Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Asfaltbrunt 65 Asp Opbrydning anvendes igen, bl. a. til Asfalt- mastiks. Man har paa forskellig Maade søgt at er- statte den naturlige Asfalt med en kunstig Asfalt, fremstillet ved Kogning eller Blan- ding i kold Tilstand af brændt Kalk, Kalk- sten, Kridt, Skiferpulver o. 1. med Goudron, blandet med Beg, Harpiks, Stenkulstjære o. 1. Paa den Maade faar man dog aldrig et til- fredsstillende Produkt, idet en saadan kunstig Asfalt, naar den udsættes for Luftens Paa- virkning, i Løbet af faa Aar mister sin Sam- menhængskraft, medens naturlig Asfalt kun løsnes i det allerøverste, c. % mm tykke Lag. Asfalt anvendes endvidere til Fremstilling af Asf alt pap (se Tagpap), Asfaltfernis (s. d.) og A s f a 11 o 1 i e (s. d.). Asfalt, særlig den syriske, er meget lysfølsom, idet den, naar den udsættes for Lyset, bliver uopløse- lig i Terpentinolie, af hvilket Forhold man be- nytter sig i Reproduktionstekniken. Asfaltbrunt er en brun Lazurfarve, der faas ved at behandle Asfalt med Alkohol og derpaa opløse den i Fernis. Det er en smuk Farve, som imidlertid forandrer sig meget hurtigt i Luften og ikke bør bruges som Kunstnerfarve. Asfaltfernis faas ved Opløsning af Asfalt i Terpentinolie (»A d i o d o n«), Tjæreolie eller Mineralolie, idet man først ved Opvarmning fremstiller en koncentreret Opløsning og der- paa tilsætter efter Omstændigheden mere eller mindre af Opløsningsmidlet, til den forønskede Koncentration er naaet. Det er en smuk, glin- sende Fernis, der i tynde Lag er gulbrun og gennemskinnende, i tykkere Lag sort. En Op- løsning af Asfalt i Kloroform benyttes under Form afAslaltlak eller M a s k e 1 a k bl. a. til Befæstelse af mikroskopiske Præparater. Asfaltmastiks se Asfalt. Asfaltolie, Oleum asphalt i, er en gul- brun, stinkende Olie, der faas ved Destillation af Asfalt. Ved Rektificering kan den faas som en gullig Vædske, der dog i Luften bliver brun og derfor maa opbevares beskyttet mod Ly- set i tæt tillukkede Flasker. Den benyttes i ringe Mængde i Medicinen som Middel mod ^rostknuder. Asfaltpap se Tagpap. Ashtamut se Kokostrævler, ox ~ Ask, E s k (E s c h e; A s h; F r é n e), er en Slægt af Olietræfamilien, af hvilken flere Ar- ter finder betydelig Anvendelse. Vigtigst er den almindelige Ask, Fraxinus ex- celsior, et anseligt Træ, der kan naa en Højde af c. 30 m, med en i Begyndelsen tynd, Slat, grønliggraa Bark, der med Alderen navnlig forneden bliver ujævnt furet af Læng- deridser og mørkegraa. Bladene er delte, uligefinnede,. og Smaabladene savtakkede. Uen vokser i hele Mellemeuropa, en stor Del af Rusland og det vestlige Asien og naar i Norge op til noget over 63° n. Br. Vedet er hvidt med et svagt rødligt eller graaligt Skær med tydelige Aarringe og i’aar en smuk Glans at de mange tynde, næppe synlige Marv- straaler. Det er temmelig haardt, meget elastisk og jævnt, men ikke særlig let spalte- ligt. Karakteristisk for Asketræet er Manglen Paa Adskillelse mellem Kærne og Splint, og skønt sidstnævnte findes, behøver den ikke at tlærnes undtagen hos meget gamle Træer. < om Gavntømmer finder Vedet ikke stor An- vendelse, da det paa Grund af dets