Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aspalathtræ
66
Atlas
Anvendelse som Tømmer, hvorimod det paa
Grund af sin Lethed og Spaltelighed anvendes
meget til Tagspaan, Blindtræ i Møbler, Pak-
kasser o. 1. og navnlig er meget vigtigt paa
Grund af sin Anvendelse til Tændstikker, til
hvilket Brug der indføres en stor Mængde fra
Rusland. Ogsaa til Træmasse til Papirfabrika-
tion egner det sig udmærket paa Grund af
sine lange og seje Celler. Den kanadiske
Asp, Po p ulus monilifera, plantes al-
mindeligt som Hegntræ, og Grenene bruges
til Gærdestaver og Humlestænger (se endvi-
dere Cottonwood). Af de forskellige Ar-
ters Bark faas Salicin (s. d.).
Aspalathtræ se A1 o é t r æ. — Aspalathtræ
bruges ogsaa som Betegnelse for grønt
Ibenholt, der faas af Brya eb en u s, et
til Bælgplanterne hørende Træ, der vokser
paa Jamaica og Kuba og har et meget haardt
Ved, som anvendes til finere Snedkerarbejde.
Det er enten ensfarvet brunliggrønt eller har
afvekslende sorte og brungrønne Striber.
Asparagin, A11 h e i n, er en kvælstofholdig,
organisk Forbindelse, der forekommer i Aspar-
ges og flere andre Plantedele, der har udvik-
let sig i Mørke. Det fremstilles af Altæarod
og danner store, hvide Krystaller, der er let
opløselige i varmt Vand, uden Lugt men med
en ubehagelig Smag. Det benyttes som Mid-
del mod Gigt og Vattersot.
Asparges kaldes i Handelen de underjordi-
ske Skud af den til Konvalfamilien hørende,
almindelige Asparges, Asparagus offici-
nalis, der dyrkes indtil 64° 12“ nordlig
Bredde. Den indføres tidligt paa Aaret fra
Sydeuropa i frisk Tilstand og henkogt paa
hermetisk tillukkede Glas. Af særlig gode
Varieteter kan nævnes: Dansk Kæmpeaspar-
ges, Argenteuil Asparges og Connovers co-
lossal.
Aspargeskaal se Broccoli.
Asparol er en af Asparges fremstillet fly-
dende Ekstrakt, der anvendes ved Sukker-
syge.
Aspidium filix mas se Bregnerod.
Aspidosperma Quebracho se Quebracho.
Aspirin er en indregistreret Betegnelse for
Acetylsalicylsyre, der anvendes mod
Leddereumatisme, Neuralgi og Feber. Det
danner hvide, naaleformede Krystaller eller
et hvidt Pulver, hvis Smeltepunkt ligger ved
c. 135 °; i Vand er det opløseligt, om end noget
vanskeligt, og en saadan Opløsning farves
blaa ved Tilsætning af Ferriklorid; indtræder
der violet Farve, kan dette skyldes et util-
ladeligt Indhold af fri Salicylsyre.
Opløselig Aspirin er Kalciumacetyl-
salicylat, der er let opløselig i Vand, og som
anvendes i Tilfælde, hvor det sure Præparat
ikke taales. Smign. A1 b y 1.
Assegaytræ er et klart rødt, tæt, sejt Træ,
der faas af den i Sydafrika voksende C u r t i-
cea faginea og benyttes i Møbelsnedke-
riet.
Assmannshåuser er en meget fin, lys Rød-
vin fra Rheingau. Den kan holde sig godt i
henved fire Aar, men aftager derpaa i God-
hed, ligesom den ogsaa efter den Tid bliver
lysere, idet noget af det røde Farvestof bund-
fældes. Den ægte Assmannshauser stammer
kun fra et meget lille Distrikt og staar derfor
i høj Pris, men under samme Navn sælges
ogsaa ringere Sorter Rheingauvine, f. Eks.
