Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Oxalsyre 736 Oxyderet Sølv fri Oxalsyre som en hvid uigennemsigtig Masse. Ved 150° kan Oxalsyren sublimere uforandret, men ved højere Temperatur søn- derdeles den under Dannelse af Kulsyre og Myresyre, og ved endnu højere Temperatur under Dannelse af Kuldioxyd, Kuloxyd og Vand. Oxalsyren kan opløses i c. 10 Dele koldt og 1 D. kogende Vand, i 2,5 D. kold og 1,8 D. kogende Alkohol men er kun meget vanskelig opløselig i Æter. Opløsningen har en stærkt sur Smag og Reaktion og er giftig. Oxalsyren er et meget kraftigt Reduktions- middel, d. v. s. har Tilbøjelighed til under be- stemte Forhold at berøve andre Stoffer deres Ilt (Surstof), og finder af denne Grund en ud- strakt Anvendelse i Kemien. I Tekniken an- vendes Oxalsyre navnlig i Farveriet og Tøj- trykkeriet samt til Fremstilling af forskellige Oxalater, af hvilke følgende kan nævnes: Ammoniumoxalat, Oxalsur Am- moniak. Oxalas ammoniaeus, findes i Naturen i Guano og fremstilles ved, at man mætter en Opløsning af Oxalsyre med Am- moniak og derpaa inddamper Opløsningen til Krystallisation. Det faas derved i Form af hvide, søjleformede Krystaller, der er opløse- lige i 23 Dele Vand, og det benyttes i Kemien til Udfældning af Kalk af Kalksalte, idet det derved danner uopløselig Kalciumoxalat. Cerooxalat, Oxalsurt Cerium- oxyd u 1, Oxalas C e r o s us, er i ren Til- stand hvide Krystaller, der indeholder 9 Mole- kyler Vand og som sønderdeles ved Glødning, efterladende en lyst kanariegul Rest, medens det i Handelen gaaende urene, rødlig hvide Salt, der indeholder Lanthan- og Didym- oxalat, giver en brunlig Rest og benyttes til Fremstilling af metallisk Cerium. Det rene Salt fremstilles ved Omsætning mellem Klor- idet og Ammoniumoxalat. Det er uopløseligt i Vand, Alkohol og Æter, opløseligt i Saltsyre or fortyndet Svovlsyre. Ogsaa den gule Glød- Tiingsrest er opløselig i disse Syrer. Det an- vendes til Fremstilling af gule Farver i Ror- cellænsfabrikationen og i Medicinen mod Brækninger under Svangerskabet og er ogsaa anbefalet som Middel mod Søsyge, Migræne, Epilepsi og Hysteri. Ferrooxalat, Oxalsurt Jærnoxy- dul, Jærnoxalat, Oxalas ferrosus, danner lysegule i Vand uopløselige Krystaller, indeholdende 2 Molekyler Vand. Det fremstil- les ved Omsætning mellem Ferrosulfat og Ammoniumoxalat og benyttes i Fotografien som Fremkalder og til Fremstilling af redu- ceret Jærn. Det rene Salt efterlader ved Glødning i Luften 44,4 % Ferrioxyd. Kaliumoxalat, Oxalsurt Kali, Oxalas kalicus, danner farveløse, let opløselige, prismatiske, vandholdige Krystal- ler, der kan opløses i 3 Dele Vand, og naar man til en saadan Opløsning sætter en Opløs- ning af Ferrosulfat, faas et Dobbeltsalt, K a- liumf er r ooxalat, der holder sig opløst med dyb rød Farve, og som paa Grund af sine stærkt reducerende Egenskaber anvendes i Fotografien som Fremkalder. Surt Kaliumoxalat, Surt oxal- surt Kali, Syresalt (Kleesalz, S au- erkleesalz; Bioxalate of Potash, Sorrel salt; Sei d’Oseille; Bioxa- las kalicus, Kalium bioxalicum, O x a 1 i u m), indeholder paa den samme Mængde Oxalsyre kun halvt