Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Ortenauervine 730 Ost Ortenauervine se Baden siske Vine. Ortit, A 11 a n i t, er ct Epidotmineral, hvori Epidotens Aluminium og Jærn for en stor Del er ombyttet med de sjældne Metaller Cerium, Didym, Lanthan samt Yttrium og Erbium. Det danner sorte, brune eller gule Krystaller, der kan være formede som Tavler eller Naale. Haardheden er 5,5—6 og Vægtfylden 3,5—4,2. For Blæserøret smelter det til et mørkt, slag- get Glas. ■—- Ortit forekommer ofte i smaa Mængder i granitiske og gnejsagtige Bjerg- arter. Det findes i Julianehaab Distrikt i Grønland, Kragerø, Hitteren o. fl. St. i Norge. Bastnåsgruben i Vestmanland, Finbo ved Fa- lun, Ytterby o. a. St. i Sverige. Ved Arendal er det fundet i massive Stykker og ved Finbo som Krystaller af over 1 Fods Længde. I de forenede Stater forekommer Ortit paa flere Steder. —- Ligesom andre Mineraler, der inde- holder de nævnte sjældne Grundstoffer, f. Eks. Monazit, anvendes Ortit til Fabrikation af Glødenet til Auer-Brændere. Ortoceratitkalk er en graa eller rødbrun Kalksten med 10—15 % Ler, der findes paa Bornholm o. fl. St. i Norge og Sverige. Den er en af de ældste Kalkstene, man har, og har sit Navn af de lange, lige, tværdelte Orto- ceratitforsteninger, der saa ofte kan ses i For- tovsfliser af denne Kalksten. Paa Grund af sit Lerindhold er den tidligere bleven anvendt til Fremstilling af Romancement og kaldes derfor ogsaa Cementsten. Paa Bornholm er den ogsaa anvendt som Bygningssten un- der Navn af bornholmsk Marmor. I langt større Mængde forekommer den i Sve- rige, f. Eks. paa Øland og paa Kinnekulle. Begge Steder, navnlig paa Øland, brydes den i stor Stil og anvendes som Bygningssten, Trappesten o. 1. Af Farve er den dels graa, dels rødbrun. For København er Ortoceratit- kalken fra Øland en af de billigste, naturlige Bygningssten. Ortoform »Neu«, Metylmetaamidoparaoxy- benzoat, er et hvidt krystallinsk Pulver, næ- sten uopløseligt i Vand, opløseligt i Alkohol. Det smelter ved 142° og anvendes som lokalt Anæstetikum, til Indblæsning ved Næselidel- ser samt ved visse Former af Kræft. Ortoklas er en Kalifeldspat (se Feldspat) med et Indhold af 17 % Kaliumoxyd. Den danner ofte Tvillingkrystaller, hvoraf især »Karlsbadertvillingcrne« er bekendte. Orto- klasen er en af de mest almindelige Feldspat- arter; den forekommer som væsentlig Be- standdel at Granit, Gnejs o. m. a. Bjergarter. En Del Ortoklasvarieteter anvendes som Smykkesten, saaledes Adular og Maane- sten. Skriftgraniten, der bestaar af Ortoklas, som er sammenvokset med Kvarts, anvendes til Plader, Daaser o. 1. Ren Orto- klas benyttes som Tilsætning til Porcellæns- masse, Emaille og Glasur. Ligeledes bruges den til Fremstilling af Knapper. Som en af de vigtigste Bjergartsbestanddele er det Ortoklas, som for en meget væsentlig Del har afgivet Materialet for Leret, der findes i Danmarks Jordbund. Ortolane se H o r t u 1 a n. Oryza se Ris. Os 1) den kemiske Betegnelse for Metallet Osmium. 