Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Olier
719
Olier
s i k k e o 1 i e, A1 e u r i t e s o 1 i e o. fl., me-
dens de vigtigste af de ikke tørrende Olier er:
Olivenolie, Mandel olie, Rapsolie,
Sennepsolie, Sesam olie, Jordnød-
olie, Bøgekærneolie, Ricinusolie
o. fl. Bomuldsfrøolie hører bl. a. til de
Olier, der staar paa Overgangen mellem de
tørrende og de ikke tørrende Olier. Samtlige
nævnte Olier er lettere end Vand, idet Vægt-
fylden sædvanlig varierer mellem 0,91 og 0,98.
Ved Afkøling bliver de først tykflydende og
salveagtige, udskiller derpaa sædvanlig Kry-
staller af Palmitin og Stearin og andre faste
Fedtstoffer og stivner ved yderligere Afkøling
tilsidst fuldstændigt. Ved Opvarmning bliver
de først ganske tyndflydende, omtrent som
Vand, farves derpaa mørkere, idet de sam-
tidig afgiver stinkende hvide Dampe af Akro-
lei'n og andre Sønderdelingsprodukter og for-
kuller tilsidst fuldstændig; samtidig afgiver de
brændbare Dampe og kan selv antændes,
hvorved de brænder med en stærkt lysende
og sodende Flamme. De er uopløselige i Vand,
let opløselige i Benzin, Æter, Kulstofsulfid,
Kloroform m. m., enkelte, f. Eks. Ricinusolie,
ogsaa i Alkohol. Planteolierne finder en ud-
strakt teknisk Anvendelse som Madolie, Lam-
peolie, Smøreolie, til Fremstilling af Fernis o.
m. a., ligesom ogsaa enkelte finder Anvendelse
i Medicinen. Forfalskninger af de mere vær-
difulde Olier med billigere Olier er meget
almindelige og kan som Regel kun paavises
ved en nøjere kemisk Undersøgelse,, ved hvil-
ken man tager Hensyn baade til Oliernes fysi-
ske og til deres forskellige kemiske Egenska-
ber. Angaaende hærdede Olier se Fedt-
stoffer.
2) Mineralske Olier se Mineral-
olier.
3) Æteriske Olier, undertiden ogsaa
kaldet flygtige Olier, er Betegnelsen for
en Del flygtige, oftest flydende, undertiden dog
ogsaa faste Stoffer, der dannes i forskellige
Plantedele, navnlig ofte i Løvblade, Blomster-
blade og Frugter samt for enkeltes Vedkom-
mende ogsaa i særlige Gange i Vedet. I ke-
misk Henseende har de intet som helst til
fælles med de fede Olier, men nærmer sig i
denne Retning snarere til Mineralolierne, idet
de sædvanlig indeholder en meget betydelig
Mængde Kulbrinter. De kendes let fra de fede
Olier derved, at de er flygtige, hvilket bl. a.
kan ses deraf, at de ikke efterlader nogen bli-
vende Fedtplet paa et Stykke Papir. Af Kul-
brinter forekommer i størst Mængde de s. k.
lerpener, navnlig: Pinen, Kamfen, Limonen,
Uipenten, Sylvestren. Terpinen, Fellandren,
endvidere Styrol, Kymol o. fl. Af ilt-(sur-
stof-)holdige Forbindelser findes en Del Alko-
holer, af hvilke de vigtigste er: Linalool, Ge-
raniol, Citronellol, Terpinol, Borneol, Menthol
°- fl-, der dels forekommer i fri Tilstand, dels
som Æterarter, d. v. s. i Forbindelse med or-
ganiske Syrer. Af Aldehyder er de vigtigste:
Citronellal, Benzaldehyd, Anisaldehyd,
^uminaldehyd, Vanillin, Heliotropin, Kanelal-
ttehyd. o. fl. Af Ketoner forekommer: Metyl-
neptenon, Kar von, Kamfer, Fenkon, Pulegon
°- fl. Af Syrer forekommer hyppigst: Eddike-
syre, endvidere: Propionsyre, Smørsyre og
ære andre fede Syrer, Benzoesyre, Kanelsyre
g meget almindeligt endvidere Salicylsyre.
