Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oliven
Oliesort
720
clelingsprodukter af Fedtsyrerne. Tiistedevæ-
A c i d ti ih o 1 e i n i c u m) er
e, der forekommer i de aller-
alle er let opløselige i Alkohol, Æter, Benzin der ved Destillationen dannes som Sønder-
og fede Olier. ' _ ' ' ' ' _ - \.
I de senere Aar er man begyndt at frem- reisen af Kulbrinter er derfor et Bevis for, at
stille en stor Del af de Stoffer, der giver de der foreligger Destillatolein, medens deres Fra-
æteriske Olier deres karakteristiske Lugt, ad værelse ikke er noget sikkert Bevis for, at
syntetisk Vej, hvilket vil sige, at man som Varen er Saponifikatolein. Handelsvaren er
Raamateriale for deres Fremstilling benytter enten gul til lysebrun og klar eller mørkere
sig af Stoffer, der let fremstilles ad rent ke- brun og uklar og indeholder under alle Om-
misk Vej, og man kan med de saaledes frem- stændigheder foruden Oliesyre ogsaa vel-
stillede Produkter sammensætte Parfumer, lende Mængder Stearinsyre og Palmitinsyre.
hvis Lugt i mange Tilfælde ikke er til at I Modsætning til den i de tørrende Olier fore-
skelne fra de naturlige Parfumers. , kommende Syreblanding, der under et kaldes
Æteriske Olier benyttes i stor Mængde til Linoliesyre, bliver Oliesyren ikke fast ved
Fremstilling af Parfumer, i Sæbefabrikationen,
Likørfabrikationen, til Fremstilling af Kondi-
torvarer, for en enkelt Olies Vedkommende,
nemlig Terpentinolie, i stor Mængde i Tek-
niken og for manges Vedkommende i Medi-
cinen. løvrigt henvises til de specielle Ar-
tikler.
Oliesort bruges som Betegnelse for forskel- _ „ ___
lige sorte Farver, der egner sig til Oliefarve,' ved Behandling med Brom eller Jod og paa
særlig om en i Thiiringen forekommende Ler-1 flere andre Maader kan Oliesyren omdannes
art, der er gennemtrængt med Kul, og som til' til faste Syrer, der kan finde Anvendelse paa
Brug males og slemmes med Vand. Den er samme Maade som Stearin ved Fremstillingen
som Oliefarve fortrinligt dækkende og benyt-
tes ogsaa som Vandfarve og i Tapettrykke-
riet.
Oliesten se Slibesten.
Oliesukker se E 1 æ o s a ct c h a r u m.
Oliesur Lerjord se A l
Oliesurt Kobber se t a '
af Lys. løvrigt benyttes den raa Oliesyre i
Sæbefabrikationen og som Pudsemiddel for
Metaller samt til Indfedtning af Uld i Væve-
rier. Det kommer herved an paa, at den inde-
holder saa faa Kulbrinter, eller, som man sæd-
vanlig siger, uforsæbelige Bestanddele som
_______________ . N og det er da navnlig paa Bestemmel-
Oliesyre (O e 1 s å wr e; ,0 1 e i c a c i d; A ci- i
de o I eiqu e; ,
en organisk Syre, ___
fleste Fedtstoffer i Forbindelse med Glycerin,
i størst Mængde i de flydende Fedtstoffer, de
s. k. fede Olier. Den er meget vanskelig at
fremstille i fuldstændig ren Tilstand, men dan-
ner da en lugtløs, vandklar Olie, der stivner
ved + 4° og derefter igen smelter ved 14°.
Ved Henstand i Luften bliver den gul og faar
harsk Lugt, idet den oxyderer sig. Den er
uopløselig i Vand, let opløselig i Alkohol og
Æter.
