Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oleum
716
Oliefarver
— 0. Geranii — Geraniumolie (æt.). —
O. Qossypii = Bomuldsfrøolie. — O.
haarlamense = Haarlemmerolie. — O.
Heliotropi = Heliotropolie. — O. Hyo-
scyami = Bulmeurtolie. —■ O. Hyperici
— Perikumolie. — O. Iridis = V i o 1-
r odolie. — O. Jasmini = Jasminolie.
— O. jecoris Aselli = Levertran. — O.
Juglandis = Valnødolie. — O. Juniperi —
Enebærolie (æt.). — O. Juniperi empy-
reumaticum = Enebærtjære. — O. Lauri
= La u r b æ r o 1 i e. — O. Lavandulæ = La-
v e n d e 1 o 1 i e (æt.). — O. ligni Rhodii =
Rosentræolie. — O. ligni Santali =
Sandeltræolie (æt.). — O. Lini = Lin-
o 1 i e. — O. lithantracis — Stenkultjære.
— O. Lupuli = H u m 1 e o 1 i e (æt.). — O. Ma-
cidis = Muskatnødolie. — O. Majoranæ
=-• Merianolie (æt.). — O. Martis er en
ældre Betegnelse for en koncentreret Opløs-
ning af Ferriklorid. — O. medullæ =
M a r v o 1 i e. — O. Melissæ = Melisse-
olie (æt.). — O. Menthæ crispæ = K r u se-
ra y n t e o 1 i e (æt.). — O. Menthæ piperitæ =
Pebermynteolie (æt.). — O. Morrhuæ
— Levertran. — O. Moschatæ — Mu-
skatnødolie. — O. Myrciæ acris = B a y-
o 1 i e (æt.). — O. Myristicæ = Muskat-
nødolie. — O. Neroli — Orangeblomst-
o 1 i e (æt.). — O. nucis Juglandis = Valnød-
olie. — O. nucis Moschatæ = M u s kat-
nød o 1 i e. — O. Olivæ = Olivenolie. —
O. Origani cretici = Humleolie, spansk
(æt.) — O. ovorum = Æggeolie. —■ O.
Palmæ — Palmeolie. —- O. Palmæ Rosæ
— Palmarosaolie (æt.). — O. Papaveris
— Valmuefrøolie. — 0. paraffin! = Pa-
raffinolie. — O. pedum tauri — Klove-
fedt. — O. Petræ = Petroleum. — O.
Petroselini = Persilleolie (æt.). — O.
Phellandri — Vandfennikelolie. — O.
Philosophorum = Teglstensolie. — O.
Picis — T j æ r e. — O. Pini = Terpentin-
olie (æt.). — O. Piperis = Peberolie
(æt.). — O. provinciate = Olivenolie
(Provenceolie). —- O. Pulegii = Pol ei olie
(æt.). — O. Rapæ (eller Raparum) = Raps-
olie. — O. Resedæ — Resedaolie. — O.
Ricini = Ricinusolie. —- O. Rosæ = Ro-
se n o 1 i e (æt.). — O. Rorismarini eller Ros-
marini = R o s m,a r i n o 1 i e (æt.). — O. Rus-
ci = B i r k e t j æ r er——O. Rutæ = . R u d e-
clie (æt.). — Q.<Sa'binæ :^ S e ven b o m-
o 1 i e (æt.). — O. SaTviæ7"^ S a 1 v i e o 1 i e
(æt.). — O. Santali = Sandeltræolie
(æt). — O. Sassafras = Sassafrasolie
(æt.). —■ O. Serpylli — Timianolie, vild
(æt.). — O. Sesami — Sesamolie. — O.
Sinapis = Sennepolie (æt.). — O. Sper-
maceti = Spermacetolie. — O. Spicæ
= S p i k o I i e (æt.). — O. Stearini = Stea-
rinolie. — O. succini — R a v o 1 i e. — O.
sulphurate terebinthinatum = Haarlem-
merolie. — O. Tanaceti = Rejnfanolie
(æt.). — O. Templini = Grannaaleolie
(æt.). —- O. terebinthinæ = Terpentin-
olie (æt.). — O. Thymi — T i m i a n o 1 i e
(æt.). — O. Tiglii — Krotonolie. — O.
(Jnonæ = Y 1 a n g-Y I a n g o 1 i e (æt.). — O.