store oøjelighed ikke med Sikkerhed kan bruges Meyers Vareleksikon. som bærende Led i en Bygning, endskønt det kun kaster sig meget lidt. De tyndeste Stam- mer bruges til Tækkekæppe, Faskiner og for- skellige Bødker- og Drejerarbejder, de noget tykkere til Pæle, f. Eks. saadanne til Tørring af Fiskegarn. De større Stammer finder en udstrakt Anvendelse hos Vognmagere og til Landbrugsredskaber, hvorved den Omstæn- dighed bl. a. kommer til Nytte, at Vedet, efter at være dampet og opvarmet, let lader sig bøje, snart sagt til hvilken som helst Form, uden at Fibrene tager Skade. Det bør fældes om Vinteren og lagres før Brugen, da det ellers meget let fordærves, og det bør helst hurtigt efter Fældningen skæres op til Brug. Naar Vedet begynder at fordærves, skifter det Farve indvendig fra og bliver mørkere, hvilket ogsaa finder Sted ved top- stævnet Træ. Ganske lignende Egenskaber har Vedet af den i Sydeuropa og Orienten voksende Mannaask, Fraxinus O r- n u s, af hvis Saft faas Manna (s. d.). Kan adisk Ask, Fraxinus sambu- c(folia, vokser i Kanada, og dens Ved er svagt rødligbrunt farvet, men ligner iøvrigt i sine Egenskaber det foregaaende. Det finder en udstrakt Anvendelse til Aarer og kaldes ogsaa sort Ask. — Amerikansk Ask, hvid Ask, Fraxinus am e r i c an a, findes hovedsagelig ved Flodbredderne i hele Nordamerika. Det bliver betydeligt højere end foregaaende, og Farven er mere hvid, dog med svagt brunligt Skær. Den bedste Kvalitet har en ren, ensformig Farve, sekunda Kvaliteten har fine, røde eller gule Skygger, medens den ringeste Kvalitet har overvejende røde og gule Farver. De ringere Kvaliteter stammer ofte fra andre Arter Ask. Den an- vendes som de foregaaende Sorter og udføres fra Amerika til Europa dels i Form af Plan- ker, dels som maskinformede Aarer, Red- skabsskafter o. 1. Smukt masrede Stammer af alle disse Sorter er meget søgte til Finér. Iøvrigt maa det bemærkes, at Navnet Ask ofte anvendes om meget forskellige Træer i de forskellige Verdensdele. Saaledes er Kap- Ask =" c b ergia capensis, Rød Ask == A I'p iiJi t h o n a excelsa i Austra- lie.n, B j e r g a s k kaldes baade P y r u s a u- Zc/y .p. a r-i a og El a e o carpus longifolia ^^straUeu, hvor Cusparia semiglau- ca og Litzaea dealbeata begge kaldes s o r t A s k, hvilken Betegnelse i Nordamerika anvendes om Fraxinus sambucifolia. Aske kaldes de uorganiske Stoffer, som fo- rekommer i alle Dyr og Planter, og som bli- ver tilbage, naar disse forbrændes. Den be- staar hovedsagelig af Karbonater og Fosfater af Kalcium, Magnium, Kalium og Natrium. Navnlig paa Grund af Indhold af Alkalikarbo- nater har Asken af forskellige Tangarter og af Bærmen fra Fabrikationen af Alkohol af Melasse, især tidligere fundet Anvendelse til Fremstilling af Soda og Potaske. Askegrønt se Scheeles Grønt. Asp se B r a s e n. Asp, Esp, Poppel (P appel; Poplar; P e u p I i e r), er en Slægt af Pilefamilien, af hvilken kun Bævreaspen, Populus t r e m u 1 u s, er oprindelig vildtvoksende hos os. Senere er flere Sorter indførte og benyt- tes som Hegntræer o. 1. Det bløde, lette, seje og ligeaarede Ved er hvidt eller gulagtigt, stundom flammet og finder ingen som helst 5