiden med en ringe Tilsætning
af Krydderier eller med Olie. Af de i Hande-
len gaaende Sorter anses de italienske
fra Toscana, Lucca og Verona sædvanlig for
de bedste, navnlig de smaa Pi c c o 1 i n i. Der-
efter kommer de spanske, portugisi-
sks k e og de franske fra Provence og
Languedoc, hvilke sidste sædvanlig er stærkt
krydrede med Nelliker, Koriander og Fenni-
kel. Særlig bekendte er Sorterne Am elans,
der er tykke og kødfulde, V e r d a 1 e s, der er
rundagtige, og Languedoc, medens Pie-
ch o 1 i n e s eller S o u r in es er smaa, af-
lange og rødlige og Pointues er aflange og
spidse med et mørkt, rødligt Skær. Baade
iranske og spanske Oliven forsendes med eller
uden Kærne; undertiden erstattes Kærnen
med et Stykke Anchovis eller Kapers, hvor-
på Frugten nedlægges i Olie og gaar under
j^avn af Olives farcés. Gode Oliven skal
have en frisk Farve, en glinsende og glat
Overflade, et fast Kød og være helt dækkede
at Lagen; de bør opbevares koldt.
foruden til Spisebrug benyttes Oliven og-
saa til Fremstilling af Olie, se Olivenolie,
ligesom ogsaa det gulliggrønne, mørkt aarede
og plettede, faste og holdbare Træ, Oliven-
træ, benyttes til Snedker- og Drejerarbejder.
iJet modtager en meget smuk Politur. Ogsaa
andre Arter af Olietræet, der vokser i Kap- I
landet, Østafrika og Ostindien, giver lignende!
træsorter, der dels, navnlig de afrikanske, be-
fiI Qavntræ- dels navnlig de ostindiske,
tu Møbler og Kunstgenstande. En i Sydaustra-
Iien voksende Art giver et meget smukt mar-
moreret Ved, det s. k. Marble wood. Bla-
dene af en i Østasien voksende Art, O 1 e a
ragrnns, benyttes til Parfumering af kine-
sisk 1 e.
Olivenolie. Oleum O 1 i v æ eller Oleum
V li varum, er en fed, ikke tørrende Olie,
^er faas af Oliven (s. d.), som til dette Brug
nøstes i mere eller mindre moden Tilstand. Er
frugterne umodne, giver de en bittert og
stramt smagende, grønlig Olie (o 1 i o d a t a g-
i°J, der dog paa Grund af sin om Oliven
findende Smag bruges til Indblanding i Spise-
rne. Den bedste Olie faas, naar Frugterne
p ukkes ganske kort før Modningen. Olien af
^ermodne eller lagrede, modne Oliven er
lig eller farveløs, har en syrlig Smag og
<• en ubehagelig Lugt. Til Fremstillingen af
lio- Madolier afplukkes Frugterne, navn-
tiph1 ™ence, medens man ellers ryster dem
° aIlræerne eller slaar dem ned medStæn-
keit t 6 ^-P^kede Frugter udbredes i et en-
1)f1 hvor de enten henligger flere Dage
-uen Opvarmning, eller ogsaa i Løbet af 48
imer opvarmes til en Temperatur af 45—55 °,
stroll ^ærncs Stenen, hvorefter Frugtkødet
nino S l.yn^ei’kastes en i Kulden udført Pres-
an ^aar paa denne Maade den s. k.
dens ™ U ° 15 e el!er Huile vierge, me-
f-iar man vec’ en anden stærkere Presning
sen nf11 n,ose* simplere Olie. Til Fremstillin-
først i/atndr_? Sorter Olie bliver Frugterne ikke
æde for Stenene men direkte knuste
M<=yers Vareleksikon.
og senere pressede. løvrigt er den Maade,
hvorpaa Olien fremstilles, forskellig i de for-
skellige Lande, men Princippet er overalt det
samme, nemlig for de fineste Sorter Olie en
svag Presning i Kulden, for den anden, almin-
deligst forekommende Sort en stærkere Pres-
ning og for den tredje Sort en varm Presning
under Tilsætning af varmt Vand. Pressere-
sterne (»Sansa«) behandles nu sædvanlig ved
Ekstraktion, hvorved faas en Olie, Sulfur-
o 1 i e, der kun anvendes i Tekniken, særlig
til Tekstilsæber. Med Undtagelse af Jomfru-
olien er alle Slags Olivenolier fra Begyndel-
sen uklare, idet de indeholder smaa sønder-
revne Celledele og Æggehvidestoffer. Ved
længere Lagring bliver de klare og antager
sædvanlig ogsaa en lysere Farve. Det ved
Klaringen udskilte Vand indeholder en Del
Olie; det samles i store Gruber (»Inferno«),
hvor det gaar i Gæring, og herved samler der
sig paa Vandets Overflade under Udvikling af
en modbydelig Stank en meget daarlig men
dog til Fabriksbrug anvendelig Olie, Hu ile
d’E n f e r. Herhen hører ogsaa den s. k. f e r-
menterede Olivenolie, H. t o u man-
te, som anvendes i stor Mængde ved Tyr-
kiskrødtfarvning af Bomuld. Jomfruolien og
undertiden ogsaa andre Sorter har en mere
eller mindre fremtrædende, grønlig Farve, der
stammer fra Frugtkødets Indhold af Bladgrønt.
De i Handelen forekommende farveløse Sor-
ter fremstilles paa forskellig Maade, saaledes
ved Rystning med Blodkul eller ved Opbeva-
ring af Olien i Glasbeholdere, der udsættes
for Lysets Paavirkning. Ogsaa ved Udpres-
ning af Oliven, som har siddet hele Vinteren
over paa Træerne, skal man kunne fremstille
en farveløs Olie. De saaledes blegede Olier
egner sig meget godt til Lampeolie og til for-
skelligt teknisk Brug, derimod ikke til Mad-
olier, da de altid er noget harske. Den meget
fine Olivenolie, der benyttes af Urmagere,
fremstilles ved Opbevaring paa tillukkede Fla-
sker, i hvilke er nedsænket en Blyplade. Paa
denne afsætter sig efterhaanden en hvid, sli-
met Masse, medens selve Olien klarer sig
fuldstændigt.
I Handelen skelner man sædvanlig efter de
i det foregaaende omtalte Fremstillingsmaader
mellem Madolie, der ogsaa kaldes Salat-
olie eller Provenceolie, og Bomolie
eller Fabriksolie, der har en ubehagelig
Lugt og Smag. Bomolien deles igen iLampe-
o 1 i e og Maskinolie, der er klar, Sæbe-
syderolie, der er uklar og ildelugtende, og
de ovenfor nævnte Sorter: Sulfur olie,
Hui 1 e d’Enfer og Tournanteolie. Af
Madolien kommer de bedste Sorter fra Aix og
Qrasse i Provence, af hvilke den fra Aix er
gullig og har en ejendommelig Bismag, som
stammer fra, at man blander Olivenblade
mellem de til Udpresning bestemte Frugter,
medens Olien fra Qrasse er næsten hvid uden
den nævnte Bismag og næsten uden Lugt. Den
kaldes ogsaa Huile douce. En lignende
Sort som fra Qrasse faas fra Nizza. Næst
efter den sydfranske følger den norditalienske
Olie fra Genova, Lucca, Nordafrika og Tos-
cana. Ogsaa Grækenland, navnlig de joniske
Øer, og Sydamerika producerer god Madolie,
medens de øvrige Sorter hovedsagelig kun
benyttes som Bomolie til teknisk Brug. Dog
brudes ogsaa de reneste Sorter Bomolie (Ga-
46