2* stoffer, der hører til Fønolerne, altsaa til
<amme Gruppe af Stoffer som Karbolsyre, fo-
rekommer ogsaa en Del, af hvilke det vigtig-
ste er Tymol, medens Derivater af saadanne
Forbindelser er: Anetol, Eugenol, Safrol og
Asaron. Medens disse Stoffer findes færdig-
dannede i de æteriske Olier, er der andre,,
som først dannes ved en Fermentvirkning,
naar vedkommende Plantedel udrøres med
Vand, saaledes navnlig Bittermandelolie og
Blaasyre samt de æteriske, svovlholdige Sen-
nepsolier. Man har i Øjeblikket fremstillet
æteriske Olier af henimod 450 forskellige Plan-
tearter, og det langt overvejende Antal af
disse har ogsaa faaet praktisk Anvendelse.
Fremstillingen sker sædvanlig enten ved De-
stillation med Vanddamp, enten almindelig
eller overhedet, ved Destillation med. Vand
eller ved Destillation under formindsket Tryk
sjældnere ved Udpresning eller ved Enfleu-
rage, se Parfumer. Undertiden anvendes og-
saa en Ekstraktion med meget let flygtige
Stoffer, der ved deres Fordampning lader den.
æteriske Olie blive tilbage.
De æteriske Olier kan som nævnt være
faste, som f. Eks. Kamfer, Mentol, Tymol o. fl.,.
eller de kan være flydende eller, hvilket gæl-
der for de fleste, bestaa baade af en flydende
Del, der da sædvanlig kaldes E læ o p t en„
og en fast Del, S t e ar op t en, der udskilles
ved Henstand ved 10—45 °, undertiden dog
først ved lavere Temperatur. De fleste æte-
riske Olier er farveløse eller ganske svagt
gullige, men bliver ved Indvirkning af Luft og
Lys efterhaanden mørkere indtil helt brune,
tykflydende og seje. Enkelte Olier er i sig selv
farvede, f. Eks. den blaafarvede Kamilleolie,
medens andre farvede Olier skylder deres
Farve til et eller andet opløst Stof, saaledes
f. Eks. Bergamotolie, der er farvet grøn af op-
løst Klorofyl, eller Cajeputolie, der kan være
farvet grøn af opløst Kobber. Enkelte viser
en svag Fluorescens, f. Eks. Salvieolie og.
Neroliolie. Vægtfylden er meget stærkt varie-
rende, idet nogle æteriske Olier er lettere,
andre tungere end Vand. Ogsaa m. H. t. deres
optiske Forhold viser de æteriske Olier ret
betydelig Forskel, og af disse Forhold foruden
af den kemiske Sammensætning benytter man
sig, naar man skal paavise de ret hyppige
Forfalskninger af de æteriske Olier. Ofte er
imidlertid saadanne Forfalskninger ret vanske-
lige at paavise, og man maa derfor under-
tiden, ligesom hvor det gælder om at bedøm-
me forskellige Kvaliteter af samme Olie, nøje
sig med en simpel Lugteprøve. En saadan ud-
føres dog kun meget vanskeligt for de fleste
æteriske Olier i naturlig Tilstand, men selve
Oliens og Indblandingernes karakteristiske
Lugt træder langt tydeligere frem, naar Olien
først underkastes en stærk Fortynding, bedst
med Vand. En god Prøve paa Tilstedeværel-
sen af tungt flygtige Bestanddele faar man og-
saa ved at udgnide et Par Draaber af Olien
mellem Hænderne og derpaa lugte til disse,
efterhaanden som Fordampningen finder Sted.
Er. Indblanding af fede Olier lader sig som
Regel let paavise, naar man lader en Del af
den æteriske Olie fordampe paa et Stykke
Papir, idet der da som ovenfor omtalt ved
rene æteriske Olier ikke bliver nogen Fedt-
plet tilbage. I Vand er de æteriske Olier kun
opløselige i yderst ringe Mængde, oftest dog
tilstrækkeligt til, at de kan meddele Vandet
en karakteristisk Lugt, hvorimod de næsten