Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oxalsyre
736
Oxyderet Sølv
fri Oxalsyre som en hvid uigennemsigtig
Masse. Ved 150° kan Oxalsyren sublimere
uforandret, men ved højere Temperatur søn-
derdeles den under Dannelse af Kulsyre og
Myresyre, og ved endnu højere Temperatur
under Dannelse af Kuldioxyd, Kuloxyd og
Vand. Oxalsyren kan opløses i c. 10 Dele
koldt og 1 D. kogende Vand, i 2,5 D. kold og
1,8 D. kogende Alkohol men er kun meget
vanskelig opløselig i Æter. Opløsningen har
en stærkt sur Smag og Reaktion og er giftig.
Oxalsyren er et meget kraftigt Reduktions-
middel, d. v. s. har Tilbøjelighed til under be-
stemte Forhold at berøve andre Stoffer deres
Ilt (Surstof), og finder af denne Grund en ud-
strakt Anvendelse i Kemien. I Tekniken an-
vendes Oxalsyre navnlig i Farveriet og Tøj-
trykkeriet samt til Fremstilling af forskellige
Oxalater, af hvilke følgende kan nævnes:
Ammoniumoxalat, Oxalsur Am-
moniak. Oxalas ammoniaeus, findes
i Naturen i Guano og fremstilles ved, at man
mætter en Opløsning af Oxalsyre med Am-
moniak og derpaa inddamper Opløsningen til
Krystallisation. Det faas derved i Form af
hvide, søjleformede Krystaller, der er opløse-
lige i 23 Dele Vand, og det benyttes i Kemien
til Udfældning af Kalk af Kalksalte, idet det
derved danner uopløselig Kalciumoxalat.
Cerooxalat, Oxalsurt Cerium-
oxyd u 1, Oxalas C e r o s us, er i ren Til-
stand hvide Krystaller, der indeholder 9 Mole-
kyler Vand og som sønderdeles ved Glødning,
efterladende en lyst kanariegul Rest, medens
det i Handelen gaaende urene, rødlig hvide
Salt, der indeholder Lanthan- og Didym-
oxalat, giver en brunlig Rest og benyttes til
Fremstilling af metallisk Cerium. Det rene
Salt fremstilles ved Omsætning mellem Klor-
idet og Ammoniumoxalat. Det er uopløseligt
i Vand, Alkohol og Æter, opløseligt i Saltsyre
or fortyndet Svovlsyre. Ogsaa den gule Glød-
Tiingsrest er opløselig i disse Syrer. Det an-
vendes til Fremstilling af gule Farver i Ror-
cellænsfabrikationen og i Medicinen mod
Brækninger under Svangerskabet og er ogsaa
anbefalet som Middel mod Søsyge, Migræne,
Epilepsi og Hysteri.
Ferrooxalat, Oxalsurt Jærnoxy-
dul, Jærnoxalat, Oxalas ferrosus,
danner lysegule i Vand uopløselige Krystaller,
indeholdende 2 Molekyler Vand. Det fremstil-
les ved Omsætning mellem Ferrosulfat og
Ammoniumoxalat og benyttes i Fotografien
som Fremkalder og til Fremstilling af redu-
ceret Jærn. Det rene Salt efterlader ved
Glødning i Luften 44,4 % Ferrioxyd.
Kaliumoxalat, Oxalsurt Kali,
Oxalas kalicus, danner farveløse, let
opløselige, prismatiske, vandholdige Krystal-
ler, der kan opløses i 3 Dele Vand, og naar
man til en saadan Opløsning sætter en Opløs-
ning af Ferrosulfat, faas et Dobbeltsalt, K a-
liumf er r ooxalat, der holder sig opløst
med dyb rød Farve, og som paa Grund af sine
stærkt reducerende Egenskaber anvendes i
Fotografien som Fremkalder.
