Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ortenauervine
730
Ost
Ortenauervine se Baden siske Vine.
Ortit, A 11 a n i t, er ct Epidotmineral, hvori
Epidotens Aluminium og Jærn for en stor Del
er ombyttet med de sjældne Metaller Cerium,
Didym, Lanthan samt Yttrium og Erbium. Det
danner sorte, brune eller gule Krystaller, der
kan være formede som Tavler eller Naale.
Haardheden er 5,5—6 og Vægtfylden 3,5—4,2.
For Blæserøret smelter det til et mørkt, slag-
get Glas. ■—- Ortit forekommer ofte i smaa
Mængder i granitiske og gnejsagtige Bjerg-
arter. Det findes i Julianehaab Distrikt i
Grønland, Kragerø, Hitteren o. fl. St. i Norge.
Bastnåsgruben i Vestmanland, Finbo ved Fa-
lun, Ytterby o. a. St. i Sverige. Ved Arendal
er det fundet i massive Stykker og ved Finbo
som Krystaller af over 1 Fods Længde. I de
forenede Stater forekommer Ortit paa flere
Steder. —- Ligesom andre Mineraler, der inde-
holder de nævnte sjældne Grundstoffer, f. Eks.
Monazit, anvendes Ortit til Fabrikation af
Glødenet til Auer-Brændere.
Ortoceratitkalk er en graa eller rødbrun
Kalksten med 10—15 % Ler, der findes paa
Bornholm o. fl. St. i Norge og Sverige. Den
er en af de ældste Kalkstene, man har, og har
sit Navn af de lange, lige, tværdelte Orto-
ceratitforsteninger, der saa ofte kan ses i For-
tovsfliser af denne Kalksten. Paa Grund af
sit Lerindhold er den tidligere bleven anvendt
til Fremstilling af Romancement og kaldes
derfor ogsaa Cementsten. Paa Bornholm
er den ogsaa anvendt som Bygningssten un-
der Navn af bornholmsk Marmor. I
langt større Mængde forekommer den i Sve-
rige, f. Eks. paa Øland og paa Kinnekulle.
Begge Steder, navnlig paa Øland, brydes den
i stor Stil og anvendes som Bygningssten,
Trappesten o. 1. Af Farve er den dels graa,
dels rødbrun. For København er Ortoceratit-
kalken fra Øland en af de billigste, naturlige
Bygningssten.
Ortoform »Neu«, Metylmetaamidoparaoxy-
benzoat, er et hvidt krystallinsk Pulver, næ-
sten uopløseligt i Vand, opløseligt i Alkohol.
Det smelter ved 142° og anvendes som lokalt
Anæstetikum, til Indblæsning ved Næselidel-
ser samt ved visse Former af Kræft.
Ortoklas er en Kalifeldspat (se Feldspat)
med et Indhold af 17 % Kaliumoxyd. Den
danner ofte Tvillingkrystaller, hvoraf især
»Karlsbadertvillingcrne« er bekendte. Orto-
klasen er en af de mest almindelige Feldspat-
arter; den forekommer som væsentlig Be-
standdel at Granit, Gnejs o. m. a. Bjergarter.
En Del Ortoklasvarieteter anvendes som
Smykkesten, saaledes Adular og Maane-
sten. Skriftgraniten, der bestaar af
Ortoklas, som er sammenvokset med Kvarts,
anvendes til Plader, Daaser o. 1. Ren Orto-
klas benyttes som Tilsætning til Porcellæns-
masse, Emaille og Glasur. Ligeledes bruges
den til Fremstilling af Knapper. Som en af de
vigtigste Bjergartsbestanddele er det Ortoklas,
som for en meget væsentlig Del har afgivet
Materialet for Leret, der findes i Danmarks
Jordbund.
Ortolane se H o r t u 1 a n.
Oryza se Ris.
Os 1) den kemiske Betegnelse for Metallet
Osmium.
2) den latinske Benævnelse for Knogle. —
Os sepia = S e p i a. — Os usta == Benask e-
Osage-Orange se G u 11 r æ. •
Oscuro se Cigarer.
