Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Olier 718 Olier Olier (O e 1 e; O i 1 s; H u i 1 e s), bruges som Betegnelse tor tre indbyrdes ret forskellig- artede Grupper af Stoffer, idet man nemlig taler om fede Olier, mineralske Olier og æte- riske Olier. 1) Fede Olier var oprindelig Betegnel- sen for de Fedtstoffer (s. d.), der er flydende ved almindelig Temperatur, og som hovedsa- gelig findes i Planteriget, i mindre Mængder i Dyreriget, men efterhaanden er Betegnelsen gaaet over til ogsaa at benyttes om en Del Plantefedtstoffer, selv om disse ved alminde- lig Temperatur er salveagtige eller faste, idet man saaledes til daglig Brug taler om Kokos- nødolie, Palmeolie o. 1. M. H. t. de fra Dyre- riget stammende fede Olier henvises til Ar- tiklen Tran. Planteolierne forekommer for den langt overvejende Dels Vedkommende i Frugterne, navnlig i selve Frøene, ofte i me- get betydelig Mængde, der imidlertid ikke er konstant for en og samme Planteart men va- rierer efter Jordbunden, Klimaet og Dyrk- ningsmetoden; ikke sjældent stiger det indtil henimod 70 %, saaledes f. Eks. hos Valnød. Til Indvinding af Planteolierne benyttes Frø- ene og Frugterne, af over 200 Plantearter, hen- hørende til 5j3 Familier, men mange afe- disse har dog kun eller ganske overvejende Betyd- ning paa selve Produktionsstedet. Fremstillingen af Olien sker paa to væsent- ligt forskellige Maader, nemlig dels ved Pres- ning, dels ved Ekstraktion. I første Tilfælde knuses Frøene og indpakkes i Pressetøjer, of- test af Uld eller Krølhaar, hvorpaa de under- kastes et Tryk i hydrauliske Presser ved 150 —200 Atmosfærer. Denne første Presning kan enten være en kold Presning, der giver en særlig velsmagende Olie, eller den kan være en varm Presning, idet Frøene i Forvejen op-, varmes, hvorhos selve Pressen er indrettet til at kunne opvarmes ved Damp under Presnin- gen. Den varme Presning benyttes navnlig ved Frø, der er rige paa Æggehvidestoffer, idet disse koagulerer ved Opvarmningen, og man undgaar saaledes at faa dem over med i Olien, men til Gengæld gaar ved denne Frem- gangsmaade en Del farvende og smagende Be- standdele med over i Olien, og Varmpresnin- gen kan derfor ikke benyttes ved Fremstil- ling af Olier, der skal bruges til Madolier. Da den kolde Presning kun giver et forholdsvis ringe Udbytte, bliver saa vel denne som ogsaa cien første Varmpresning efterfulgt af en an- den Varmpresning, idet Pressekagerne sønder- deles ved Knusning eller ved Behandling mel- lem tandede Valser, opvarmes igen, ofte under Tilsætning af noget Vand, og underkastes en fornyet Presning, og denne Operation foreta- ges undertiden en Gang til. De senere Pres- ninger giver en mere uren Vare. Presseka- gerne benyttes under Navn af Oliekager (s. d.) som Foderstof og indeholder endnu en Del Olie. Ekstraktionen af Frøene foregaar navnlig ved Hjælp af Kulstofsulfid eller Benzin, idet man lader disse Stoffer indvirke paa de knuste Frø i Varmen, og man benytter sig herved altid af Apparater, i hvilke en og samme Mængde af Opløsningsmidlet gentagne Gange kommer til at virke paa nye Mængder Frø. Saadanne Apparater bestaar af en Beholder for Opløsningsmidlet, i hvilket dette bringes til at fordampe, hvorefter Dampene ledes til et Rum, hvor de fortættes, og hvorfra de i Vædskeform ledes til en Beholder, der inde- holder de knuste Frø. Her optager de en Del af disses Olie og løber sammen med denne tilbage til Opvarmningsbeholderen. I denne fordampes Opløsningsmidlet igen, medens- Olien bliver tilbage, og dette gentager sig stadig, indtil Frøene er tilstrækkeligt ekstra- herede. Naar dette Punkt er naaet, ledes de fortættede Dampe ikke længere tilbage til Fordampningsbeholderen, men til et særligt Reservoir, og man faar paa denne Maade til- sidst Olien tilbage i Fordampningsbeholderen fri for Opløsningsmidlet. Da dette imidlertid, ogsaa opløser andre Stoffer i Frøet end Olien,, egner den ekstraherede Olie sig lige saa lidt som den varmpressede til Madolie, og hvor en saadan skal fremstilles, er Arbejdsgangen der- for nu som Regel den, at man først udvinder denne ved Hjælp af en Koldpresning og der- paa knuser Presseresterne og ekstraherer disse. Ogsaa Resterne fra Ekstraktionen be- nyttes som Foderstoffer, f. Eks. Bomuldsfrø- mel, Jordnødmel o. a. Den paa en af disse Maader fremstillede Olie er som Regel tem- melig uren, idet den kan indeholde Ægge- hvidestoffer, forskellige slimede Stoffer og. Vand, og den maa derfor befries for disse ved en s. k. Raffinering. Denne bestaar som oftest i en Lagring, hvorved en Del af Urenhederne udskiller sig og sætter sig til Bunds, og derpaa i en Behandling med kon- centreret Svovlsyre, som delvis forkuller Urenhederne og faar dem til at samle sig til større Klumper, der lettere skilles fra. Man tilsætter til dette Brug 1—1,5 % koncentreret Svovlsyre, som ved en Temperatur af 20—50° blandes meget omhyggeligt med Olien. Efter 6—12 Timers Forløb har Urenhederne sat sig,, og Olien kan derefter trækkes fra, hvorefter den befries for sit Syreindhold ved gentagen Vaskning med Vand, undertiden med svag Natron- eller Sodalud. Herefter følger enten en længere Lagring, under hvilken Vandet sætter sig til Bunds, eller, hvad der gaar hur- tigere, en Filtrering gennem Savspaaner, Salt,. Blaar, Mos, Tørv e. 1., der tilbageholder Van- det. Rensningen drives iøvrigt til en større eller mindre Fuldkommenhedsgrad efter den Brug, der skal gøres af Olien. Som omtalt under Fedtstofferne bestaar disse af Forbindelser af Glycerin med for- skellige Fedtsyrer, og det beror væsentlig paa det indbyrdes Mængdeforhold mellem disse Fedtsyrer, om Fedtstoffet er fast eller fly- dende, idet dets Qlycerinstearinat- og -palmi- tat udgør Hovedmængden af de faste Fedt- stoffer, medens Olierne hovedsagelig bestaar af Glycerinoleat. Imidlertid er der ogsaa mange Olier, der i Stedet for en Del af Olie- syren indeholder større eller mindre Mængder af Linol-, Linolen- og Isolinolensyre, og her- paa grunder sig Inddelingen af de fede Olier i to store Grupper, de tørrende og de ikke tørrende Olier, idet Glyceriderne af de tre sidstnævnte Syrer, der undertiden, ogsaa under et kaldes Linoliesyre, har den Egenskab, at de, naar de udsættes for Luften, hurtigere eller langsommere undergaar den under Fedtstofferne omtalte Dekomposition,, hvorved de bliver faste. Nogen absolut Græn- se mellem disse to Grupper lader sig imidler- tid ikke drage, men sædvanlig henregnes til de tørrende Olier: Linolie, Valmuefrø- olie, Hampeolie, Nøddeolie, Sol-