Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Oliefernis 717 __________ Oliepergament saaledes dannede dejagtige Masse gaa igen- nem Farverivemaskiner, oftest bestaaende af en fast liggende og en tæt derover roterende Sten, der bevirker, at Klumper o. 1. rives ud, saaledes at man faar en fuldstændig jævn og ensartet Blanding. Farvestoffet maa være meget fint malet, da grovere Korn bevirker et større Forbrug af Olie og giver en ru Over- flade. løvrigt forholder de forskellige Farve- stoffer sig meget forskelligt med Hensyn til den Mængde Olie, der behøves for at frem- bringe en passende Konsistens af den færdige Farve. Medens saaledes Blyhvidt allerede danner en Dej ved Udrivning med c. 10 % Olie, behøver Okker 30—36 % Olie, og da Far- ven tørres des hurtigere, jo mindre Olie den indeholder, vil en Tilsætning af Blyhvidt til andre Farver paaskynde Tørringen. Til al-' mindelig Brug udrøres Farvestoffet ofte med Olien umiddelbart før Anvendelsen, men man- ge saadanne Farver gaar dog ogsaa i Hande- len udrevne med Fernis til en salveagtig Masse, der kun behøver at fortyndes, eller og- saa helt færdige til Brug, oftest paa Blikdun- ke, medens Farver til Kunstmaling altid gaar i Handelen fyldte paa Tintuber, der kan luk- kes ved Hjælp af et lille Skruedæksel. For at forhindre saadanne Farver i at tørre ind, er det tilstrækkeligt at holde Dækslet tæt til- skruet, medens Farver, der henstaar i aabne Beholdere, beskyttes mod Luftens Paavirk- ning ved at overhældes med Vand. For at paaskynde Tørringen faar Oliefarverne ofte en Tilsætning af de under Fernis omtalte Sik- kativer. Forfalskninger af Oliefarver bestaar dels i, at selve Farvestoffet ikke er, hvad det udgiver sig for at være, smign. Farver, dels i, at den benyttede Fernis er forfalsket ved Til- sætning af Harpiksolier eller Mineralolier, hvilke Tilsætninger dels bevirker, at Farven ikke ved Tørringen bliver saa haard som ellers, dels, at de lettere kan vaskes af. En Tilsætning af Harpiks bevirker derimod, at Farven efter Indtørringen vel bliver haard, men til Gengæld sprød. Et sørgeligt Misbrug ■er den almindelige »Pyntning« af Farverne yed Tilsætning af en ringe Mængde Tjære- farvestoffer, der tilsættes for at frembringe smukkere og mere fyrige Nuancer. Da mange at disse ikke er lysægte, vil de med saadanne pyntede Farver fremstillede Malerier i Tidens Løb forandres ikke ubetydeligt. . En særlig Art Oliefarver er de i 1902 af den iranske Maler R a f a c 11 i fremstillede faste Oliefarver, der gaar i Handelen i Form af ^titter, og som kan benyttes paa lignende Maade som Pastelfarver, idet de dog har det rortrin fremfor disse, at de let lader sig blande Paa Lærredet, ligesom de ogsaa sidder lige saa |ast paa dette som almindelige Oliefarver. Uisse faste Oliefarver synes at skulle faa en sw Fremtid for Kunstmaling. Oliefernis se Fernis. Oliegrønt kaldes forskellige grønne Farver, benyttes til Oliefarve, navnlig Kromgrønt. Oliekager er de Rester, som bliver tilbage Udpresning af Olie af forskellige Slags f\rø> og som kommer i Handelen i Form af trapezformede. kvadratiske eller cirkelrunde, tynde Kager. Paa Grund af deres ofte meget fetydelige Indhold af kvælstofholdige Stoffer OR den i dem tilbageblevne Olie spiller de en vigtig Rolle som Kraftfoder, se Foder- iOiter. Undersøgelsen af Oliekager deler sig i en kemisk Undersøgelse, der gaar ud paa at bestemme Indholdet af Næringsstof og da navnlig kvælstofholdigt Stof og Fedt, og en mikroskopisk Undersøgelse, der gaar ud paa at bestemme Kagernes Oprindelse og eventu- elle Indblandinger. Ved den kemiske -Under- søgelse er det ogsaa af Vigtighed at erfare det samlede Indhold af Tørstof, ligesom det ofte er ønskeligt at faa bestemt Indholdet af Træ- stof for derigennem at kunne konstatere, om Frøene, f. Eks. ved Bomuldsfrøkager, har væ- ret tilstrækkeligt afskallede. Den mikrosko- piske Undersøgelse er af mindst lige saa stor Betydning som den kemiske, idet det ofte forekommer, at Frøene ikke har været ordent- ligt rensede, eller at Oliekagerne bestaar af andre Frøsorter, end det angives, eller har Indblandinger af Ukrudtsfrø eller andre frem- mede Frø, der ofte kan have en skadelig Virk- ning paa Kvæget. Saaledes findes ofte den s. k. indiske Raps indblandet i Rapskager, eller disse udgøres udelukkende af saadanne Frø. Sesamkager kan indeholde giftig Ricinus, og man har endnu oftere udbudt s. k. Oliekager, der udelukkende indeholder temmeligt værdi- løse Ukrudtsfrø. Endvidere er det af Vigtig- hed, at Oliekagerne udviser god Opbevarings- tilstand, d. v. s., at de ikke er angrebne af Skimmel, Bakterier eller Midder, der kan for- aarsage alvorlige Sygdomme hos Kreaturerne, navnlig paa Grund af de af dem dannede Stof- fer i Kagerne. Af størst Vigtighed er: Bom- uldsfrøkager, Hampefrøkager, Hørfrøkager, Jordnødkager, Ko- kosnødkager, Palmekager, Palme- kærnekager, Rapskager, Sesam- kager og Solsikkekager. Navnlig i Udlandet benyttes Presseresterne fra Frem- stillingen af Bøgekærneolie, Bankul- nødolie, Kapokolie, G r æ s k a r kær- ii e o 1 i e, Dodderolie, Madiaolie, Mandelolie, Olivenolie, Valmue- frø o 1 i e o. fl. Angaaende disse henvises dels til Artiklen Foderstoffer, dels til de specielle Artikler. Danmark indførte af Oliekager i 1913 533 883 t (foruden Transiten) og udførte 16 309 t danske og 10 742 t udenlandske Varer. To- talindførselen fordelte sig saaledes: c. 222 000 t fra Rusland, 173 100 t fra U. S. A., 72 800 t fra Tyskland, 36 700 t fra England, 35 300 t fra Frankrig. Indførselen (bortset fra Tran- sit) har i de senere Aar stillet sig saaledes: 1894 ............ 82 950 t 1899 ............ 177 250 - 1902 ............ 296 700 - 1905 ............ 381 070 - 1913 ............ 533 883 - Norge indførte i 1913 29 523 t og udførte 1523 t norske og 279 t udenlandske Varer. — Sverige indførte 165 378 t og udførte 11311. Oliepalme se Palmeolie. Oliepapir benyttes dels som Benævnelse for Kalkerpapir (s. d.), dels for almindeligt Skrivepapir, der er gjort gennemskinneligt ved at bestryges paa den ene Side med tynd Olie- farve, og som benyttes en Del i Legetøjsindu- strien.- Oliepergament kaldes en Slags tynd Kar- ton, som er bestrøget med en mat, sort Olie- farve, og som kan benyttes som Erstatning for aim. Skifertavler.