Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■MHBiiMiMMHM
Palmefedt
740
Palmetræ
ratur en Konsistens som Smør, orangegul
Farve, sødlig Smag og en behagelig Lugt af
Violrod. Naar det udsættes for Luften, mister
det efterhaanden Farven og bliver hvidt og
faar samtidig en harsk Lugt og Smag. Efter
Alderen og Fremstillingsmaaden varierer
Smeltepunktet fra 27 til 42,5 °. I kemisk Hen-
seende udmærker Palmeolien sig ved, at den
foruden Palmitin og Olein altid indeholder ret
betydelige Mængder fri Palmitinsyre og Olie-
syre, og disses Mængder tiltager i meget be-
tydelig Grad samtidig med, at der udskilles
Glycerin, efterhaanden som Olien bliver harsk.
I kold Alkohol er Palmeolie kun tungt opløse-
lig, lettere i varm Alkohol og fuldstændig i
Æter. Palmeolie er meget let forsæbelig og
benyttes i stor Mængde til Fremstilling af
Sæbe og Lys, idet dens Værdi til sidstnævnte
Brug stiger med Smeltepunktet. Den kommer
i Handelen baade i raa Tilstand og bleget.
Fra Aouraolie, der ogsaa gaar i Handelen un-
der Navn af Palmeolie,
egentlige
kan den
A B C
Fig 314 Blomster- og Frugtstande af Oliepalmen. A den opretstaaende Blomsterstand af Hanblomster med de enkelte
Forgreningers tornede Ender d. - B en Frugtstand, paa hvilken de tornede Dækblade br endnu fuldstændig ml®
de unge Frugter. — C moden Frugtstand, paa hvilken Frugterne fr er traadt frem. A c. Vs, B og C c. Vr nat. btørr.
Palmeolie kendes paa, at Aouraolien i lang
Tid beholder baade sin noget mere rødlige
Farve og sin behagelige Lugt, der iøvrigt er
noget forskellig fra Palmeoliens.
Palmeolie udgør en af de vigtigste Eksport-
artikler fra Troperne til Europa, idet den aar-
lige Eksport kan anslaas til henimod 90 000 t.
Af Kærnerne af Oliepalmen og i ringere
Mængde af Astrocaryum (se Aouraolie)
udvindes ogsaa Fedt, den s. k. Palmekær-
neolie. Denne fremstilles kun i ringe
Mængde, og ikke til Eksport, paa Vokseste-
derne, hvorimod selve Palmekærnerne udfø-
res i en Mængde af aarlig over 130 000 t til en
Værdi af 45—50 Mill. Kr. Palmekærneolien
fremstilles i mindre Mængder overalt i Eu-
ropa, navnlig ved Presning og Ekstraktion.
Den ekstraherede Palmekærneolie er hvid,
den pressede gullig og har en smøragtig, dog
oftest noget kornet Konsistens og en mild,
behagelig Lugt og Smag, men bliver let harsk
og antager derved en stikkende, noget om
Kokosnødolie mindende Lugt. Smeltepunktet
varierer sædvanlig fra 23 til 24 °. Saavel i
kemisk Henseende som i sine øvrige Egen-
skaber ligner Palmekærneolien meget Kokos-
olie og bruges hovedsagelig til Fremstilling af
Sæber og, blandet med Kokosolie, i forholds-
vis ringe Mængde til Fremstilling af Plante-
smør og som Tilsætning til Margarin. Rester-
ne fra Olieindvindingen, Palmekager og
Palmekærnemel, er et udmærket Kraft-
foder, der saa at sige aldrig er forfalsket, men
hvis Kvalitet ofte forringes betydeligt ved et
større Indhold af den stenhaarde Skal.
Palmefibre, Palmetrævler, se Ko-
kostrævler, Piassava og Krølhaar,
vegetabilsk.
Palmegrene, Palmeblade, se Cycas
og Adamsæble.
Palmekager, Palmemel, se Palme-
fedt.
Palmekærneolie se Palmefedt.
Palmenødder kaldes dels de til Fremstilling
af Palmekærneolie indførte Palmekærner, dels
de forskellige Slags Elfenbensnødder (s. d.).
Palmeolie se P a 1 m e f e d t.
Palmer se B o r d e a u x v i n e.
Palmesmør bruges undertiden som Benæv-
nelse for renset Palmefedt (s. d.) og Kokos-
nødolie (s. d.).
Palmesukker. Galloah, Jaggery- eller
J agar asukker, faas ved Indkogning at
den s. k. Palmevin eller Toddy, der er Saften
af de unge Blomsterstande af forskellige Pal-
mer, navnlig Palmyrapalmen, Oliepalmen, Ko-
kospalmen, Sukkerpalmen o. fl. For at ud-
vinde denne Saft, afskærer man en Skive at
Blomsterkolben o-g vedbliver at afskære nye
Skiver, naar der ingen Saft længere flyder ua
af det gamle Snit. Man kan undertiden fort-
sætte hermed gennem et halvt Aar, og under-
tiden kan der paa denne Maade vindes 3 4
Saft om Dagen. Saften nydes ogsaa dels raa,
dels forgæret, ligesom den ogsaa bruges t
Fremstilling af Arrak (s. d.).
Palmetræ er Vedet af forskellige Palmer,
der er let kendeligt fra andre Træsorter der-
ved, at det indeholder et stort Antal Kar-
bundter, der ligger uregelmæssigt fordelte