Osmiridium se O s m i u m.
Osmium er et til Platingruppen hørende Me-
tal, der forekommer i alle Platinmalme, navn-
lig i Forbindelse med det nærstaaende Metal
Iridium som O s m i r i d i u m eller I r i d o s-
m i u m, hvilke Forbindelser imidlertid ogsaa
optræder som selvstændige Malme. Det dan-
ner en blaalighvid, metallisk glinsende, porøs
Masse men kan ogsaa fremstilles som et tæt,
jærnsort Metal, der er saa haardt, at det rid-
ser Glas. Det kan ikke smeltes, da det ved
en meget høj Temperatur fordamper, førend
det smelter. Naar det ophedes i Luften, bræn-
der det allerede ved svag Glødhede, idet det
udbreder en stærkt gennemtrængende, meget
karakteristisk Lugt af det flygtige Osmiumte-
troxyd eller Osmiumoversyreanhydrid. I Mod-
sætning til de andre Platinmetaller angribes
Metallet af Salpetersyre.
Osmiumtetroxyd, der i daglig Tale
ofte kaldes Osmiumsyre, danner farve-
løse, glinsende Krystaller, der allerede ved
svag Opvarmning bliver bløde, derpaa smel-
ter, og som fordamper ved omtrent 100°.
Dampene angriber meget stærkt Aandedræts-
organer og Slimhinder, og Stoffet maa derfor
omgaas med en vis Forsigtighed. Det er let
opløseligt i Vand, og en saadan Opløsning be-
nyttes dels ved mikroskopiske Arbejder, dels
i ringere Mængde til subkutane Indsprøjtnin-
ger ved epileptiske Anfald. Endvidere benyt-
tes den til Fremstilling af elektriske Lamper,
i4ei man f/;Efcs. behandler organiske Traade
dermed, hvorved der paa disses Overflade ud-
fældes ct tyndt Lag Osmium. Det organiske
Stof kan siden bortbrasricles ved Glødning i en
eller anden indifferent -Luftart. Osmiridium
benyttes paa Grund af sin store Haardhed og
Mod'stan'ds.dyg^iifetE.- rådd Syrer til Spidser
paa Guldpenne og' enkelte andre Genstande.
Osmiumlamper se Osmium.
Ost (Kåse; Cheeze; Fromage), er
som bekendt et af Mælk fremstillet Produkt,
der, naar man undtager ganske enkelte Oste-
sorter, hovedsagelig bestaar af Mælkens ved
forskellige Slags Gæringer paa forskellig
Maade omdannede Ostestof eller Kasein (s. d.)
Naar Mælk faar Lov til at henstaa, indtræder
der i denne ved de altid tilstedeværende Mæl-
kesyrebakteriers Virksomhed en Gæring un-
der Dannelse af Mælkesyre, der bevirker, at
Mælken »løber sammen«, beroende paa, at
det i Syre uopløselige Kasein udskilles. Til en
Begyndelse stivner Mælken til en sammen-
hængende geléagtig Masse, men hvis den faar
Lov til at henstaa i længere Tid, trækker det
koagulerede Kasein sig sammen, indesluttende
Størstedelen af Fedtet, medens der udskilles
en uklar, graalighvidVædske, den s.k.Valle,
der hovedsagelig bestaar af en Opløsning af
Mælkesukker, og som yderligere kan udskil-
les afKoaglet, naar dette underkastes en Pres-
ning. I de fleste Tilfælde benytter man sig
imidlertid ved Ostefremstillingen ikke af Mæl-
kens frivillige Sammenløbning, men bevirker
Ostestoffets Udskilning ved Hjælp af Oste-
løbe, (s. d.) eller Pepsin (s. d.). Disse til-
sættes i afmaalt Mængde til den, sædvanlig
til 25—36° opvarmede Mælk, i Reglen i Kar,
forsynede med Mellembund, saaledes at de
kan opvarmes ved Hjælp af Damp. Efter at
Kaseinet derved er koaguleret, frembringer
man en hurtig og fuldstændig Udskilning at