Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
■MHBiiMiMMHM Palmefedt 740 Palmetræ ratur en Konsistens som Smør, orangegul Farve, sødlig Smag og en behagelig Lugt af Violrod. Naar det udsættes for Luften, mister det efterhaanden Farven og bliver hvidt og faar samtidig en harsk Lugt og Smag. Efter Alderen og Fremstillingsmaaden varierer Smeltepunktet fra 27 til 42,5 °. I kemisk Hen- seende udmærker Palmeolien sig ved, at den foruden Palmitin og Olein altid indeholder ret betydelige Mængder fri Palmitinsyre og Olie- syre, og disses Mængder tiltager i meget be- tydelig Grad samtidig med, at der udskilles Glycerin, efterhaanden som Olien bliver harsk. I kold Alkohol er Palmeolie kun tungt opløse- lig, lettere i varm Alkohol og fuldstændig i Æter. Palmeolie er meget let forsæbelig og benyttes i stor Mængde til Fremstilling af Sæbe og Lys, idet dens Værdi til sidstnævnte Brug stiger med Smeltepunktet. Den kommer i Handelen baade i raa Tilstand og bleget. Fra Aouraolie, der ogsaa gaar i Handelen un- der Navn af Palmeolie, egentlige kan den A B C Fig 314 Blomster- og Frugtstande af Oliepalmen. A den opretstaaende Blomsterstand af Hanblomster med de enkelte Forgreningers tornede Ender d. - B en Frugtstand, paa hvilken de tornede Dækblade br endnu fuldstændig ml® de unge Frugter. — C moden Frugtstand, paa hvilken Frugterne fr er traadt frem. A c. Vs, B og C c. Vr nat. btørr. Palmeolie kendes paa, at Aouraolien i lang Tid beholder baade sin noget mere rødlige Farve og sin behagelige Lugt, der iøvrigt er noget forskellig fra Palmeoliens. Palmeolie udgør en af de vigtigste Eksport- artikler fra Troperne til Europa, idet den aar- lige Eksport kan anslaas til henimod 90 000 t. Af Kærnerne af Oliepalmen og i ringere Mængde af Astrocaryum (se Aouraolie) udvindes ogsaa Fedt, den s. k. Palmekær- neolie. Denne fremstilles kun i ringe Mængde, og ikke til Eksport, paa Vokseste- derne, hvorimod selve Palmekærnerne udfø- res i en Mængde af aarlig over 130 000 t til en Værdi af 45—50 Mill. Kr. Palmekærneolien fremstilles i mindre Mængder overalt i Eu- ropa, navnlig ved Presning og Ekstraktion. Den ekstraherede Palmekærneolie er hvid, den pressede gullig og har en smøragtig, dog oftest noget kornet Konsistens og en mild, behagelig Lugt og Smag, men bliver let harsk og antager derved en stikkende, noget om Kokosnødolie mindende Lugt. Smeltepunktet varierer sædvanlig fra 23 til 24 °. Saavel i kemisk Henseende som i sine øvrige Egen- skaber ligner Palmekærneolien meget Kokos- olie og bruges hovedsagelig til Fremstilling af Sæber og, blandet med Kokosolie, i forholds- vis ringe Mængde til Fremstilling af Plante- smør og som Tilsætning til Margarin. Rester- ne fra Olieindvindingen, Palmekager og Palmekærnemel, er et udmærket Kraft- foder, der saa at sige aldrig er forfalsket, men hvis Kvalitet ofte forringes betydeligt ved et større Indhold af den stenhaarde Skal. Palmefibre, Palmetrævler, se Ko- kostrævler, Piassava og Krølhaar, vegetabilsk. Palmegrene, Palmeblade, se Cycas og Adamsæble. Palmekager, Palmemel, se Palme- fedt. Palmekærneolie se Palmefedt. Palmenødder kaldes dels de til Fremstilling af Palmekærneolie indførte Palmekærner, dels de forskellige Slags Elfenbensnødder (s. d.). Palmeolie se P a 1 m e f e d t. Palmer se B o r d e a u x v i n e. Palmesmør bruges undertiden som Benæv- nelse for renset Palmefedt (s. d.) og Kokos- nødolie (s. d.). Palmesukker. Galloah, Jaggery- eller J agar asukker, faas ved Indkogning at den s. k. Palmevin eller Toddy, der er Saften af de unge Blomsterstande af forskellige Pal- mer, navnlig Palmyrapalmen, Oliepalmen, Ko- kospalmen, Sukkerpalmen o. fl. For at ud- vinde denne Saft, afskærer man en Skive at Blomsterkolben o-g vedbliver at afskære nye Skiver, naar der ingen Saft længere flyder ua af det gamle Snit. Man kan undertiden fort- sætte hermed gennem et halvt Aar, og under- tiden kan der paa denne Maade vindes 3 4 Saft om Dagen. Saften nydes ogsaa dels raa, dels forgæret, ligesom den ogsaa bruges t Fremstilling af Arrak (s. d.). Palmetræ er Vedet af forskellige Palmer, der er let kendeligt fra andre Træsorter der- ved, at det indeholder et stort Antal Kar- bundter, der ligger uregelmæssigt fordelte