Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Olier 719 Olier s i k k e o 1 i e, A1 e u r i t e s o 1 i e o. fl., me- dens de vigtigste af de ikke tørrende Olier er: Olivenolie, Mandel olie, Rapsolie, Sennepsolie, Sesam olie, Jordnød- olie, Bøgekærneolie, Ricinusolie o. fl. Bomuldsfrøolie hører bl. a. til de Olier, der staar paa Overgangen mellem de tørrende og de ikke tørrende Olier. Samtlige nævnte Olier er lettere end Vand, idet Vægt- fylden sædvanlig varierer mellem 0,91 og 0,98. Ved Afkøling bliver de først tykflydende og salveagtige, udskiller derpaa sædvanlig Kry- staller af Palmitin og Stearin og andre faste Fedtstoffer og stivner ved yderligere Afkøling tilsidst fuldstændigt. Ved Opvarmning bliver de først ganske tyndflydende, omtrent som Vand, farves derpaa mørkere, idet de sam- tidig afgiver stinkende hvide Dampe af Akro- lei'n og andre Sønderdelingsprodukter og for- kuller tilsidst fuldstændig; samtidig afgiver de brændbare Dampe og kan selv antændes, hvorved de brænder med en stærkt lysende og sodende Flamme. De er uopløselige i Vand, let opløselige i Benzin, Æter, Kulstofsulfid, Kloroform m. m., enkelte, f. Eks. Ricinusolie, ogsaa i Alkohol. Planteolierne finder en ud- strakt teknisk Anvendelse som Madolie, Lam- peolie, Smøreolie, til Fremstilling af Fernis o. m. a., ligesom ogsaa enkelte finder Anvendelse i Medicinen. Forfalskninger af de mere vær- difulde Olier med billigere Olier er meget almindelige og kan som Regel kun paavises ved en nøjere kemisk Undersøgelse,, ved hvil- ken man tager Hensyn baade til Oliernes fysi- ske og til deres forskellige kemiske Egenska- ber. Angaaende hærdede Olier se Fedt- stoffer. 2) Mineralske Olier se Mineral- olier. 3) Æteriske Olier, undertiden ogsaa kaldet flygtige Olier, er Betegnelsen for en Del flygtige, oftest flydende, undertiden dog ogsaa faste Stoffer, der dannes i forskellige Plantedele, navnlig ofte i Løvblade, Blomster- blade og Frugter samt for enkeltes Vedkom- mende ogsaa i særlige Gange i Vedet. I ke- misk Henseende har de intet som helst til fælles med de fede Olier, men nærmer sig i denne Retning snarere til Mineralolierne, idet de sædvanlig indeholder en meget betydelig Mængde Kulbrinter. De kendes let fra de fede Olier derved, at de er flygtige, hvilket bl. a. kan ses deraf, at de ikke efterlader nogen bli- vende Fedtplet paa et Stykke Papir. Af Kul- brinter forekommer i størst Mængde de s. k. lerpener, navnlig: Pinen, Kamfen, Limonen, Uipenten, Sylvestren. Terpinen, Fellandren, endvidere Styrol, Kymol o. fl. Af ilt-(sur- stof-)holdige Forbindelser findes en Del Alko- holer, af hvilke de vigtigste er: Linalool, Ge- raniol, Citronellol, Terpinol, Borneol, Menthol °- fl-, der dels forekommer i fri Tilstand, dels som Æterarter, d. v. s. i Forbindelse med or- ganiske Syrer. Af Aldehyder er de vigtigste: Citronellal, Benzaldehyd, Anisaldehyd, ^uminaldehyd, Vanillin, Heliotropin, Kanelal- ttehyd. o. fl. Af Ketoner forekommer: Metyl- neptenon, Kar von, Kamfer, Fenkon, Pulegon °- fl. Af Syrer forekommer hyppigst: Eddike- syre, endvidere: Propionsyre, Smørsyre og ære andre fede Syrer, Benzoesyre, Kanelsyre g meget almindeligt endvidere Salicylsyre. 