Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Auersten 68 Auripigment stilles paa den Maade, at en Cylinder af Tri- kotvæv (Bomuld eller andet) imprægneres med en Opløsning af forskellige af de sjældne Jordarters Nitrater, saaledes Cerium-, Tho- lium-, Zirkonnitrat o. a., hvorefter Nettet ud- glødes; sædvanlig anvendes en Blanding af 99 % Thoriumnitrat og 1 % Ceriumnitrat, oftest med Tilsætning af en ringe Mængde af et Alkalisalt. Ved Glødningen brænder Bom- uldstraadene bort, og Salpetersyren forflygti- ges, efterladende Oxyderne af de nævnte Me- taller som et fast Skelet. Fabrikationen af Auernet, der oprindelig kun fandt Sted i Øster- rig og Tyskland, sker nu i alle Lande, hvor- ved Prisen er sunken betydeligt. De kommer i Handelen afbrændte eller uafbrændte og gennemtrukne med Kollodium e. 1. Auersten se Cerium. Augit er et mørkebrunt til mørkegrønt Mi- neral, et Silikat af Kalcium, Magnium og Jærn. Vægtfylden er 2,9—3,5, Haardheden mellem 5 og 6. Den har kun utydelige Spalteretninger (i Modsætning til Hornblende) og er temmelig letsmeltelig. Den forekommer som væsentlig Bestanddel af mange Bjergarter, som Basalt, Diabas, Gabbro, Syenit o. fl„ der med større eller mindre Udbredelse forekommer paa den skandinaviske Halvø, og anvendes paa Grund af sin Letsmeltelighed som Tilslag ved Jærn- udsmeltning. I omdannet Tilstand benyttes det som Farve, se Grønjord. Augsburgerarbejde kaldes nogle i Augsburg af 13-lødigt Sølv forfærdigede Genstand^ som er stemplede med en Grankogle, og som tid- ligere var meget udbredte. Augustaroli kaldes de tidlig modnede Sor- ter af italienske Appelsiner og Citroner, som er af en fortrinlig Kvalitet og derfor ogsaa staar i højere Pris end de almindelige. Aukalaki, M a 1 u k a n g, er en Slags Fedt, som faas af Frøene af den i det tropiske Afrika voksende Busk, Polygala bu tyrace a. Frøene indeholder 20—35 % af et brunliggult, smøragtigt Fedt, som har en behagelig, nødde- agtig Smag. Det begynder allerede at smelte ved 35° og er fuldstændig flydende ved 52°. Aunis er en god, fransk Rødvin fra den nordvestlige Del af Departementet Charente. Auramin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et gult Pulver, der er opløse- ligt i Vand med lysegul Farve, og som bruges Hl Gulfarvning af tanninbejdset Bomuld, Læ- der og Papir. Aurantia er et Tjærefarvestof, der bestaar af Ammoniak- eller Natriumsaltet af Hexani- trodifenylamin. Paa Grund af dets Giftighed finder det nu kun ringe Anvendelse i Farve- riet, hvorimod det paa Grund af den Lethed, hvormed det eksploderer i tør Tilstand, fin- der Anvendelse ved Fremstilling af Spræng- stoffer. Aureolin se P r i m u 1 i n. Aures kaldes en Slags franske, klædeagtigt vævede, kiprede, meget holdbare, uldne Stoffer. Auri- og Auroforbindelser kaldes de til Guldtrioxyd og Guldmonooxyd svarende For- bindelser. Aurikaliumcyanld se Kaliumauricya- n i d. Auriklorid, Guldklorid, Klorguld, Aur um chloratum, dannes ved Indvirk- ning af Klor paa Guldpulver ved 2000 i Form af en hygroskopisk, gulbrun Masse, der op- løses i Vand med en karakteristisk, gulrød Farve. Afdampes en Opløsning af Guld i Kongevand, udkrystalliserer lange, gule, naa- leformede Krystaller af en Forbindelse af Auriklorid med Saltsyre og Vand, der udgør det under Navn af Guldklorid i Handelen gaa.- ende Præparat. Ved Indvirkning af forskel- lige reducerende Stoffer udskilles Guldet af en saadan Opløsning som et lyst, bronzegul- brunt Pulver, der ved Behandling med Poler- staal antager Metalglans, og det finder af denne Grund nogen Anvendelse som Forgyld- ningsmiddel. Hovedsagelig benyttes det imid- lertid til Fremstilling af Tonbade i Fotogra- fien samt til elektrolytisk Forgyldning. Her- til anvendes ogsaa forskellige Dobbeltsalte af Auriklorid og Natrium- eller Kaliumklorid, Natriumauriklorid eller F i g 1 i e r s Guldsalt og Kaliumauriklorid. En anden Forbindelse af Klor og Guld, Au- roklorid, Guldforklorid, har ingen praktisk Betydning. Aurin, Gul K o r a 11 i n, er et Tjærefarve- stof, der gaar i Handelen i Form af en orange- gul Masse, der spiller i det grønne, og som opløser sig i Vand med en smuk rød Farve. Det finder kun ringe Anvendelse i Tøjtrykke- riet, men benyttes dels i alkalisk Opløsning til Farvning af Papir, dels i Tapetfabrikatio- nen, da det danner meget smukke Lakfarver med forskellige Metalsalte. Auripigment, Arsen gult, Opermen t, Orpiment, A r s e n t r i s u 1 f i d, er en For- bindelse af Svovl og Arsen med et Indhold af c. 39 % Svovl og c. 61 % Arsen. Det fore- kommer i Naturen som Mineral og danner citrongule eller guldgule, nyre- eller druefor- mede Stykker med bladet, krystallinsk Struk- tur, giver ved Pulverisering et smukt gult Pulver og ved Spaltning tynde, bøjelige Blade med en stærk Glans. Vægtfylden er c. 3,5. Ved Ophedning i Luften forilygtiges det un- der Udvikling af Svovlsyrling og Arsensyr- ling. Som den bedste Slags anses den per- siske fra Kurdistan, der bestaar af stor- bladede Masser og forsendes over Triest og Smyrna. Den kinesiske er mindre glin- sende og fremkommer i drueformede Masser. Af europæiske Sorter foretrækkes den s e r- biske og bosniske fremfor den ungar- ske og wallachiske. Den største Del af det i Tekniken anvendte Auripigment fremstilles imidlertid ad kemisk Vej, nemlig enten ved Indledning af Svovl- brinte i en Opløsning af Arsensyrling, eller, naar Fabrikationen foregaar i det større, ved Ophedning af en Blanding af Arsensyrling- anhydrid og Svovl, hvorved man faar et Su- blimat af Auripigment. Fremstillet paa sidst- nævnte Maade indeholder Varen ofte veks- lende Mængder Arsensyrling (1—95 %) og gaar da i Handelen under Navn af A r sen- g u 1 g 1 a s i forskellige Nuancer. Auripigment anvendes dels som gul Maler- farve, til hvilket Brug det dog paa Grund af sin store Giftighed efterhaanden fortrænges af Kromgult. I Garverierne benyttes det til Af- haaring af Huderne, og paa samme Maade anvendes det undertiden under Navn af Rhusm a, blandet med sin tredobbelte Vægt læsket Kalk som Depilatorium, navnlig af Kvinder. Midlet maa anvendes i frisk blandet Tilstand, udrørt i Vand til en Grød, hvormed det behaarede Sted indrives. I Silkefarveriet, hvor Auripigment har været meget anvendt,