Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Atlasbærtræ 67 Auernet ved de fritliggende Silketraade skyder sig sammen over Bindingerne. Atlasvævning bru- ges baade ved Stoffer af Silke, Linned, Bom- uld og Uld (Drejl, Lasting, Sirts o. m. a.). Ved Atlas i snævrere Forstand forstaar man altid S i 1 k e a 11 a s, der fremstilles i meget forskellige Kvaliteter fra de sværeste og dy- reste Kjolestoffer til de letteste og ganske tar- velige Forstoffer. De lettere Stoffer gummeres ofte stærkt for at faa høj Glans, ved de svæ- rere behøves det ikke. De kaldes sædvanlig R u 11 e a 11 a s, fordi de af sig selv ruller sig op ved Enderne, og fremstilles baade glatte og mønstrede. Det smukkeste glatte Silkeatlas kom tidligere fra Italien, og navnlig ansaas de florentinske Atlastøjer for at være de bedste, men nu fabrikeres de i lige saa smukke Kvali- teter i Frankrig, England og Tyskland. Al franske Fabrikker leverer de i Lyon og Tours den bedste, i Tyskland forfærdiges ligeledes fortrinlige Varer i Berlin, Elberfeld, Krefeld o. s. v. De engelske meget smukke, oftest sværere Atlasser er i Reglen meget kostbare. Halvsilkeatlas forekommer i mange forskellige Sorter med iblandet Bomuld, Uld eller Linned. Den saakaldte tyrkiske At- las er Bomuldsatlas med Silkestriber. B ryg- ge a 11 a s med Silkekæde og Uldislæt bruges til Møbelbetræk. Atlasbrocat er et svært, uldent Stof med Atlasgrund og Figurislæt med Guld- og Sølvtraade. Atlasbærtræ se Rønnebærtræ. Atlasglas er en Slags Glas, der frems'til.teg ved, at man forsyner farvede, rifledeGlas- genstande med et Overtræk af ufarvet Glas, paa en saadan Maade, at der indesluttes en" ringe Mængde Luft i alle Fordybningerne. Efter Genstandens Fuldendelse bliver Over- fladen ætset mat. Atlask se Atlas. Atlaspapir eller Satin épapir kaldes Papir, som paa den ene Side er bestrøget med en lys Farve og derefter indgnedet med fint pulveriseret Talkum, hvorved det faar en silkeagtig Glans, der ikke forsvinder ved Be- fugtning. Atlasrødt se Erica. Atlasspat (Faserkalk; Sati n-s par) er en traadet, silkeglinsende Varietet af Kalk- spat, der slibes i Kugleform og anvendes til Nipsgenstande og smaa Ornamenter. Atlastræ, Satin-wood; Seidenholz, er en Fællesbetegnelse for flere Træsorter, som faar en silkeagtig Glans, naar de poleres. Vestindisk Atlastræ af Fagara flava er gulligt med lysere og mørkere Striber, haardt, temmelig tungt, jævnt spalteligt. De bedste Sorter kommer fra Porto Rico, rin- gere Kvaliteter fra San Domingo og Jamaica. Ostindisk Atlastræ af Chloroxylon Swietania, der vokser i Forindien og paa Ceylon, ligner foregaaende, men er tungere (det synker i Vand) og ikke saa let spalteligt. Atlastræ, ogsaa andre Sorter af ubekendt Op- rindelse, anvendes i Møbelindustrien, til Drej- erarbejder, Intarsia o. 1. Atofan, Fenylkinolinkarbonsyre, er et gul- ligt, bittert smagende Krystalpulver, der smel- ter ved 208° og er uopløseligt i Vand men opløseligt i Alkalier og fortyndede Syrer. Det virker fremmende paa Urinsyreudskilningen og anvendes derfor, sædvanlig i Oblater eller labletter, mod Gigt. A t o f a n-N a t r i u m er opløseligt i Vand. Novatofan er en Metylætylforbindelse af Atofan, et hvidt, i Vand uopløseligt Pulver, der benyttes paa samme Maade og har den Fordel at være uden Smag. Det samme gælder om P ar- atofan, der er Metylatofan. Atoxyl, Natriumparaamidofenylarsinat, er et hvidt, syrligt smagende, meget giftigt Kry- stalpulver, der er opløseligt i Vand og søn- derdeles ved Opvarmning til 100°. Det bru- des som Middel særlig mod Sovesyge og Syfilis. Atramentum er en latinsk Benævnelse for enhver sort Farve eller Sværte, men benyttes især som Betegnelse for Blæk. Atropin er et Alkaloid, der tillige med Hyo- scyamin findes i forskellige Planter, hørende til Natskyggefamilien, navnlig i Galnebær, Atropa Belladonna. Pigæble, Datu- ra Stramonium, Bulmeurt, Hy o s cy- amus niger og Scopolia japonica. Det findes saavel i Rødderne som i de over- jordiske Dele af disse Planter, men udvindes i Fabrikkerne hovedsagelig af Roden af Atropa Belladonna, der giver et Ud- bytte af 0,3—0,4 %. Det i Rødderne inde- holdte Hyoscyamin forvandles under Frem- stillingen til Atropin. Det er temmelig tunge, naaleformede Krystaller, farveløse, uden Lugt, men af en overordentlig bitter Smag. De er tungt opløselige i Vand, let opløselige i Alko- hol. Med Svovlsyre forbinder Atropinet sig til A t r o'pfn s'U 1 f a t, i hvilken Form det al- mindeligst anvendes. Det kommer i Handelen som mathvide krystallinske Masser, der er meget let opløselige i Vand og Alkohol; tid- ligere bestod Handelsvaren ikke sjældent af en Blanding af Atropin- og Hyoscyaminsulfat, men efter at det er lykkedes at overføre Hyoscyamin til Atropin, og Forskellene mel- lem disse to Stoffer er bievne konstaterede, er Varen næsten altid ren. Til Adskillelse tjener navnlig Smeltepunktets Bestemmelse, idet Hyoscyaminsulfat smelter ved 206° og Atropinsulfat ved 183 °. Atropinets vigtigste Anvendelse beror paa dets Ævne til at ud- vide Pupillen, men det anvendes iøvrigt og- saa mod Nattesved hos Ftisikere. Det hører til de stærkest virkende Gifte; 0,05 g skal kunne medføre Døden, der dog først indtræ- der efter 6—24 Timers Forløb. Som Modgift anvendes Tannin, Jod-Kaliumjodid, Orchidin (se organoterapeutiske Midler) samt Indsprøjt- ning under Huden af Morfin og Fysostigmin. Attalea er en i Sydamerika voksende Pal- meslægt, af hvilken flere Arter leverer P i a- s a v a (s. d.), medens Frugtskallerne af A t- talea c ohun e anvendes til Drejerarbejder, og Kærnerne benyttes til Fremstilling af en Slags Palmeolie. Attalo se O r 1 e a n. Attar se Rosenolie. Au, den kemiske Betegnelse for Gul d. Aubagnevin er en stærk, rød Provencevin, som udføres over Marseille. Aubaréte, en Slags Bigorrevin (s. d.). Aubépine se Anisaldehyd. Aubignyvin er en rød, ordinær Vin Ira Øvre- Marne. Aubussontæpper er en Slags fløjlsagtige Tæpper, der fabrikeres i Byen Aubusson i Departementet Creuse. Aucheniahaar se A 1 p a k a u 1 d. Auernet, Gas glødenet, der anvendes til de bekendte Auerske Gasglødelamper, frem-