2* stoffer, der hører til Fønolerne, altsaa til <amme Gruppe af Stoffer som Karbolsyre, fo- rekommer ogsaa en Del, af hvilke det vigtig- ste er Tymol, medens Derivater af saadanne Forbindelser er: Anetol, Eugenol, Safrol og Asaron. Medens disse Stoffer findes færdig- dannede i de æteriske Olier, er der andre,, som først dannes ved en Fermentvirkning, naar vedkommende Plantedel udrøres med Vand, saaledes navnlig Bittermandelolie og Blaasyre samt de æteriske, svovlholdige Sen- nepsolier. Man har i Øjeblikket fremstillet æteriske Olier af henimod 450 forskellige Plan- tearter, og det langt overvejende Antal af disse har ogsaa faaet praktisk Anvendelse. Fremstillingen sker sædvanlig enten ved De- stillation med Vanddamp, enten almindelig eller overhedet, ved Destillation med. Vand eller ved Destillation under formindsket Tryk sjældnere ved Udpresning eller ved Enfleu- rage, se Parfumer. Undertiden anvendes og- saa en Ekstraktion med meget let flygtige Stoffer, der ved deres Fordampning lader den. æteriske Olie blive tilbage. De æteriske Olier kan som nævnt være faste, som f. Eks. Kamfer, Mentol, Tymol o. fl.,. eller de kan være flydende eller, hvilket gæl- der for de fleste, bestaa baade af en flydende Del, der da sædvanlig kaldes E læ o p t en„ og en fast Del, S t e ar op t en, der udskilles ved Henstand ved 10—45 °, undertiden dog først ved lavere Temperatur. De fleste æte- riske Olier er farveløse eller ganske svagt gullige, men bliver ved Indvirkning af Luft og Lys efterhaanden mørkere indtil helt brune, tykflydende og seje. Enkelte Olier er i sig selv farvede, f. Eks. den blaafarvede Kamilleolie, medens andre farvede Olier skylder deres Farve til et eller andet opløst Stof, saaledes f. Eks. Bergamotolie, der er farvet grøn af op- løst Klorofyl, eller Cajeputolie, der kan være farvet grøn af opløst Kobber. Enkelte viser en svag Fluorescens, f. Eks. Salvieolie og. Neroliolie. Vægtfylden er meget stærkt varie- rende, idet nogle æteriske Olier er lettere, andre tungere end Vand. Ogsaa m. H. t. deres optiske Forhold viser de æteriske Olier ret betydelig Forskel, og af disse Forhold foruden af den kemiske Sammensætning benytter man sig, naar man skal paavise de ret hyppige Forfalskninger af de æteriske Olier. Ofte er imidlertid saadanne Forfalskninger ret vanske- lige at paavise, og man maa derfor under- tiden, ligesom hvor det gælder om at bedøm- me forskellige Kvaliteter af samme Olie, nøje sig med en simpel Lugteprøve. En saadan ud- føres dog kun meget vanskeligt for de fleste æteriske Olier i naturlig Tilstand, men selve Oliens og Indblandingernes karakteristiske Lugt træder langt tydeligere frem, naar Olien først underkastes en stærk Fortynding, bedst med Vand. En god Prøve paa Tilstedeværel- sen af tungt flygtige Bestanddele faar man og- saa ved at udgnide et Par Draaber af Olien mellem Hænderne og derpaa lugte til disse, efterhaanden som Fordampningen finder Sted. Er. Indblanding af fede Olier lader sig som Regel let paavise, naar man lader en Del af den æteriske Olie fordampe paa et Stykke Papir, idet der da som ovenfor omtalt ved rene æteriske Olier ikke bliver nogen Fedt- plet tilbage. I Vand er de æteriske Olier kun opløselige i yderst ringe Mængde, oftest dog tilstrækkeligt til, at de kan meddele Vandet en karakteristisk Lugt, hvorimod de næsten