Valerianæ = Baldrianolie (æt.). — O,
Vaselini = Paraffinolie, — O. Verbenæ
= Verbenaolie. — O. Vini = V i n o 1 i e.
— O. Violæ = V i o 1 o 1 i e. — O. Vitriol —
Vitriololie (Svovlsyre, raa). — O. Zingi-
beris = Ingefærolie. — O. æthereum =
æterisk Olie.
Olfactorium Anticatarrhoicum er et Middel
mod Snue, der bestaar af Ammoniakvand og
Karbolsyre, undertiden med Tilsætning af en
eller anden Parfume, hvilken Blanding hældes
paa Asbest eller Bomuld, anbragt i en med
vid Hals forsynet Flaske med Glasprop.
Olibanum, Virak, Gummi-Resina Oli-
banum, er en gummiharpiksholdig Saft af
forskellige Arter af den til Balsamtræfamilien
hørende B o s w e 11 i n_a. der vokser i Afrika,
Ostindien og Arabien. Den frivilligt udflyden-
de Saft indsamles navnlig i Arabien og paa
Kysten af Somalilandet, hvorefter den i ind-
tørret Tilstand gaar i Handelen i to Sorter, af
hvilke Olibanum electum er den bedste.
Denne bestaar af langagtigt runde, ofte draa-
beformede, gennemskinnelige, skøre, hvidt be-
støvede Korn af forskellig Størrelse med en
lys, gullig, rødlig eller brunlig Farve og med
et voksagtigt, jævnt Brud. En ringere Vare er
Olibanum in sortis. der bestaar af en
mørkere Grundmasse, som indesluttet enkelte
lysere Korn, og som er blandet med Træ- og
Barksplinter og Sand. Olibanum har en har-
piksagtig, balsamisk Lugt og en krydret, skarp
og bitter, kølende Smag. Ved Tygning bliver
den blød og elastisk. Ved Opvarmning smel-
ter den kun ufuldkomment, men blærer sig op
under Udvikling af tætte, hvide Dampe, der
har en skarp, balsamisk Lugt og forbrænder,
naar de opvarmes stærkere, med en lysende
og sodende Flamme. Den indeholder 4—7 %
æterisk Olie, 56—72 % Harpiks og 21—35 %
Gummi. Den opløser sig kun delvis i Alkohol
ok giver som de fleste Gummiharpikser en ret
fin Emulsion, naar den udrives med Vand. Oli-
banum benyttedes tidligere i Medicinen til for-
skellige Plastre, nu til dette Brug navnlig kun
i Østrig, medens den stadig finder en betyde-
lig Anvendelse som Røgelse i katolske Kirker
og som Tilsætning til Røgelselys.
Olie se Olier.
Olieblaat bruges dels som Betegnelse for
Berlinerblaat (s. d.), dels for en Olie-
farve, der ogsaå kaldes Horace Ver nets
B 1 a a t, og som bestaar af Kuprisulfid. der.
udrørt med Olie giver en violblaa Farve. Til
dets Fremstilling kan man enten benytte det
i Naturen, navnlig paa mange Steder i Chile.
Baden o. fl. St. forekommende blaasorte Mi-
neral Co veil in eller Kobberindigo,
der bestaar af Kuprisulfid, eller man kan frem-
stille det ad kunstig Vej.
Olieemulsion se E m u 1 s i o n.
Oliefarver er mekaniske Blandinger af faste
Farvestoffer og tørrende Olier eller. Oliefer-
nis, ofte med Tilsætning af Terpentinolie og.
Sikkativ. Man skelner i Handelen væsentlig
mellem almindelig Oliefarver eller Anstryj-
ningsfarver til almindelig Malerarbejde og dø
finere Farver, der benyttes til Kunstmaleri.
Forskellen mellem disse ligger dels i Beskaf-
fenheden at selve Farvestofferne og af Binde-
midlet, dels og ganske særligt i den langt
større Omhyggelighed, hvormed de finere Far-
ver udrives. Til Farver, der skal opbevares i
længere Tid, ligesom til særligt sarte Nuan-
cer, kan man kun benytte tørrende Olier og
ikke Fernis. Ved Fremstillingen af Oliefarver
blander man de yderst fint malede, ganske
tørre Farvestoffer i en Beholder eller paa sær-
lige Blandemaskiner med Olien og lader