Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Panamabark 742 Papir Panamabark se Kvillaiabark. Panamahatte se Straahatte. Panamas kaldes en Slags glat vævede Stof- fer, oftest med Bomuldskæde og Uldislæt, der udmærker sig ved, at to eller tre Traade saa- vel i Kæde som i Islæt stadig følges ad, hvor- ved Tøjet faar et Udseende, der minder om Straafletning, se iøvrigt Vævning. Panamin se Kv i 11 a i a b a r k. Panaxgummi se Opoponax. Panetiers’ Grønt se Kromgrønt. Pankreatin, Trypsin, er et i Bugspyt- kirtlen, Pankreas, indeholdt Ferment. Til me- dicinsk Brug anvendes Saften af frisk slag- tede Kalve- eller Svinepankreas, der befries for alle fremmede Bestanddele, hakkes, blan- des med Vand og udpresses; den klarede Saft inddampes i Vakuum til Tørhed og danner da et gult, i Vand opløseligt Stof, der forhandles under Navnet koncentreret Pankrea- tin og anvendes i Medicinen for at under- støtte Tarmens Fordøjelsesvirksomhed, navn- lig ved Sukkersyge. Fermentet Pankreatin er nemlig i Stand til i neutral eller alkalisk Væd- ske at omdanne Æggehvidestoffer til Pepto- ner, Stivelse til Sukker, og at spalte Fedtstof- fer i Glycerin og Fedtsyrer. Flydende Pankreatin, Pankreatinum liqvidum, er et glycerinholdigt Udtræk af Pankreas. I Handelen gaar ogsaa flere Blandinger af den inddampede Saft med Mælkesukker, Stivelse, surt Natriumkarbonat, Kalciumkarbonat og Dekstrin, og saadanne Udtræk benyttes ogsaa i Læder- og Textilindustrien. Pankreon er et, i Medicinen benyttet, tanninholdigt Pan- kreatinpræparat Panses se Rosiner. Panterskind se Leopardskind. Pantopon er et som Sovemiddel og smerte- stillende Middel anvendt Præparat af Opium, der indeholder samtlige dennes Alkaloider i Form af Hydroklorider, saaledes at 1 g sva- rer til 50 cg Morfin + 40 cg af de andre Al- kaloider. Det danner et bittert smagende, i Vand letopløseligt Pulver, der taaler at steri- liseres. O p o n er morfinfrit Pantopon, hvis virksomste Bestanddele saaledes er Kodein og Narkotin. Pap se Papir. Papain eller Papayotin er et peptonise- rende Ferment, der findes i Mælkesaften hos Melontræet, C a r i c a Papaya, et i Mexico hjemmehørende og overalt i Troperne dyrket Træ. Saften findes i alle Plantens Dele og udvindes især af Stammen og Frugterne ved, at man gør Indsnit i disse, hvorved den flyder ud. Den samles og blandes med Vand, for at harpiksagtige Dele kan udskilles, og til det klare Filtrat sættes Alkohol, der bevirker en Udskilning af Papainet: det udpresses og tør- res forsigtig ved lav Temperatur. Det renses derpaa yderligere ved Opløsning i Vand, Fil- trering gennem Benkul og Udfældning med Alkohol, og faas sluttelig som et hvidt eller gulligt Pulver uden Lugt, der med Vand dan- ner en neutral eller svagt sur Opløsning, af hvilken det kan udfældes ved Tilsætning af Alkohol, Salpetersyre, Blyacetat og Sølvni- trat. I svag, alkalisk eller neutral Vædske vir- ker Papain stærk æggehvideomdannende; 0,1 g kan ved 30—400 omdanne 10 g koaguleret Æggehvide, medens en Tilsætning af en ringe Mængde Saltsyre ophæver denne Ævne. Det benyttes i Tilfælde, hvor Maveindholdet viser Mangel paa Saltsyre, ved Dyspepsi hos spæde Børn og Maveneurose samt som Middel til Bortfjærnelse af Hududslet, Difteribelægnin- ger og Kræftknuder. Papaver = Valmue. — P. Rhoeas se Kornvalmueblomster. — P. somni- ferum se Opium og Valmuefrø. Papaverin er et i Opium indeholdt Alkaloid, der i ren Tilstand danner prismatiske, ved 147° smeltende Krystaller, uopløselige i Vand, opløselige i Kloroform og varm Alkohol, og som med Syrer danner krystallinske Salte. Papaverinklorid anvendes undertiden som Middel mod Diarrhoe hos Børn. Papegøjegrønt se Schweinfurther- grønt. Papier-Maché, P a p-m a c h é, er Papirmas- se, der efter at være opblødt ved Kogning med Vand æltes sammen med Fyldstoffer som Ler, Kridt o. 1. og et Bindemiddel som Lim- vand eller Klister og. derpaa formes ved Pres- ning i olierede Forme af Svovl, Moler, Træ, Metal eller Gips for endelig at tørres og ma- les. Til Papier-machésagerne henhører dels de fine Lakarbejder efter kinesisk og japansk Mønster, som ogsaa fremstilles ved Presning af vaadt Pap, Tørring og Imprægnering af de færdige Genstande med Fernis. Paa sidst- nævnte Maade fremstilles f. Eks. Spande, Traadspoler, Rammer og Ornamenter, der paa Grund af deres Lethed ofte foretrækkes for Stukornamenter. De af opblødt Papirmasse ved Presning fremstillede Genstande er navn- lig forskellige Galanterivarer, Dukkehoveder, Brødbakker o. 1. Foruden egentlig Papirmasse benyttes ogsaa almindeligt Træstof og Træ- cellulose, og undertiden gøres saadanne Gen- stande uforbrændelige ved Imprægnering. Fa- brikation af virkelige Brugsgenstande af Pa- pier-maché drives navnlig i stor Maalestok i Nordamerika og Tyskland. Papir fremstilles ved en Slags Sammenfilt- ning af forskellige Taver, saaledes at disse kommer til at ligge uregelmæssigt fordelte imellem hverandre og fastholder hverandre gensidigt, uden at der egentlig behøves noget Bindemiddel. Som Raastof ved Papirfabrika- tionen anvendes Klude, Rester af gamle Reb- slagervarer, Cellulose, forskellige Slags Straa, Træmasse, Esparto, Papirmorbærtrævler o. a. samt undertiden forskellige Fyldstoffer og den s. k. Lim. Af forholdsvis ringe Betydning er Makulatur, der tidligere spillede en større Rolle, men nu er mindre brugbart, da Bøger altid kommer hæftede i Handelen, og som iøv- rigt ikke kan anvendes til bedre Papirsorter, da Tryksværten ikke kan bleges. Kludene bliver først omhyggeligt sorterede efter deres Art, Finhed og Farve, og bringes sædvanlig først i Handelen, efter at de er sor- terede. Uldklude og Silkeklude, der iøvrigt nu kun forekommer sjældent, da de sæd-van lg opkradses og igen benyttes til Spinding o£ Vævning, finder kun Anvendelse til PakpaP'r o. 1. Linnedkludene sorteres igen i flere GruP- per, idet de oprindeligt blegede er de bedste, derefter følger de ved Slid mere eller mindre blegede, saa de ublegede og tilsidst de, aer stammer fra grove, linnede eller Hampegarns- varer. Selvfølgelig findes der imidlertid ta - rige Overgange fra de fineste til de daarligste, og det, hvoraf Værdien afhæn&er, er de en- kelte Fibres Renhed, Finhed og Styrke. Born- I uldskludene, saavel som Affaldet fra Bomulds-