Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Oliven Oliesort 720 clelingsprodukter af Fedtsyrerne. Tiistedevæ- A c i d ti ih o 1 e i n i c u m) er e, der forekommer i de aller- alle er let opløselige i Alkohol, Æter, Benzin der ved Destillationen dannes som Sønder- og fede Olier. ' _ ' ' ' ' _ - \. I de senere Aar er man begyndt at frem- reisen af Kulbrinter er derfor et Bevis for, at stille en stor Del af de Stoffer, der giver de der foreligger Destillatolein, medens deres Fra- æteriske Olier deres karakteristiske Lugt, ad værelse ikke er noget sikkert Bevis for, at syntetisk Vej, hvilket vil sige, at man som Varen er Saponifikatolein. Handelsvaren er Raamateriale for deres Fremstilling benytter enten gul til lysebrun og klar eller mørkere sig af Stoffer, der let fremstilles ad rent ke- brun og uklar og indeholder under alle Om- misk Vej, og man kan med de saaledes frem- stændigheder foruden Oliesyre ogsaa vel- stillede Produkter sammensætte Parfumer, lende Mængder Stearinsyre og Palmitinsyre. hvis Lugt i mange Tilfælde ikke er til at I Modsætning til den i de tørrende Olier fore- skelne fra de naturlige Parfumers. , kommende Syreblanding, der under et kaldes Æteriske Olier benyttes i stor Mængde til Linoliesyre, bliver Oliesyren ikke fast ved Fremstilling af Parfumer, i Sæbefabrikationen, Likørfabrikationen, til Fremstilling af Kondi- torvarer, for en enkelt Olies Vedkommende, nemlig Terpentinolie, i stor Mængde i Tek- niken og for manges Vedkommende i Medi- cinen. løvrigt henvises til de specielle Ar- tikler. Oliesort bruges som Betegnelse for forskel- _ „ ___ lige sorte Farver, der egner sig til Oliefarve,' ved Behandling med Brom eller Jod og paa særlig om en i Thiiringen forekommende Ler-1 flere andre Maader kan Oliesyren omdannes art, der er gennemtrængt med Kul, og som til' til faste Syrer, der kan finde Anvendelse paa Brug males og slemmes med Vand. Den er samme Maade som Stearin ved Fremstillingen som Oliefarve fortrinligt dækkende og benyt- tes ogsaa som Vandfarve og i Tapettrykke- riet. Oliesten se Slibesten. Oliesukker se E 1 æ o s a ct c h a r u m. Oliesur Lerjord se A l Oliesurt Kobber se t a ' af Lys. løvrigt benyttes den raa Oliesyre i Sæbefabrikationen og som Pudsemiddel for Metaller samt til Indfedtning af Uld i Væve- rier. Det kommer herved an paa, at den inde- holder saa faa Kulbrinter, eller, som man sæd- vanlig siger, uforsæbelige Bestanddele som _______________ . N og det er da navnlig paa Bestemmel- Oliesyre (O e 1 s å wr e; ,0 1 e i c a c i d; A ci- i de o I eiqu e; , en organisk Syre, ___ fleste Fedtstoffer i Forbindelse med Glycerin, i størst Mængde i de flydende Fedtstoffer, de s. k. fede Olier. Den er meget vanskelig at fremstille i fuldstændig ren Tilstand, men dan- ner da en lugtløs, vandklar Olie, der stivner ved + 4° og derefter igen smelter ved 14°. Ved Henstand i Luften bliver den gul og faar harsk Lugt, idet den oxyderer sig. Den er uopløselig i Vand, let opløselig i Alkohol og Æter. Den i Handelen forekommende Oliesyre kal- des sædvanlig r a a eller teknisk Olie- syre, E1 ai-n, Olein eller Stearinolie, medens den rettere burde hedde Olemsyre eller Elai’nsyre, hvilke Benævnelser dog aldrig benyttes. Olein