saa meget Ka- lium som foregaaende, og det er hovedsagelig i Form af dette Salt, at Oxalsyren findes i de forskellige Arter O x a I i s, hvorfor det ogsaa tidligere fremstilledes, navnlig i Schweiz, af Saften af disse Planter. Nu fremstilles det fa- briksmæssigt ved, at man neutraliserer Ka- liumkarbonat med Oxalsyre, hvorved der un- der Udvikling af Kulsyre dannes normalt Ka- liumoxalat og derpaa, efter at have inddampet Opløsningen, tilsætter en lige saa stor Mæng- de Oxalsyre som den, der var nødvendig til Neutralisationen. Saltet, der er betydelig tun- gere opløseligt i Vand (1 Del i 25 D. koldt og i 14 D. kogende Vand) end det normale Salt, udskilles derved i Form af farveløse, rhombi- ske Krystaller. Det har en bitter, svagt sur Smag og er giftigt. Saaledes som det gaar i Handelen, indeholder det sædvanlig vekslende Mængder Kaliumtetraoxalat, dannet ved, at der er tilsat et Overskud af Oxalsyre, og da dette Salt er yderst tungt opløseligt, behøver ■ Handelsvaren . som Regel 38—40 Dele Vand I til sin Opløsning. Ved Glødning dekompone- res Saltet under Udvikling af svagt sure Dampe, hvorved det efterlader en hvid til graalighvid Rest af Kaliumkarbonat. Det an- vendes i Tekniken som Bejdse i Farveriet og Tøjtrykkeriet samt endvidere som Middel til at fjærne Rust og Blækpletter, idet det med Jærnsalte danner i Vand opløselige Dobbelt- salte. I Tøjtrykkeriet benyttes ogsaa et Dob- beltsalt af Kalium og Antimon, Kalium- antimonoxalat. Manganooxalat, Oxalsurt Man- ganoxydul, Oxalas manganosus, benyttes i Tekniken til Sikkativ og tidligere til Fremstilling af metallisk Mangan. Saltet indeholder 2 Molekyler Vand og danner et hvidt krystallinsk, i Vand tungt opløseligt Pulver. Oxhoft se Oksehoved. Oxophor se O xy kam fer. Oxyammoniak se Hydroxylamin. Oxyder kaldes Grundstoffernes Forbindel- ser med Ilt (Surstof), og alt eftersom det Grundstof, der indgaar i Oxydet, er et Metal eller Metalloid, vil Oxydet som Regel have basiske Egenskaber (se Baser) eller sure Egenskaber (se Syrer). Sædvanlig kan et og samme Grundstof indgaa Forbindelser med forskellige Mængder Ilt, og de almindeligste af disse Forbindelser benævnes i saa Fald for de Metaloxyders Vedkommende, som danner Salte, paa den Maade, at der til Metallets Navn føjes o ved den laveste, i ved den høje- ste Iltforbindelse, f. Eks. Ferrooxyd (Jærnfor- ilte —■ tidligere ogsaa kaldet Jærnoxydul) og Ferrioxyd (Jærnilte — tidligere kaldet Jærn- tveilte), Kupro- og Kuprioxyd o. s. v. De mel- lem disse Oxyder eksisterende Iltningsgrader betegnes som en Forbindelse af begge, f. Eks. Ferroferrioxyd (Jærnmellemilte) o. s. v. Af Metallernes højere Oxyder betegnes de, der kan tænkes afledede af Brintperoxyd ved at dettes Brint er erstattet af Metal, Peroxyder (Overilter — tidligere ogsaa Super- eller Hyperoxyder), medens de Oxyder, der har Karakter af Syreanhydrider, enten betegnes som saadanne eller efter Antallet af Iltatomer i Molekylet, f. Eks. Monoxyd, Di-, Tri-, Tetra- og Pentaoxyd. Oxyderet Sølv er ikke, som man skulde tro. Sølv, der er forsynet med et Overtræk af Sølvoxyd, men Sølv, som har et mørkt Over-