Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Palmarosaolie 739 Palmefedt til Fastgørelse af kunstige Tænder. En mær- kelig Egenskab hos Palladium er dets Ævne til at optage Brint (Vandstof), naar det i fint fordelt Tilstand opvarmes til 100 0 i en Brint- strøm. Det kan derved optage indtil næsten 9000 Gange sit Rumfang Brint, og den dan- nede Forbindelse har fuldstændig Karakter af en Legering. Af dets Forbindelser har navnlig Pallado- klorid, Palladiumkloryre, Betydning. Det faas ved Opløsning af Palladium i Kongevand og Inddampning af Opløsningen, enten som en brunsort Masse eller i Form af rødbrune, vandholdige Krystaller, der er let opløselige i Vand. En saadan Opløsning har den Egen- skab, at den paavirkes af forskellige reduce- rende Luftarter, saasom Brint og Kuloxyd, hvorved der udskilles sort Palladium, og da saadanne Luftarter altid findes i almindelig Belysningsgas, kan Paoir, der er vædet med en Opløsning af Palladoklorid, tjene til Paa- visning af Gas, idet denne sværter Papiret eller, naar den kun er til Stede i meget smaa Mængder, farver det violet. Palmarosaolie, Ostindisk Geranium- olie, Æteroleum Palmarosæ ell. Æ. Geranii indicum, ogsaa kaldet Indisk Græsolie, Rusaolie, Tyrkisk Gera- nium o 1 i e; er en æterisk Olie, der faas af Bladene af An dr o p o gon Schoenan- t h u s, smign. Anclropogonolie. Denne til Græs- familien hørende Plante er meget udbredt i Ostindien og i det tropiske Vestafrika og dyr- kes i den senere Tid ogsaa paa enkelte Steder i Østafrika, og Betegnelsen tyrkisk Geranium- olie, der iøvrigt er i Færd med at gaa af Brug, stammer kun fra, at den tidligere indførtes til Europa over Konstantinopel (smign. Gerani- umolie). Udvindingen af Olien foregaar paa meget primitiv Maade ved Destillation af det ituskaarne Græs med Vand, og Udbyttet an- drager 0,3—0,4 %. Olien faas paa denne Maa- de som en farveløs eller lysegul Vædske med en behagelig, rosenagtig Lugt og en Vægt- fylde = 0,888—0,896. og som er opløselig i 3 Dele eller mere 70 % Alkohol. Dette Forhold kan benyttes til Paavisning af nogle af de tal- rige Forfalskninger, som Olien er udsat for, nemlig Qeraniumbalsamolie, Cederolie, Ter- pentinolie, Petroleum og Kokosnødolie. Den største Mængde fremstilles i Kandesh nord- øst for Bombay og forsendes i store Skind- sække til sidstnævnte By, hvor den overfyl- des paa store, fortinnede Kobberbeholdere med c. 50—100 kg Indhold og forsendes i disse. Produktionen har i de sidste 20 Aar været i wæget betydelig Stigning or' kan nu anslaas til C- 20 000 kg aarlig. Gingergrassolie er en simpel Palma- rosaolie eller en Blanding af denne med indtil ^0 % Terpentinolie eller Mineralolie. Under- tiden synes ogsaa andre Planter at have væ- ret benyttede ved Fremstillingen, da den ofte nar en ejendommelig Bilugt, som fuldstændig ^angler has Palmarosaolien. Begge Sorter benyttes i stor Mængde i Parfumeriet og ^æbefabrikationen. Palma Sect se Canaria Sect. Palmefedt kaldes forskellige Fedtsorter, der ?as af forskellige Palmefrugter, og herhen nører saaledes K o k o s o 1 i e (s. d.) og A o u- ^a°He (s. d.). Sædvanlig bruges dog Beteg- nelsen Palmefedt enten om den til Spisebrug estemte Kokosolie eller ensbetydende med Palmeolie, der faas af den i Guyana voks- ende, og flere Steder i Sydamerika, Vestindien og Java dyrkede O li ep aim e, Elaeis g ui n een s is, se Fig. 313, og i ringere Mængde af den i det tropiske Amerika vildt- voksende Elaeis melanococca. Fedtet findes i Form af Draaber eller Klumper i Frugtkødet og i selve Kærnen, men det sidst- nævnte Sted værende Fedt udpresses sæd- vanlig for sig, se ndf. Frugterne er samlede i æ^runde, 20—40 cm lange og 10—20 cm brede Frugtstande, se Fig. 314. Frugterne er orange- røde, har omtrent Størrelse og Form som smaa Blommer og er Stenfrugter ligesom disse. Frugtkødet har en Tykkelse af 4—5 mm og omgiver den haarde og sorte Sten, der be- staar af en fast, stenhaard Skal, som omslut- ter den bløde og hvide Kærne. Fig. 313. Oliepalme, Elaeis guineensis. Palmeolien fremstilles paa den Maade, at de modne Frugter skæres itu og henlægges 6— 10 Dage, indtil de begynder at raadne, og der- paa udkoges de med Vand, hvorved en Del af Fedtet smelter og svømmer op. Kærnerne bli- ver derpaa fraskilte, og Frugtkødet udpresset . med Hænderne, hvorefter Fedtet renses ved fornyet Udkogning med Vand og befries for Rester af Frugtkødet ved Sining. Det saa- ledes behandlede Fedt bliver derpaa bragt til Eksporthusene, hvor det yderligere renses og pakkes i de Fade, i hvilke det udføres til Eu- ropa. Denne primitive Fremgangsmaade, ved hvilken Fedtets Kvalitet lider meget, søges nu forbedret ved Anvendelse af Maskiner. Det friske Fedt har ved almindelig Tempe- 47*