Surt Kaliumoxalat, Surt oxal-
surt Kali, Syresalt (Kleesalz, S au-
erkleesalz; Bioxalate of Potash,
Sorrel salt; Sei d’Oseille; Bioxa-
las kalicus, Kalium bioxalicum,
O x a 1 i u m), indeholder paa den samme
Mængde Oxalsyre kun halvt saa meget Ka-
lium som foregaaende, og det er hovedsagelig
i Form af dette Salt, at Oxalsyren findes i de
forskellige Arter O x a I i s, hvorfor det ogsaa
tidligere fremstilledes, navnlig i Schweiz, af
Saften af disse Planter. Nu fremstilles det fa-
briksmæssigt ved, at man neutraliserer Ka-
liumkarbonat med Oxalsyre, hvorved der un-
der Udvikling af Kulsyre dannes normalt Ka-
liumoxalat og derpaa, efter at have inddampet
Opløsningen, tilsætter en lige saa stor Mæng-
de Oxalsyre som den, der var nødvendig til
Neutralisationen. Saltet, der er betydelig tun-
gere opløseligt i Vand (1 Del i 25 D. koldt og
i 14 D. kogende Vand) end det normale Salt,
udskilles derved i Form af farveløse, rhombi-
ske Krystaller. Det har en bitter, svagt sur
Smag og er giftigt. Saaledes som det gaar i
Handelen, indeholder det sædvanlig vekslende
Mængder Kaliumtetraoxalat, dannet ved, at
der er tilsat et Overskud af Oxalsyre, og da
dette Salt er yderst tungt opløseligt, behøver
■ Handelsvaren . som Regel 38—40 Dele Vand
I til sin Opløsning. Ved Glødning dekompone-
res Saltet under Udvikling af svagt sure
Dampe, hvorved det efterlader en hvid til
graalighvid Rest af Kaliumkarbonat. Det an-
vendes i Tekniken som Bejdse i Farveriet og
Tøjtrykkeriet samt endvidere som Middel til
at fjærne Rust og Blækpletter, idet det med
Jærnsalte danner i Vand opløselige Dobbelt-
salte. I Tøjtrykkeriet benyttes ogsaa et Dob-
beltsalt af Kalium og Antimon, Kalium-
antimonoxalat.
Manganooxalat, Oxalsurt Man-
ganoxydul, Oxalas manganosus,
benyttes i Tekniken til Sikkativ og tidligere
til Fremstilling af metallisk Mangan. Saltet
indeholder 2 Molekyler Vand og danner et
hvidt krystallinsk, i Vand tungt opløseligt
Pulver.
Oxhoft se Oksehoved.
Oxophor se O xy kam fer.
Oxyammoniak se Hydroxylamin.
Oxyder kaldes Grundstoffernes Forbindel-
ser med Ilt (Surstof), og alt eftersom det
Grundstof, der indgaar i Oxydet, er et Metal
eller Metalloid, vil Oxydet som Regel have
basiske Egenskaber (se Baser) eller sure
Egenskaber (se Syrer). Sædvanlig kan et og
samme Grundstof indgaa Forbindelser med
forskellige Mængder Ilt, og de almindeligste
af disse Forbindelser benævnes i saa Fald for
de Metaloxyders Vedkommende, som danner
Salte, paa den Maade, at der til Metallets
Navn føjes o ved den laveste, i ved den høje-
ste Iltforbindelse, f. Eks. Ferrooxyd (Jærnfor-
ilte —■ tidligere ogsaa kaldet Jærnoxydul) og
Ferrioxyd (Jærnilte — tidligere kaldet Jærn-
tveilte), Kupro- og Kuprioxyd o. s. v. De mel-
lem disse Oxyder eksisterende Iltningsgrader
betegnes som en Forbindelse af begge, f. Eks.
Ferroferrioxyd (Jærnmellemilte) o. s. v. Af
Metallernes højere Oxyder betegnes de, der
kan tænkes afledede af Brintperoxyd ved at
dettes Brint er erstattet af Metal, Peroxyder
(Overilter — tidligere ogsaa Super- eller
Hyperoxyder), medens de Oxyder, der har
Karakter af Syreanhydrider, enten betegnes
som saadanne eller efter Antallet af Iltatomer
i Molekylet, f. Eks. Monoxyd, Di-, Tri-, Tetra-
og Pentaoxyd.
Oxyderet Sølv er ikke, som man skulde tro.
Sølv, der er forsynet med et Overtræk af
Sølvoxyd, men Sølv, som har et mørkt Over-