Den i Handelen forekommende Oliesyre kal-
des sædvanlig r a a eller teknisk Olie-
syre, E1 ai-n, Olein eller Stearinolie,
medens den rettere burde hedde Olemsyre
eller Elai’nsyre, hvilke Benævnelser dog aldrig
benyttes. Olein er nemlig den kemiske Be-
nævnelse paa Qlycerinoleinat, oliesurt Glyce-
rin. analogt med, at Stearin, der i daglig Tale
altid benyttes som Benævnelse for den Blan-
ding af Stearinsyre og Palmitinsyre, der bru-
ses til Fremstilling af Lys, i Virkeligheden er
Betegnelsen for Qlycerinstearinat, altsaa den
Forbindelse, i hvilken Stearinsyren forekom-
mer i Fedtstofferne. I Handelen bruges dog
Elai’n eller Ole'in udelukkende som Betegnelse
for den raa Oliesyre. Denne faas som Bipro-
dukt ved Fremstillingen af den ovenfor om-
talte Stearin (s. cl.), idet Blandingen af de af
Fedtet udskilte Syrer underkastes en Pres-
ning, hvorved Stearin bliver tilbage, medens
Oliesyren løber fra. Efter den Maade, hvor-
paa Fedtsyrerne er bievne fremstillede, skel-
ner man mellem Saponifikatolein, naar
Fedtsyren er udvunden uden Destillation, og
D e s t i 1 ]la t o 1 e i n, naar Fedtsyren, hvilket
nu er det almindeligst benyttede, efter Fedt-
stoffernes Sønderdeling er bleven afdestilleret.
Sidstnævnte Slags er den mindst rene, idet
den sædvanlig indeholder 3—7 % Kulbrinter,
Henstand i Luften, hvorimod den ved Paa-
virkning af Salpetersyrling omdannes til den
faste Elaidinsyre, hvilket Forhold kan
benyttes tii at kende tørrende fra ikke tør-
rende Olier, Ved Paavirkning af koncentreret
Svovlsyre eller ved Ophedning med Zink-
klorid til 180° med paafølgende Destillation,
ved Smeltning med Natriumhydroxyd eller
sen af disse Stoffers Mængde, at det kommer
an ved en Bedømmelse af Handelsvaren.
Olietræ se Oliven.
Olietøj se Vandtætte Stoffer.
Olifant, to Papirformater, Trykolifant
64 X 88 cm og h ø j O 1 i f a n t 74 X 99 cm.
Oligoklas se F e 1 d s p a t.
„ Oliven er Stenfrugterne af det til samme
Familie som Asketræet, Sirenen og Ligusteren
hørende Olietræ, Olea europæa, hvis
vilde Stamform er en Busk med oftest firkan-
tede, tornede Grene og ganske smaa Frugter.
Den dyrkede Form er et indtil 10 m højt Træ
med stedsegrønne, stive, graalige, lancetfor-
mede Blade og smaa, hvide, vellugtende Blom-
ster. Det har rimeligvis oprindelig været dyr-
ket i Asien, men siden er Kulturen udstrakt
til samtlige Middelhavslande, Krim og Ame-
rika, navnlig Mexico, Chile og Peru. Træet,
hvis Vækst er meget langsom, og som kan
blive over 100 Aar gammelt, dyrkes i en
Mængde Varieteter, der navnlig adskiller sig
fra hverandre ved Frugternes Størrelse og
Form, idet de kan variere fra langstrakt ovale
til næsten kugleformede og kan have en Læng-
de af 2 til 4 cm. Overfladen er glat, brunlig-
grøn, sortagtig eller violet, sjældnere rødlig
eller hvidlig. Selve Frugtkødet er grønlighvidt
og i moden Tilstand meget olierigt og inde-
slutter en skæv, langagtig eller kølleformet,
noget sammentrykt, tilspidset, rynket, gullig
eller brunlig, haard og tykskallet Sten, i hvil-
ken der findes en 9—11 mm lang, sammen-
trykt, hvid Frøkærne. Naar Frugterne skal
bruges til Olieindvinding, benyttes de baade
i moden og halvmoden Tilstand, medens de ti!
Spisebrug altid høstes noget før Modningen,
der i Sydeuropa begynder i Slutningen af No-
vember, hvorefter Indhøstningen fortsættes i
de følgende Maancder. De afplukkede Frug-
ter, der har et stramt, bittert smagende Frugt-
kød, bliver først udludede ved nogle Dages