L o r c h h a u s e n, til en ringere Pris. Fra
Assmannshausen faas ogsaa en hvid Vin, der
dog ikke er saa god som den røde.
Asti er en svagt masserende italiensk Mu-
skatvin fra Byen af samme Navn i Piemont;
den er ikke meget holdbar.
Astmacigarer, Astmapulver, Astma-
urter se Stramonium.
Astrakanskind se Faareskind.
Astragel er en Slægt af de ærteblomstredes
Familie, der i mange Arter vokser i Asien og
Europa. Forskellige Arter leverer Tragant
(s. d.), andre Arter dyrkes som Foderurter,
saaledes den i Danmark og Norge vildtvoks-
ende, sødbladede Astragel eller vild
Lakris, Astragalus glycifyllu s. Af
Frøene af den i Spanien vildtvoksende og til
Sverige indførte Astragalus balticus
faas et Kaffesurrogat, svensk Kaffe.
Astralit er 1) et i flere Farver skinnende
Glas, der indeholder Jærn, Kobber og Bor-
syre, 2) et Sikkerhedssprængstof, bestaaende
af Ammoniumnitrat, Trinitrotoluol, lidt Mel,
Træmel, Paraffinolie og Nitroglycerin.
Astralolie, K e j s e r o 1 i e, er en Handels-
betegnelse for en fra New York kommende,
omhyggeligt raffineret Petroleum, som er fuld-
stændig farveløs, vandklar og svagt lugtende,
og som har et meget højt Antændelsespunkt.
Astrocaryum se A o u r a o 1 i e.
Astroiiu, Fenyldimetylpyrazolonmetylglyko-
lat, er et farveløst, bittert, i Vand opløseligt,
krystallinsk Pulver, der anvendes mod Mi-
græne.
Asynetræ er en Betegnelse paa Egetræ fra
Tyrkiet og Lilleasien. Det er sædvanlig no-
get mørkere end vort Egetræ og meget haardt
og kommer navnlig i Handelen fra Trapezunt
i Planker paa 5—8 cm’s Tykkelse.
Atlas, Atlask (Atlas; Broken t w e e 1.
Sateen t w e el; Satin), er en Slags
kipret Tøj, ved hvilket Bindingerne (d. e. de
Steder, hvor Kæde-
traadene gaar un-
der Islættraadene)
ikke som ved al-
mindeligt krydset
eller stribet Kiper
stadig rykker en
Traad frem, men
ligger spredte og
oftest er til Stede i
ringere Antal. Sæd-
vanlig anvendt er
12 3 45 6 7 S SlOimnutSKlT
i
c
d
e
f
S
:iz:
:r
.1
■
K
Fig 26. Ottetraadet Atlas. De
hvide Kædetraade er mærkede
7—77; de sorte Islættraade a—i.
det paa Fig. 26 viste 8-traadede Atlas, ved hvil-
ket Islættraadene stadig løber under 7 Kæde-
traade, over 1, under 7 o. s. v., medens Bin-
dingerne for hver Islættraad rykker 3 Kæde-
traade til Siden. Paa Grund af denne For-
deling af Bindingerne og de store Stykker af
Kædetraadene, som ligger løst paa Retsiden,
faar Tøjet en særlig høj Glans, jo højere, des
færre Bindingerne er. Man skelner mellem
4-, 5- o. s. v. indtil 10-skæftet eller -kipret
Atlas efter Antallet af skjulte Islættraade +
den ene synlige. Medens 4- og 5-traadede
Bindinger sædvanlig anvendes til Stoffer af
Uld og Bomuld, benyttes den 8-skæftede (og-
saa 12-skæftede eller mere) som Regel til
Silkestoffer, hyppig med Anvendelse af Bom-
uldsgarn til Islæt, da dette næsten ganske
kommer til at ligge paa Bagsiden af Tøjet, og
de enkelte paa Forsiden liggende smaa Dele
af Islætten vil blive skjulte ved den Børst-
ning, som Tøjet faar efter Vævningen, hvor-