er nemlig den kemiske Be- nævnelse paa Qlycerinoleinat, oliesurt Glyce- rin. analogt med, at Stearin, der i daglig Tale altid benyttes som Benævnelse for den Blan- ding af Stearinsyre og Palmitinsyre, der bru- ses til Fremstilling af Lys, i Virkeligheden er Betegnelsen for Qlycerinstearinat, altsaa den Forbindelse, i hvilken Stearinsyren forekom- mer i Fedtstofferne. I Handelen bruges dog Elai’n eller Ole'in udelukkende som Betegnelse for den raa Oliesyre. Denne faas som Bipro- dukt ved Fremstillingen af den ovenfor om- talte Stearin (s. cl.), idet Blandingen af de af Fedtet udskilte Syrer underkastes en Pres- ning, hvorved Stearin bliver tilbage, medens Oliesyren løber fra. Efter den Maade, hvor- paa Fedtsyrerne er bievne fremstillede, skel- ner man mellem Saponifikatolein, naar Fedtsyren er udvunden uden Destillation, og D e s t i 1 ]la t o 1 e i n, naar Fedtsyren, hvilket nu er det almindeligst benyttede, efter Fedt- stoffernes Sønderdeling er bleven afdestilleret. Sidstnævnte Slags er den mindst rene, idet den sædvanlig indeholder 3—7 % Kulbrinter, Henstand i Luften, hvorimod den ved Paa- virkning af Salpetersyrling omdannes til den faste Elaidinsyre, hvilket Forhold kan benyttes tii at kende tørrende fra ikke tør- rende Olier, Ved Paavirkning af koncentreret Svovlsyre eller ved Ophedning med Zink- klorid til 180° med paafølgende Destillation, ved Smeltning med Natriumhydroxyd eller sen af disse Stoffers Mængde, at det kommer an ved en Bedømmelse af Handelsvaren. Olietræ se Oliven. Olietøj se Vandtætte Stoffer. Olifant, to Papirformater, Trykolifant 64 X 88 cm og h ø j O 1 i f a n t 74 X 99 cm. Oligoklas se F e 1 d s p a t. „ Oliven er Stenfrugterne af det til samme Familie som Asketræet, Sirenen og Ligusteren hørende Olietræ, Olea europæa, hvis vilde Stamform er en Busk med oftest firkan- tede, tornede Grene og ganske smaa Frugter. Den dyrkede Form er et indtil 10 m højt Træ med stedsegrønne, stive, graalige, lancetfor- mede Blade og smaa, hvide, vellugtende Blom- ster. Det har rimeligvis oprindelig været dyr- ket i Asien, men siden er Kulturen udstrakt til samtlige Middelhavslande, Krim og Ame- rika, navnlig Mexico, Chile og Peru. Træet, hvis Vækst er meget langsom, og som kan blive over 100 Aar gammelt, dyrkes i en Mængde Varieteter, der navnlig adskiller sig fra hverandre ved Frugternes Størrelse og Form, idet de kan variere fra langstrakt ovale til næsten kugleformede og kan have en Læng- de af 2 til 4 cm. Overfladen er glat, brunlig- grøn, sortagtig eller violet, sjældnere rødlig eller hvidlig. Selve Frugtkødet er grønlighvidt og i moden Tilstand meget olierigt og inde- slutter en skæv, langagtig eller kølleformet, noget sammentrykt, tilspidset, rynket, gullig eller brunlig, haard og tykskallet Sten, i hvil- ken der findes en 9—11 mm lang, sammen- trykt, hvid Frøkærne. Naar Frugterne skal bruges til Olieindvinding, benyttes de baade i moden og halvmoden Tilstand, medens de ti! Spisebrug altid høstes noget før Modningen, der i Sydeuropa begynder i Slutningen af No- vember, hvorefter Indhøstningen fortsættes i de følgende Maancder. De afplukkede Frug- ter, der har et stramt, bittert smagende Frugt- kød, bliver først udludede ved nogle Dages