2) den latinske Benævnelse for Knogle. — Os sepia = S e p i a. — Os usta == Benask e- Osage-Orange se G u 11 r æ. • Oscuro se Cigarer. Osmiridium se O s m i u m. Osmium er et til Platingruppen hørende Me- tal, der forekommer i alle Platinmalme, navn- lig i Forbindelse med det nærstaaende Metal Iridium som O s m i r i d i u m eller I r i d o s- m i u m, hvilke Forbindelser imidlertid ogsaa optræder som selvstændige Malme. Det dan- ner en blaalighvid, metallisk glinsende, porøs Masse men kan ogsaa fremstilles som et tæt, jærnsort Metal, der er saa haardt, at det rid- ser Glas. Det kan ikke smeltes, da det ved en meget høj Temperatur fordamper, førend det smelter. Naar det ophedes i Luften, bræn- der det allerede ved svag Glødhede, idet det udbreder en stærkt gennemtrængende, meget karakteristisk Lugt af det flygtige Osmiumte- troxyd eller Osmiumoversyreanhydrid. I Mod- sætning til de andre Platinmetaller angribes Metallet af Salpetersyre. Osmiumtetroxyd, der i daglig Tale ofte kaldes Osmiumsyre, danner farve- løse, glinsende Krystaller, der allerede ved svag Opvarmning bliver bløde, derpaa smel- ter, og som fordamper ved omtrent 100°. Dampene angriber meget stærkt Aandedræts- organer og Slimhinder, og Stoffet maa derfor omgaas med en vis Forsigtighed. Det er let opløseligt i Vand, og en saadan Opløsning be- nyttes dels ved mikroskopiske Arbejder, dels i ringere Mængde til subkutane Indsprøjtnin- ger ved epileptiske Anfald. Endvidere benyt- tes den til Fremstilling af elektriske Lamper, i4ei man f/;Efcs. behandler organiske Traade dermed, hvorved der paa disses Overflade ud- fældes ct tyndt Lag Osmium. Det organiske Stof kan siden bortbrasricles ved Glødning i en eller anden indifferent -Luftart. Osmiridium benyttes paa Grund af sin store Haardhed og Mod'stan'ds.dyg^iifetE.- rådd Syrer til Spidser paa Guldpenne og' enkelte andre Genstande. Osmiumlamper se Osmium. Ost (Kåse; Cheeze; Fromage), er som bekendt et af Mælk fremstillet Produkt, der, naar man undtager ganske enkelte Oste- sorter, hovedsagelig bestaar af Mælkens ved forskellige Slags Gæringer paa forskellig Maade omdannede Ostestof eller Kasein (s. d.) Naar Mælk faar Lov til at henstaa, indtræder der i denne ved de altid tilstedeværende Mæl- kesyrebakteriers Virksomhed en Gæring un- der Dannelse af Mælkesyre, der bevirker, at Mælken »løber sammen«, beroende paa, at det i Syre uopløselige Kasein udskilles. Til en Begyndelse stivner Mælken til en sammen- hængende geléagtig Masse, men hvis den faar Lov til at henstaa i længere Tid, trækker det koagulerede Kasein sig sammen, indesluttende Størstedelen af Fedtet, medens der udskilles en uklar, graalighvidVædske, den s.k.Valle, der hovedsagelig bestaar af en Opløsning af Mælkesukker, og som yderligere kan udskil- les afKoaglet, naar dette underkastes en Pres- ning. I de fleste Tilfælde benytter man sig imidlertid ved Ostefremstillingen ikke af Mæl- kens frivillige Sammenløbning, men bevirker Ostestoffets Udskilning ved Hjælp af Oste- løbe, (s. d.) eller Pepsin (s. d.). Disse til- sættes i afmaalt Mængde til den, sædvanlig til 25—36° opvarmede Mælk, i Reglen i Kar, forsynede med Mellembund, saaledes at de kan opvarmes ved Hjælp af Damp. Efter at Kaseinet derved er koaguleret, frembringer man en hurtig og fuldstændig Udskilning at